You cannot copy content of this page - Du kan ikke kopiere fra denne side.
2091 1866 hbh@hbh-art.dk

At skabe farverige malerier er ikke bare at bruge mange farver

flotte farverige malerierUdtrykket farverige malerier har jeg gået og filosoferet lidt over. Farver har altid haft en speciel tiltrækning på mig. Jeg har været igennem mange farverige kreative processer med at strikke, væve, sy og filte.

Men den begrænsning, der var i materialet, i brugen af farverne, fik mig til at søge over mod maleriet. Der kunne jeg bruge alle farver frit som jeg ville og det føltes som at komme ind på en kæmpe legeplads.
Men så skete der det, at jeg i min iver fik blandet alle mulige farver, og det hele blev grå-brunt. Det krævede altså noget teknik og viden at begå sig på den legeplads. Så jeg fik lært noget om komplementærfarver, som man lige skal undlade at blande med hinanden.

Med den viden i bagagen kunne jeg så boltre mig lidt friere med alle farverne, som i den grad kappedes om opmærksomheden i mine billeder. Da kom en lærer og fortalte mig, at jeg blev nødt til at skabe noget balance i det her farveorgie, hvis det ikke bare skulle fremstå som noget kulørt rod.
Så lærte jeg noget mere om komplementærfarver og hvordan jeg kunne balancere dem, og mine malerier nærmede sig noget, man kunne betegne som koloristisk.

 

Fra akyl-maleri til rene farvepigmenter i jagten på de farverige malerier13.08.14. HBH- art farverivning 03

Dog syntes jeg, at de farver, jeg brugte, var lidt skuffende. De så fantastiske ud i våd tilstand, men matheden gjorde sit indtog, når de tørrede. Det medførte at jeg en lang tid brugte stofrester i billederne for at skabe noget power og kontrast i dem.

 

På et tidspunkt gik jeg så væk fra akrylfarverne for at se, om der kom mere glød i malerierne med oliefarver. Det blev dog først helt godt, da jeg begyndte at eksperimentere med rene farvepigmenter. Da er det efterhånden lykkedes mig at få en dyb glød i farverne, som også er der, når de er tørre, og som ikke falmer i lyset.

Så efterhånden er jeg kommet frem til at kunne skabe nogle virkelig farverige malerier, som holder.

At male med rene pigmenter giver en ekstra kvalitet til de farverige malerier

 

 Store malerier

 

Se flere malerier her

Call Now Button