2091 1866 hbh@hbh-art.dk

Heldigvis får jeg mange positive kommentarer til mine billeder. Selvom jeg nok selv  er den strengeste dommer, når det kommer til en vurdering, er det absolut dejligt, at få positiv kritik fra andre, hvilket jeg er meget taknemmelig for.

Den beskrivelse, jeg oftest hører er, at det er flotte billeder. Ordet “flot” kan jeg godt lide. der er noget stort, stærkt og kraftfuldt over det, fremfor hvis man sagde “pæne billeder”, nydelige, kønne, dejlige, smukke eller lignende ord. Så det gør mig rigtig glad.

De motiver, jeg arbejder med: dansere, heste, landskaber, træer mm, vil jeg også helst opfatte som flotte. Og at mange ser resultatet som flot, bliver jeg meget stolt og taknemmelig over. Jeg er nu gået i gang med en dyreserie, som jeg håber kommer til at leve op til ordet “flot”.

Kan flotte billeder være udtryksfulde, eller drukner udtrykket i æstetikken?

Jeg havde så en diskussion med min bror, der så min serie af dyrebilleder, som han virkelig syntes var flotte. Dog lå der også en kritik i det, da han ikke mente, at jeg kom rigtig frem med mit budskab i billederne, når de var så flotte. Han mente, at de ville stå langt stærkere, hvis jeg malede dem mindre flotte.

Det har da været noget at tænke over, og der har også været en tendens i kunsten til at gøre den mere grim og sjusket. Men jeg har ikke lyst til at gå den vej, hvor jeg  synes, billederne nemt kan blive ligegyldige. Jeg vil fortsat prøve at formidle mit udtryk ved hjælp af flotte billeder.

Flotte billeder

Her er et par af min billeder, som jeg selv synes kan leve op til at blive kaldt “flotte billeder”.

 

flotte billeder

 

 

flotte billeder - flamenco maleri

 

 

Tiger maleri

 

Dette var mit bud på flotte billeder

Se alle malerier her

Billeder – et stærkt udtryksmiddel

Call Now Button
Kunstkalender 2019

Download en kunstkalender

Med 14 billeder af malerier.

Jeg holder dig opdateret med nyheder,

tilbud og events fra Atelier HBH-Art

Tak for din tilmelding