Gepard maleri som sponsor-gave

Malerier som konkret hjælp til truede dyrearter

Jeg har hele tiden sagt, at jeg maler dyremalerier for at give dyrene en stemme og for at hjælpe dem. Da Sara Gepard så henvendte sig, fik jeg en kærkommen lejlighed til at hjælpe meget konkret.

Sara – en meget speciel pige på 12 år, der elsker geparder

Hende kunne jeg slet ikke stå for. Hun ikke alene elsker geparder, men har brugt en masse af sin fritid til at samle sponsorpenge ind for at hjælpe dem. Det kan du læse mere om på hendes egen hjemmeside.
Og på hendes facebookside: Sara Gepard

Nu har hun så spurgt mig, om jeg vil donere et maleri, der skal auktioneres væk. Alt overskud skal selvfølgelig gå ubeskåret til geparderne. Og det er da lige det, jeg vil.

Auktionen skal forestås af Bruun Rasmussen så jeg kommer virkelig i fint selskab.

Maleri af geparder

Desværre blev det ikke solgt på auktionen, men blev siden solgt til en dyreelsker, hvor en del af pengene gik til geparderne.

maleri af geparden Sara

Lodtrækningen til dette maleri gik betydelig bedre og indbragte flere tusinde kroner.

Model til geparmaleri - Geparden Sara

Denne Gepard er opkaldt efter pigen Sara.

Den skal naturligvis være model til malerierne

Se mere om, hvordan gepard-ungen, som først blev kaldt White Tip, kom til at hedde Sara:


Junior Ranger i Ree Park

Se hvad jeg ellers maler af dyremalerier  og andre malerier