fbpx

Hvordan køber du malerier?

Er dine malerikøb planlægning eller impuls?

I den tid, jeg har solgt mine malerier, har jeg mødt flere forskellige
måder at købe på.

Den kunde, der overraskede mig mest, var en som kom ind ad døren til mit atelier, pegede på et maleri og sagde:

“Jeg vil gerne have det maleri”

Så spurgte jeg, om hun havde set det før og vidste noget om det.

“Jeg har set det nu, og jeg vil gerne have det”

Min overraskelse gik på den ultimative måde at købe sådan en stor ting. Havde det været mig, så havde jeg først haft undersøgt hjemmesiden. Set hvad det var for en kunstner, jeg havde med at gøre. Set hvilke malerier, jeg bedst kunne lide osv.

Havde jeg først set maleriet idet, jeg kom ind ad døren, havde jeg kigget længe på det. Gået lidt rundt og set de andre ting. Snakket med kunstneren. Evt taget et foto og taget hjem igen for at overveje. Konsulteret min økonomi osv

Sådan havde den omtalte kunde også gjort engang, og da hun var færdig med alle sine overvejelser, var maleriet solgt. Det havde hun fortrudt lige siden. Nu slog hun bare til med det samme, da hun vidste, hun ville have dette maleri – uanset hvad det kostede.

Jeg har siden mødt hende, og hun sagde til mig, at hun ejede det bedste maleri, jeg nogensinde har malet. Det var jo fantastisk, at hun lige ramte plet med det samme i sit impulskøb.

oliemalerier af dansende kvinde med svingende skørt

Mulighed for at overveje og fortryde et malerikøb

Når det er unika malerier, jeg sælger, sker det heller ikke så sjældent, at en kunde overvejer så længe, at maleriet er solgt, inden beslutningen er taget.

Det prøver jeg at imødegå så godt jeg kan.

Det skal være nemt og uden stress at gennemtænke et køb, før du slår til.

Hvad gør du, hvis du ikke er til impulskøb?

Reserver maleriet
Er der et eller flere malerier, du har kig på, så skynd dig at reservere det.
Så må andre kunder stå i kø, så længe du overvejer.

Herefter er der flere ting, du kan gøre

  • Køb maleriet og du har 14 dages fortrydelsesret.
  • Lån malerierne hjem og se dem på dine egne vægge
  • Lad mig komme med dem. Jeg kører gratis på Sjælland
  • Hvis du ved, du vil have et af mine malerier, men er usikker på hvilket et, det skal være;
  • så køb det, og du kan bytte det til et andet indenfor et år.
Stort maleri på væggen Køb malerier på den sikre måde

Se alle malerier her

At købe malerier

Kan man købe malerier på nettet?

Det kan man. Du kan i virkeligheden gå på opdagelse i hele verden for at se efter den kunst, der taler til dig. De fleste kunstnere i dag har hjemmesider, hvor malerierne bliver præsenteret.

Er det sikkert at købe malerier på nettet?

Der gælder jo de samme regler som med al anden nethandel. Undersøg stedet før et evt. køb. Har du mulighed for et besøg hos kunstneren, er det en god ide at se værket i virkeligheden, ellers gælder købelovens returregler også for kunst.

Hvordan er det at købe malerier i Atelier HBH-Art?

Der kan du både købe i webshoppen, i atelieret eller du kan få kunsten bragt ud i udvalg – gratis hvis du bor på Sjælland.

Hvordan er returmulighederne?

Dels kan du få nogle malerier hjem i udvalg, som du kan have i 8 dage – gratis på Sjælland. Dem kan du frit levere tilbage, hvis du ikke ønsker at købe dem.
Ellers er der købelovens 14 dages fortrydelsesret – både ved køb i webshoppen og andet køb.
Endelig er der 1 års bytteret, hvis du finder ud af, at du hellere vil have et andet værk.

Er der garanti på malerierne?

Ja der er livsvarig garanti, hvis der sker noget med dem. Ved køb følger et certifikat med, som gælder som garantibevis.