fbpx

Dyremalerier – Hvorfor maler jeg dem?

Dyremalerier – gøre et magisk øjeblik synligt

Har du nogen sinde stået overfor et vildtlevende dyr og mærket det magiske øjeblik, hvor der er en kontakt, som går på tværs af en ellers lukket grænse?

Har du svømmet med delfiner, eller bare mødt et rådyr, der havde modet til at se dig an et øjeblik, som føltes uendelig langt? Så ved du, hvad jeg taler om.

Det er lidt som at få et glimt ind i naturen – på en skønhed, som er kraftfuld og skrøbelig på samme tid.

Og her er det så, jeg løber tør for ord, der ikke kommer til at virke opstyltede og overdrevne, og i stedet griber penslen. Forestil dig at stå overfor ham her. Han fortæller det, som jeg prøver at sige.

Dyremalerier Maleri af tiger

Og forestil dig, at vi udrydder alt det, som han repræsenterer, fordi vi tror, at vi kan undvære det.
Det er det, der ansporer mig til at dyremalerier – malerier af dyr.

Altid har jeg haft en svaghed for dyr af alle slags.
Jeg er typen, der kan ligge og rode på fliserne for at redde en regnorm ud på jorden igen (Selvfølgelig helst, når ingen ser det) Jeg kan springe ud af bilen, glemme alt om trafik, og løbe ud på vejen for at hente et overkørt og såret dyr. Jeg har i årevis bebrejdet mig selv, at jeg ikke hoppede ned på togskinnerne for at redde en lille hund, der ikke kunne komme op på perronen.

Menneske og klodens økobalance – kan dyremalerier hjælpe her?

Mennesket er “the top of the world” – i hvert fald efter vores egen opfattelse. En eller anden ligegyldig spidssnudet frø kan da ikke komme på tværs, når vi vil have et byggeprojekt i gang på et stykke jord, som bare ligger hen til ingen nytte. Osv osv kunne vi blive ved. Ikke lige “America first”, men “Human first”.

Når jordkloden er bygget op med en hårfin øko-balance, hvor hvert levende væsen har sin vigtige rolle i dette system, ser jeg nogle gange mennesket som en elefant i en porcelæns-udstilling. Vi kommer tromlende med en overbevisning om, at alt er til for os, og alt skal rette ind efter vores ønsker og behov. Vi kan tillade os at formere os, ekspandere, forbruge, svine, efterlade affald i ubegrænsede mængder og udrydde det, som ikke passer os.

Og først indenfor de sidste antal årtier, er nogen begyndt at overveje, om vi nu også kan tillade os det, vi gør. Måske mest fordi vi er ved at ødelægge vores eget livsgrundlag på denne klode.

En mulighed for videre overlevelse er, som der allerede er gang i, at arbejde på at kolonisere Mars og fortsætte vores hærgen i det ydre rum. En anden mulighed kunne være, at vi ikke ødelagde denne planet.

Grådighed

At skulle dele denne klode med menneskearten må ikke bare være en udfordring, men et regulært problem – eller noget af et mareridt. For os kommer berigelse til enhver tid i første række, og vi tromler enhver respekt for natur – dyr og planter til side. Se resultaterne af guldgravning, olieboring, udvinding af råstoffer, kul, palmeolie, ædeltræ, jagten på elfenben, næsehornspotens-pulver og hvad der ellers kan tjenes penge på.

Alle disse fantastiske materialer naturen byder på, har vi aldrig været i stand til at bruge med måde i overensstemmelsen med øko-balancen. Et eller andet grådigheds-gen har totalt overmandet os, hver gang vi fandt noget nyt, så vi nærmest først kunne ånde lettet op, når det hele var udryddet – uanset om vi havde brug for det eller ej.

Dyre-elskere

I vores sprogbrug har vi udtryk som: De lever som dyr – De opfører sig som dyr – at være dyrisk – allesammen nedsættende udtryk. Det betegner vist meget godt, hvordan dyrene rangerer i hierarkiet. Og det retfærdiggør måske vores forbrug af dem: kød, pels, forsøg, luksus, husdyr til arbejde og fornøjelse mm.

Mange af os vil skrive under på, at vi er dyreelskere. Men der er mange måder at elske på – lige fra skødehunden med diamanthalsbånd, hovedretten som helstegt med et æble i munden, vores kæledyr, som vi overdænger med endeløse kælenavne og kys og kram, hesten som skal lægge krop til vores rideambitioner, og så til respekten for dyret, som det er – dets virkelige natur.

Kødspiser

Jeg synes, det er en vanvittig svær balance, hvor jeg nogle gange synes, der står hykler i panden på mig med store bogstaver. Nårrh hvor er den sød den lille kalv, hvorefter jeg spiser en bøf til middag.

Samme dilemma har jeg, når min søde lille kat kommer slæbende ind med fugle og mus, som den sætter til livs med stort velbehag, og mit hjerte bløder for det lille dyr, der udgør måltidet. Og hvorfor accepterer jeg det, når jeg kunne holde katten inde? Fordi her skal jeg ikke blande mig.

Jeg har et par katte boende. De er frie til at gå ud og ind, som de ønsker. De er domesticerede og er ikke i nærheden af at være vilde dyr, men jeg kan gøre mit til, at det ikke bliver mere forskruet, end højst nødvendigt. Det medfører bl.a. at jeg ikke blander mig i deres jagt-udfoldelser, men respekterer den del af deres natur.

Jeg ville også bedre kunne acceptere mit eget kødforbrug, hvis jeg vidste, at de dyr, jeg spiser, havde haft et ordentligt liv og en rimelig afslutning. Heldigvis er der masser af mennesker, der tænker i de baner, men der er vist lang vej endnu, så længe penge har så stor betydning for os.

Faktisk prøvede jeg engang at holde slagtekaniner til at dække mit kødbehov, så jeg kunne være ansvarlig kødspiser. De havde det så godt, som dyr i fangeskab kan have. De fik lov til at rasere vores have, og jeg kunne stå inde for deres velfærd. Et par af dem blev slagtet og spist med stor respekt og taknemmelighed. Men så gik det ikke mere. Jeg kunne ikke slagte dem, og min stakkels mand følte sig forpligtiget til det, men kunne så heller ikke mere.

Hvad har jeg og andre mennesker med naturen at gøre?

Vi skulle vel egentlig lade den være i fred, vise respekt og indtage den plads, der gør mindst skade. Vi skulle skrotte vores grådighed og forbruge det, vi virkelig har brug for og vise taknemmelighed for de ressourcer naturen giver os.

De vilde dyr er en del af naturen. Det er ikke et slaraffenland, hvor de allesammen er nuttede og lever lykkeligt til de dør af alderdom. De dræber eller bliver dræbt. De sulter, bliver syge og de svage bliver sorteret fra. Det er en del af dyrelivets gang.

Der hvor det bliver ubærligt er, når dyrenes lidelser skyldes menneskelig indblanding på den ene eller den anden måde.

Den menneskeskabte smerte, vi påfører dyrene, gør ondt langt ind i sjælen på mig, så jeg vil gøre, hvad jeg kan for at afhjælpe den – om det så bare er en regnorm, der er fanget på nogle fliser.

At vilde dyr bliver nedlagt af krybskyttere, fordi de er i besiddelse af et skind, nogle tænder eller horn, der har en pengemæssig værdi, eller at de bliver fortrængt fra deres leveområder, fordi menneskene skal være der, kan jeg slet ikke holde ud. Og jeg kan slet ikke holde ud ikke at kunne gøre noget.

Hvad er der at gøre?

Da hver af os kun er en lille bitte del af jordens befolkning, virker det umuligt at gøre noget. Men den eneste, vi kan have styr på, er os selv, så det må starte der.

Dyremalerier – en måde at hjælpe dyrene

Forleden dag så jeg et fotografi af en ulv med nogle intense øjne, der kiggede lige på mig. Teksten sagde: Do you really think, earth was created only for you? Underskrevet The Wolf.

Ok det var skåret ud i pap, og stemmer helt overens med det, jeg lægger i mine dyremalerier. Det direkte blik, og så kan du selv tænke over, hvad det siger. Det kunne meget vel have været ovenstående spørgsmål.

Dyremalerier Maleri af ulve - et ulvehoved og en hel ulv på en farverig baggrund. Ulven kigger direkte på dig

Jeg håber gennem mine dyremalerier, at jeg kan få dyrene til at tale til jeres hjerter. De dyr, jeg maler skal ikke være nuttede og kun tale til nåårrh følelserne. De skal være inderlige, direkte og dybe, mens de kigger på dig. De skal få dig til at tænke og føle samt indgyde dig en dyb respekt for naturen.

Kunst for dyrevelfærd

Og så er der en anden ting, jeg kan gøre med mine dyremalerier. Jeg kan skaffe økonomisk støtte.

Når du køber et maleri af dyr her, går 10% af prisen til dyrevelfærd

Indtil nu er det blevet til 23.000 kr. til dyrene, og jeg håber, der kommer meget mere til

Kunst har gennem tiderne fået mange roller, og deriblandt har den haft en politisk samtidids-funktion. Et af de aktuelle emner, jeg har valgt at tage op i mit kunstneriske virke, er dyrevelfærd.

Specielt som barn og ung kunne jeg ikke holde ud at se film, hvor dyr kom til skade, fordi det højst sandsynligt skete i virkeligheden. Hvis jeg så film, hvor det var mennesker, der led, vidste jeg, at det kun var film. Men med dyrene var det anderledes. De var i så lav kurs, så man sagtens kunne ofre nogle stykker for at få den rigtige scene i kassen. Heldigvis har den indstilling til dels ændret sig med tiden.

Og igen kan vi nævne utallige tilfælde, hvor dyr må undgælde for menneskers lyster og behov. Udryddelse af dyrearter, fordi der skal være plads til menneskenes eksplosionsagtige befolkningstilvækst. Den måde hvor meget af fødevareindustrien medfører en grum og uværdig behandling af køddyrene, og mange andre tilfælde, som skærer enhver med en vis respekt for dyrearterne i hjertet.

Gennem flere år har jeg malet vilde dyr for at give dem et udtryk, der kan få mennesker til at tænke på, at vi ikke er de eneste levende væsner på denne klode.

10% af prisen på dyremalerier som donation til dyrene

For nogle år siden besluttede jeg så at lade alle mine dyremalerier indeholde en donation, idet jeg lader 10% af salget gå til nogen, der gør noget godt for dyr. Det er min måde at skabe kunst for dyrevelfærd og give noget tilbage til dyrene, som tak fordi jeg bruger dem som modeller.

Ideen var i første omgang at vælge nogle forskellige organisationer, men er nu kommet frem til at indskrænke kreativiteten og holde mig til to projekter.

Odsherred rescue zoo og dyremalerier

Det ene er denne dyrepark, som ligger i Odsherred. Der giver jeg en gang om året det meste af de 10%. Det er et meget specielt sted, som i første omgang kan se lidt snoldet ud, da det ikke er særlig stort, og fordi nogle af dyrene ikke ser perfekte ud.

Begge dele har en forklaring: Størrelsen ville helt sikkert vokse, hvis der var flere økonomiske midler.
De uperfekte dyr ses, fordi, en af parkens opgaver er at tage nødstedte dyr ind. Det kan være dyr, der har levet i nogle kummerlige forhold, og de kan have skader og handicaps.

Vurderer man, at de er smertefri og har god livskvalitet, får de et blivende hjem i gode rammer, selv om deres skader kan ses. På den måde er parken med til at bøde på nogle af de skader, der er påført dyrene.

Se mere om dyreparkens arbejde og opgaver her

For nogle år tilbage lavede jeg et specielt projekt med at male et dyremaleri af nogle af parkens dyr. Det gav jeg til Joan – ejeren af stedet, og det blev sat på auktion for at skaffe penge til stedet. Det var fantastisk at overrække det, da hun blev så rørt over at se sine dyr på maleriet. Dyremaleriet blev solgt for 6000 kr.

Dyremalerier for dyrevelfærd. Dyrene fra Odsherred Rescue center blev malet og bortauktioneret som økonomisk hjælp til centret
Her er maleriet

Her er maleriet

Kunst for dyrevelfærd - en maleevent i odsherred rescue center

Jeg færdiggjorde maleriet i selve dyreparken, hvor jeg blev holdt med selskab af en af beboerne

Orangutangen Jossie

Den anden, der nyder godt af donationer fra mine dyremalerier, er Jossie. Hun er en orangutang, jeg har adopteret på den måde, at jeg betaler 100 kr. mdl til hende. Det startede egentlig med, at jeg havde set en artikel om Lone Drøscher og hendes arbejde for orangutangerne.

Jeg fik lyst til at hjælpe hende og malede dette maleri, som jeg ville give til organisationen Red orangutangen, for at de kunne skaffe nogle penge via en auktion. Det skulle have været auktioneret væk i London, men projektet stødte på en masse praktiske forhindringer, så det løb ud i sandet. Og nu nøjes jeg med at støtte Jossie

Dyremalerier Maleri af Lone Drøscher og orangutangerne
Det er dette maleri

Kunst for dyrevelfærd Adopteret orangutang Jossy fra Red orangutangen

Det er denne orangutang, jeg har adopteret for 100 kr. om måneden. Jeg ville da gerne have hende gående herhjemme. Meeen det er nok bedst at lade hende være i regnskoven, hvor hun ser ud til at trives.

Geparderne som dyremalerier

Cheetah Foundation

Et andet af mine projekter gjaldt geparderne. Jeg mødte en skøn pige- Sara-gepard – som siden hun ikke var ret gammel, havde sat sig for at gøre noget for denne udryddelsestruede dyreart.

Sara – en meget speciel pige på 12 år, der elsker geparder

Hende kunne jeg slet ikke stå for. Hun ikke alene elsker geparder, men har brugt en masse af sin fritid til at samle sponsorpenge ind for at hjælpe dem. Det kan du læse mere om på hendes egen hjemmeside.
Og på hendes facebookside: Sara Gepard

Nu spurgte hun mig, om jeg vil donere et maleri, der skulle auktioneres væk. Alt overskud skulle selvfølgelig gå ubeskåret til geparderne. Og det var da lige det, jeg ville.

Auktionen skulle forestås af Bruun Rasmussen så jeg kom virkelig i fint selskab.

dyrenalerier af geparder

Desværre blev det ikke solgt på auktionen, men blev siden solgt til en dyreelsker, hvor en del af pengene gik til geparderne.

dyremaleri af geparden Sara

Lodtrækningen til dette maleri gik betydelig bedre og indbragte flere tusinde kroner.

Kunst for dyrevelfærd Model til geparmaleri - Geparden Sara

Denne Gepard er opkaldt efter pigen Sara.

Den var naturligvis model til malerierne

Se mere om, hvordan gepard-ungen, som først blev kaldt White Tip, kom til at hedde Sara:
Junior Ranger i Ree Park

Sarah gepard på besøg i mit atelier

På den måde har mine dyremalerier fået to funktioner:

  1. at tale til dit hjerte for at få det til at åbne sig for dyrene og naturen
  2. At skaffe økonomiske midler til konkrete projekter

Sådan bruger jeg dyremalerier til kunst for dyrevelfærd.

Se hvad jeg ellers har af malerier af dyr  og andre malerier