2091 1866 hbh@hbh-art.dk

Situationer, hvor jeg elsker mit arbejde som kunstmaler

 

Nogle af de seneste malerier, jeg har solgt, har været til nogle mennesker, som har rørt mig meget dybt. Det har været som om, jeg skulle være budbringer for noget helt specielt.

Køberne har været i en situation, hvor de har haft brug for hjælp og fundet den i den energi, de fandt i de specielle malerier. Deres historier har været så gribende, og at jeg har kunnet bidrage til at lindre dem, har føltes som en fantastisk gave.

Det er ikke noget, jeg har været bevidst om, mens, jeg skabte disse malerier, men jeg forholder mig altid meget åbent til det, som maleriet kommunikerer til mig undervejs. Når det på et tidspunkt begynder at leve, når motivet kigger på mig, så ved jeg, at det ikke længere kun er mig, der har noget at skulle have sagt.

maleri af healende delfin

Delfinen som healer

 

Dette maleri af en delfin har gennem længere tid hængt på et kursus- og behandlersted, hvor der blev arbejdet med healing. Da fik jeg tit at vide, at den blandede sig i healingen og hjalp til.

Det syntes jeg var ret sjovt – også fordi den har et lidt fiffigt udtryk med godt med humor. Jeg undrede mig lidt over, at det ikke blev solgt på trods af, at alle var meget vilde med det.

Så skulle jeg have en udstilling i et lægehus, og tænkte, at en healende delfin var på sin plads der. Der gik ikke mange dage, før jeg fik besked om, at der var en køber til det.

Da jeg leverede billedet, viste køberen sig at være et meget skadet offer for en flugtbilist. Hun var hos sin læge blevet mødt af dette maleri, som havde givet hende så meget lindring og ro til hendes ellers så rædsomme smertehelvede. Mens jeg skriver dette, kan jeg ikke rigtig finde nogle ord, der på en fornuftig måde beskriver den ærbødighed og ydmyghed, der fyldte mig ved mødet af denne kvindes oplevelse af maleriet.

At kunne formidle noget så betydningsfuldt til denne fantastiske kvinde, gør mig så taknemmelig for de evner, jeg er blevet udstyret med.

maleri af dansende kvinde - det inderste jeg

Maleri – Det inderst jeg

 

Dette maleri ramte en kvinde, som er i sorg efter pludseligt at have mistet sin mand for nogle måneder siden. Jeg har ikke selv mødt hende, men hun skrev den smukkeste mail til mig om, hvordan hun faldt for maleriet.

Hun havde intet kendskab til titlen eller det, jeg havde skrevet om maleriet, men både det og maleriet faldt lige ned i den situation, hun kæmpede for at komme overens med. Hun er sikker på, der var en mening med, at netop dette maleri skulle krydse hendes vej.

Igen sidder jeg her og mumler for mig selv og mangler nogle fornuftige ord.

maleri af isbjørn

 

Isbjørnen kaldte på hende

 

En dag, hvor jeg havde besøg af en ganske ung kvinde i mit atelier, kunne jeg se, hun blev sådan lidt fraværende, mens jeg talte med hende. Så vendte hun sig om, så sig tilbage og blev helt stille med tårer i øjnene.

Hun stirrede på et maleri, jeg havde på staffeliet af en halvt færdig isbjørn. Grunden til hun vendte sig om var, at inde i hovedet hørte hun en stemme, der bad hende om at vende sig om. Også hun havde fornyligt mistet sin mand, og hun oplevede ham så stærkt gennem den isbjørn, der kiggede tilbage på hende.

Hun købte maleriet med det samme. Derefter skulle jeg male det færdigt, og var nærmest rædselsslagen for, at jeg skulle ødelægge udtrykket og energien. Jeg bad om hjælp alt det, jeg kunne for at kunne formidle den fine energi, hun havde oplevet.

Det lykkedes heldigvis, og igen var der en, der fandt lindring i sorgen gennem et maleri.

Nu sidder jeg nærmest med en stor klump i maven, fordi jeg genkalder mig alle disse oplevelser på en gang – men hold da op, hvor er det skønt at kunne give sådan noget videre. Og disse oplevelser er endda kun et udsnit af mange – det har dog været nogle af de stærkeste.

Alle tre kvinder har godkendt fortællingerne.

 

At få bedømt sine malerier

 

Undertiden kommer jeg ud for, at folk med forstand på kunst skal vurdere mine malerier. Det har sket, når jeg har sendt ind til censurerede udstillinger, hvor de udstillede værker skal bedømmes af et panel af censorer, eller jeg har søgt ind på et galleri.

Det er jeg stort set holdt op med, men fik alligevel rodet mig ud i den situation igen, da jeg søgte optagelse i en kunstnersammenslutning.

Og hver gang bliver jeg lige arrig. Ikke fordi jeg aldrig kommer ind hverken her eller der, men fordi der er nogen, der ud fra nogle kriterier om personlig smag, hvad der er oppe i tiden, hvad der kan sælges og meget andet, føler sig berettiget til at vurdere, om det er god eller dårlig kunst, jeg skaber. Specielt fordi, jeg ikke har det fjerneste ønske om at male ligesom dem, der opnår at komme igennem nåleøjet.

Når jeg så oplever nogle reaktioner som hos de tre kvinder, jeg skrev om, er jeg så glad for, at jeg har holdt fast i mit inderste jeg, så jeg kan skabe kunst uden hensyn til alle mulige ligegyldige kriterier.

 

Andre lignende oplevelser og overvejelser har jeg skrevet om disse artikler

 

Totemdyr – en kraftfuld hjælper

Kan billeder ændre verden?

Det indre kompas

Spirituelle malerier og healingsmalerier

Helbredende kunst

Call Now Button