Lav din egen kunstrunde
Besøg kunstnere i Hornsherred, når det passer dig. Kombiner den med, hvad Hornsherred ellers har at byde på
Tag på oplevelse i det smukke fjordland og besøg kunstnere i Hornsherred
Hornsherred er en perle, der ligger mellem to fjorde – Isefjorden og Roskilde fjord, som er en del af Nationalpark Skjoldungernes land. Der er oplevelser til en hel ferie eller til en enkelt udflugtsdag. En af oplevelserne kan være besøg helt ind i kunstnernes atelierer.
Hornsherred er et område med mange kunstnere. 4 af os bor tæt på hinanden og har dannet et fællesskab, hvor du nemt kan lave en aftale om besøg i vores atelierer.
Ring eller sms til en eller flere af os. Alle har åbent efter aftale og er klar til at modtage besøg i atelieret.
De kunstnere i Hornsherred, du kan besøge, ser du herunder
Numrene er markeret med pile på kortet nedenunder
1 – Anne Gry Andersen
Tlf – 20 86 62 46
2 – Atelier HBH-Art
Tlf – 20911866
3 – Gunhilds galleri
Tlf – 40311580
4 – TANG.myway
Tlf – 50129353
Hvorfor har vi åbne atelierdøre i fælleskkab?
Det har vi, fordi vi gerne vil præsentere vores kunst for dig på den bedste og mest alsidige måde.
På denne måde får du flere kunstnere at vælge imellem i et overskueligt område.
Når du kommer ind i arbejdsrummet, ser du ikke alene de færdige udstillede værker. Du møder kunstneren personligt og kan få at vide, hvad der er tankerne og inspirationen bag værkerne. Du kan få at vide, hvordan og med hvilke teknikker de er skabt, og du kan se ufærdige værker og opleve en del af processen.
Alt det gør, at hvis du vælger at købe kunst på denne måde, så får du et helt andet nært forhold til det, frem for hvis du køber hos en tredje part uden nogen sinde at tale med kunstneren selv.
Er kunstnere konkurrenter?
Både ja og nej. Selvfølgelig er der nogle kunstnere, der ligger så tæt op ad hinanden i udtryk, at der kan opstå konkurrence. Men generelt er vi så forskellige, at vores kunst slet ikke taler til de samme kunder.
Tværtimod har vi stor glæde af at samarbejde, så vi kan præsentere et større arrangementer.
At være kunstner er for det meste et ensomt erhverv, så vi nyder at være sammen, at samarbejde og henvise kunder til hinanden, hvis vi fornemmer et match. Og vi kunstnere i Hornsherred føler et vist sammenhold.
Vores smukke område i Hornsherred
Selve området, vi bor i, er en oplevelse i sig selv. Du kan opleve Nationalparken Skjoldungernes land, gå tur på den fredede Skuldelev Ås, mærke freden og nyde fuglelivet ved Roskilde Fjord, opleve havnestemningen i Gershøj, Skuldelev, Østby eller Sønderby, tage en tur i Østby skoven, se mere fugleliv i fuglereservatet ved Selsø og i det hele taget nyde de åbne vidder og det varierede landskab.
Få lidt god mad
Når du bliver sulten er der nogle gode kroer, hvor du kan nyde frokosten.
Gershøj kro og Strandhotel – åbent Kl. 12-16 og 17.30 -22 Onsdag – søndag – gershojkro.dk
Sønderby kro – åbent lørdag og søndag fra kl. 12 – sønderbykro.dk Har dog erfaring for,at det ikke altid passer i praksis
Gerlev kro – åbent hver dag fra kl. 12 – gerlev-kro.dk – Denne kro ligger i Gerlev lidt nordligere end kortet her:
Herunder ser du et par videoer om Skuldelev:
Havnen, Dukkemuseet og loppemarkedet
Naturen som inspiration til landskabsmalerier