Stress og kunst

D. 24. november 2025 kunne man i Politiken læse, at forskerne nu har fundet ud af noget, jeg længe har vidst: Forskere finder overraskende kur til at sænke stress i kroppen. Ja og tænk – denne kur er kunst.

Allerede i oktober 2019 skrev jeg en artikel om samme emne. Jeg lagde dog mere vægt på den kreative proces – altså nedtone stress ved selv at være kreativ. Det nye i det, forskerne nu har fundet ud af er, at det er lige så effektivt at opleve kunst som beskuer og ikke kun som udøver. (Det var jeg nu også allerede klar over)

Stress af med kunst og kreativitet

Stress kan være ganske alvorlig, og man kan næsten kalde den en folkesygdom. Jeg har oplevet mennesker, som jeg ellers opfattede som virkelig robuste, falde helt sammen af stress.

På et tidspunkt, hvor jeg følte stressen snappe  i haserne, prøvede jeg at gøre noget ved det på min egen måde. I tankerne gik jeg tilbage til et sted, jeg huskede som dybt fredfyldt. Et sted i de sydspanske bjerge, hvor jeg havde siddet og oplevet udsigten, mens jeg for en gangs skyld følte, at jeg bare var til stede med en skøn indre ro.

Jeg tog disse fotos, som jo slet ikke yder storheden i landskabet den fulde retfærdighed. Men det giver da et lille indtryk.

Det var desværre ikke en mulighed at blive siddende der, men jeg kunne da male et par malerier med essensen af det sted.

Det blev disse to malerier – ikke et par vellignende landskabsmalerier, men det var følelsen af det sted, jeg fik ned på lærrederne. Det var en meget meditativ og intuitiv proces, hvor jeg lod maleriet styre mere, end min egen bevidsthed.

Både denne maleproces og oplevelsen bagefter med at ligge på sofaen og nyde dem, havde en fantastisk effekt på stressen.

Ligesom med fotografierne af bjerglandskabet er disse små skærmbilleder heller ikke fyldestgørende for oplevelsen, men forestil dig dem i virkeligheden, hvor hvert maleri er en meter bredt. Så er der masser af stemning, farver og detaljer at dykke ned i.

 Hvad kan du gøre?

“Ja det er godt med dig”, tænker du måske. Hvis du ikke kan male og ikke har mulighed for at sidde på en bjergtop, så er det råd ikke til megen nytte.

Alligevel kan du godt bruge det. Disse malerier var min måde at få roen til at sænke sig. Men det forskerne er nået frem til er, at selve det at fordybe sig i et kunstmaleri virker som en kur mod stress. D.v.s at du ikke selv behøver at være udøvende, men har lige så meget gavn af at nyde andres kunstværker.

Afstresnings-malerier

At mine malerier ofte har en virkning, som går langt ud over det rent dekorative, har jeg fået mange tilbagemeldinger på. Nogle af dem kan du se i denne artikel om spirituel kunst og healingsmalerier.

Måske findes der også et maleri, der kan tilføre dit hjem en energi, som er afstressende og giver dig glæde.

Måske er det maleri et af mine, eller et fra en helt anden kunstner. Der er også den mulighed, at du kan få mig til at male et – evt med inspiration i et sted, som er dit afslapningssted.

Mal din egen kreativitet frem

En anden mulighed er, at du maler selv. Og ja – det kan sagtens lade sig gøre, selvom du ikke har prøvet det før og ikke nødvendigvis er beriget med et stort kunstnerisk talent.

Du behøver virkelig ikke at være kunstner for at være kreativ med farver og billeder. Jeg sammenligner det gerne med, at du heller ikke behøver at være forfatter for at skrive dagbog og/eller breve.

Alligevel stiller mange så store krav til sig selv, når det drejer sig om at male. Så kommer alle tankerne og forventningerne på tværs og kan i den grad spolere hele oplevelsen.

Da jeg rigtig mange gange havde hørt udtalte frustrationer over manglende maleevner, udtænkte jeg et online malekursus, der kan snyde din indre kritiker og skyde genvej ind til din kreative maleglæde.

Se her, hvordan du kan finde din kreativitet på en sjov og nem måde.

Hvad siger psykologen og lægen om kreativitet og stress?

Stress-psykologen Birgitte Sølvstein siger bl.a i sin artikel “Kreativitet på recept”:
Kreativitet er livsnødvendigt. Også for dig. Og hvis du føler dig stresset eller ramt af meningsløshed, så er der al god grund til at tro, at du mangler kreativitet i dit liv.”

En anden interessant artikel “Kunst og kreativitet på recept”  fandt jeg af Lærke Egefjord, som både er bl.a er læge og hjerneforsker:

Når vi giver os selv lov til at fortabe os i et kreativt maleprojekt eller en tegning, er det muligt at opleve en tilstand af flow, en selvforglemmelse, hvor tid og sted opløses. Og ofte følger nye indsigter og erkendelser i kølvandet på en sådan proces, som kan gavne den psykiske helbredelse.

Det er meget sjovt at finde faglig dokumentation for det, som jeg i årevis selv har oplevet. Der hvor jeg virkelig kan træde ud af tiden og alle dens krav, er i den kreative proces foran et maleri. Tiden findes ikke, og i stedet sker der magiske ting i min dialog med billedet. Jeg går uden om sproget og tankerne og kommer i direkte forbindelse med det underbevidste og med hvad der ellers er af uforklarlige fænomener.

Se også hvad jeg mere skriver om kreativitet – hvor vigtig en egenskab det er – også som ventil for negative følelser

Dette maleri hedder Mindfulness:

Vil du selv lære at male? Så klik på billedet herunder:

Du kan også starte med et gratis malekursus:

Få et gratis malekursus

Og kom i gang med at male på en legende måde

Leg med farver og former med et gratis malekursus
Leg med farver og former i oliepastel

Du modtager spændende artikler, nyheder om events og nye værker, gode tilbud mm
Du kan til enhver tid afmelde igen

Billedkunstner Helle Borg Hansen foran malerier

Om forfatteren
Helle Borg Hansen er billedkunstner med over 18 års erfaring indenfor maleri og skulptur. Hun arbejder og sælger sine værker fra sit atelier i Skuldelev – 4050 Skibby. Læs mere om Helle Borg Hansen →

Vil du have et foto af dette maleri?

med mulighed for at printe det i plakatstørrelse

dansemalerier af flamencodansere i røde kjoler og blå og gule farver

Du modtager spændende artikler, nyheder om events og nye værker, gode tilbud mm
Du kan til enhver tid afmelde igen