Oliemaleri eller akrylmaleri – Hvad er bedst?
Oliemalerier eller akrylmalerier? det er hos en kunstmaler et af de mere basale spørgsmål. Begge materialer har deres fordele og ulemper, så hver kunstner har sine foretrukne materialer. Så her vil jeg komme med nogle (måske ikke helt upartiske) facts om oliemaleri på lærred og akrylmaleri på lærred.
Hvis jeg skal opsummere mine erfaringer, så er jeg klart til oliemaling, fordi det er meget lettere at lasere – male gennemsigtige lag – fordi konsistensen ikke er så vandig som en fortyndet akrylmaling.
Oliemalingen er længere tid om at tørre, så man kan blive ved med at arbejde i den, mens akrylmalingen lukker for enhver rettelse eller fortrydelse, når først den er tør. Så er der kun muligheden at male over. Den længere tørretid kan også være en udfordring for tålmodigheden, så den er meget et temperamentsspørgsmål.
Det skal så siges, at der er kommet et mærke i akrylmaling, der hedder Golden. De har lavet alverdens malemedier og produkter, så akrylen nærmer sig oliens egenskaber. Men så vil jeg nu hellere bare bruge oliefarver.
Men uanset om der er tale om oliemaleri eller akrylmaleri, så er kvaliteten helt og holdent afhængig af mængden af farvepigment i malingen. Jo mere pigment des bedre kvalitet. Ellers får man et mat og farveløst resultat, der er domineret af farvernes billiggørende fyldstoffer.
Jeg har skrevet en artikel om farver og kunstnerfarver, der uddyber det emne mere.
Er det en fordel at maleriet er et oliemaleri?
Oliemalerier på lærred som er mere end 100 år gamle eksisterer endnu, hvorimod den vandbaserede akrylmaling er et nyere fænomen. Vi ved ikke, hvor længe sådan et maleri kan holde, eller hvad der sker med det, når det runder de 100 år.
I princippet kan vi sige, at det er lige meget, da vi selv sjældent holder så længe. Men netop malerier er noget, som går i arv, så måske er det ikke så lige meget endda. Så er det måske sikrere at holde sig til et oliemaleri på lærred. Og netop oliemaling på lærred er noget, jeg har arbejdet på at perfektionere.
Min vej fra akrylmalerier til oliemalerier
I starten nægtede jeg tanken om at male oliemalerier, da jeg tænkte på opløsningsmidler og maler-hjerne. Derfor var det akryl og akvarel, der var mine foretrukne materialer, og jeg holdt mig langt væk fra oliemaling på lærred.
Imidlertid blev jeg tit skuffet. Når jeg havde opnået at male et akrylmaleri med dybe intense farver, varede glæden kun, til det var tørret helt op. Så havde der bredt sig en mathed over billedet, og dybden var forsvundet. Jeg prøvede at tilsætte noget mere power ved at klæbe stof på lærredet. Det gav både noget til farver og struktur, og det lykkedes mig at skabe nogle forholdsvist kraftfulde billeder.
Mit forhold til akrylmaleriet var dog ikke det bedste, hvorfor jeg prøvede et nyt produkt, som var vandopløselig oliemaling på lærred. Det blev heller ikke den store kærlighed, da det havde det med at krakelere i overfladen.
Oliemaleri på lærred
Der skete en vending i mit maleri, da jeg snakkede med en kunstner, som stod i en forretning med kunstnerartikler.
“Du behøver da ikke at bruge terpentin! Du kan bare fortynde med olie – i dette tilfælde linolie.”
Selvfølgelig! Fra da af blev mine malerier til oliemalerier.
Meget hurtigt fandt jeg ud af, at oliefarver på tube var vældig dyre. Og jo mere farvepigment, der var i, des dyrere blev de. Og der er altså ikke noget ved at spare på farverne.
Farvepigmenter og linolie – den bedste oliemaling til oliemalerier
Derfor skete der endnu en vending på materialefronten. Jeg begyndte at købe rene farvepigmenter og blande dem i linolie. Så kunne kvaliteten ikke blive bedre: 100% pigment i mine kunstnerfarver, og farverne blev meget billigere.
Med denne oliemaling opnåede jeg, at det oliemaleri, hvor jeg under maleprocessen har opnået både intensitet og dybde i farverne, stadig ser sådan ud, når det er tørt.
Det har givet mig en palet med en meget stor spændvidde: fra den tyndeste lyseste farve til den mest mættede dybe farve. Og som en ekstra gevinst kan jeg blande forskellige ting i farverne.
Oliemalerier med jordfarver fra Andalusien
F.eks nød jeg de fantastiske farver, man kan se i de andalusiske bjerge, og jeg tog nogle klippestykker med hjem i de forskellige skønne jordfarver. De fik en tur i morteren og blev blandet med linolie. Det gav den stærkeste grove struktur med disse jordfarver, som jeg forstærkede med pigmenter i de samme farver.
Så var der virkelig noget ved at bruge oliemaling på lærred. Det gav nogle helt unikke, rustikke oliemalerier med et personligt udtryk.
Oliemalerier på lærred som skovmalerier i efterårsfarver
Skovenes efterårsfarver har altid inspireret mig. For nogle år siden ville jeg afprøve mine håndgjorte oliefarver og se, om de kunne yde naturens farver retfærdighed.
Jeg fandt en varm cadmiumgul og blandede den med noget skinnende grønlig kvarts. Det gav den glødende lysende gule, vi kan se, når træerne udfolder deres farver.
Computerskærmen kan ikke helt leve op til de virkelige farver, men her er lidt eksempler på oliemalerier i efterårsfarver med rene farvepigmenter.
Håndgjorte kunstnerfarver
Når jeg viser mine oliemalerier frem, er den kommentar, jeg hører mest: Sikke nogle fantastiske farver!
Og jeg er sikker på, det hovedsageligt skyldes, at de består af 100% farvepigment. Det gør, at jeg kan arbejde med dem på en helt anden sikker måde, end hvis jeg skal regne med, at de ændrer sig, når de tørrer.
Det eksperiment, jeg gjorde for at gøre farverne lidt billigere, viste sig at højne kvaliteten betydeligt.
Det var også den måde de gamle mestre fremstillede farverne til deres oliemalerier, som vi stadig kan glæde os over. At man fandt på at massefremstille farverne og komme dem på tuber, var uden tvivl en lettelse for kunstnerne, men ikke nødvendigvis en forbedring af oliemaleriernes kvalitet.
Kvaliteten af kunstnerfarver defineres ved procentandelen af pigment. Ofte indeholder de både voks og kridt for at drøje på de dyre pigmenter, og netop disse ingredienser er med til at gøre resultatet dødt og mat.
Her er en artikel om at rive farver, som processen hedder
Du kan også kigge på denne video, hvor jeg viser, hvordan jeg fremstiller mine kunstnerfarver:
Akrylfarver
Ofte er det sådan, at jeg samler noget erfaring og tager det til mig, som jeg kan bruge. Derfor har jeg heller ikke helt droppet akrylfarverne.
Jeg bruger dem i bunden af et oliemaleri til at lægge nogle hurtige lag, da oliemaling er meget længe op at tørre.
I undervisningssituationer er det også bedst med akryl, da den hurtige tørretid er nødvendig for at nå igennem flere teknikker i en lektion. Ellers foretrækker jeg absolut at male oliemaleri på lærred.
Som kunstkøber er det en fordel at kigge efter oliemalerier, da materialet har stået sin prøve i flere århundreder. De vandbaserede akrylfarver har kun eksisteret fra omkring 1930´erne.
På mine egne hhv akryl og oliemalerier, kan jeg se, at oliemalerierne kan tåle meget mere. F.eks får de ikke nær så mange skrammer, når jeg har dem med på forskellige udstillinger. Derfor kan jeg også give livsvarig garanti på mine oliemalerier.
Selve farveintensiteten er også dybere i oliemalerier, end den jeg kan opnå i akrylmaleriet
Se flere artikler i kategorien: Malerier – at se dem og male dem
Er du til sort/hvide billeder eller er du til farver? En af de væsentligste grunde til, at jeg maler, er … Læs mere
Hvad skal der til, for at jeg er tilfreds med mine egne malerier? Afhænger min tilfredshed af omverdenens bedømmelse? Eller … Læs mere
Store malerier – hvad vil det egentlig sige, for det er et meget relativt begreb. Nogle gange, når jeg får en bestillingsopgave på et maleri, og vi skal finde ud af størrelsen, bliver det meget tydeligt:
Kunden kan evt sige: Det skal være et stort maleri – sådan i hvert fald 30 X 40 cm
Ok – det er en størrelse, jeg vil betegne som meget småt.
Derfor vil jeg nu definere, hvad store malerier er hos mig.
Der er uendelig mange grunde til i det hele taget at male, men jeg kan kun forholde mig til, hvorfor jeg gør det.For det første, fordi jeg kan. Det har jeg så ikke altid kunnet. På et tidspunkt havde jeg den der fornemmelse af at stå foran lærredet med et inderligt ønske om at dække det med det skønneste maleri. Når jeg så gik i gang med en dyb indlevelse og en inderlig følelse af skabertrang, blev det noget værre smøreri.
Er kunst-gallerier meget finkulturelle? Der er mange, som forbinder kunst gallerier med noget, hvor man ikke rigtig tør gå ind. Dels fordi tingene er voldsomt dyre, og fordi man skal have super meget forstand på kunst, for ikke at føle sig som en hund i et spil kegler.