Indholdsfortegnelse
Er det en fordel at maleriet er malet med oliemaling på lærred?
Oliemalerier på lærred som er mere end 100 år gamle eksisterer endnu, hvorimod den vandbaserede akrylmaling er et nyere fænomen. Vi ved ikke, hvor længe sådan et maleri kan holde, eller hvad der sker med det, når det runder de 100 år. I princippet kan vi sige, at det er lige meget, da vi selv sjældent holder så længe. Men netop malerier er noget, som går i arv, så måske er det ikke så lige meget endda, og det er sikrere at holde sig til et oliemaleri på lærred. Og netop oliemaling på lærred er noget, jeg har arbejdet på at perfektionere.
Min vej fra akrylmalerier til oliemalerier
I starten nægtede jeg tanken om at male oliemalerier, da jeg tænkte på opløsningsmidler og maler-hjerne. Derfor var det akryl og akvarel, der var mine foretrukne materialer, og jeg holdt mig langt væk fra oliemaling på lærred.
Imidlertid blev jeg tit skuffet. Når jeg havde opnået at male et akrylmaleri med dybe intense farver, varede glæden kun, til det var tørret helt op. Så havde der bredt sig en mathed over billedet, og dybden var forsvundet. Jeg prøvede at tilsætte noget mere power ved at klæbe stof på lærredet. Det gav både noget til farver og struktur, og det lykkedes mig at skabe nogle forholdsvist kraftfulde billeder.
Mit forhold til akrylmaleriet var dog ikke det bedste, hvorfor jeg prøvede et nyt produkt, som var vandopløselig oliemaling på lærred. Det blev heller ikke den store kærlighed, da det havde det med at krakelere i overfladen.
Oliemaleri på lærred
Der skete en vending i mit maleri, da jeg snakkede med en kunstner, som stod i en forretning med kunstnerartikler.
“Du behøver da ikke at bruge terpentin! Du kan bare fortynde med olie – i dette tilfælde linolie.”
Selvfølgelig! Fra da af blev mine malerier til oliemalerier.
Meget hurtigt fandt jeg ud af, at olie farver på tube var vældig dyre. Og jo mere farvepigment, der var i, des dyrere blev de. Og der er altså ikke noget ved at spare på farverne.
Farvepigmenter og linolie – den bedste oliemaling til oliemalerier
Derfor skete der endnu en vending på materialefronten. Jeg begyndte at købe rene farvepigmenter og blande dem i linolie. Så kunne kvaliteten ikke blive bedre: 100% pigment i mine kunstnerfarver, og farverne blev meget billigere.
Med denne oliemaling opnåede jeg, at det oliemaleri, hvor jeg under maleprocessen har opnået både intensitet og dybde i farverne, stadig ser sådan ud, når det er tørt.
Det har givet mig en palet med en meget stor spændvidde: fra den tyndeste lyseste farve til den mest mættede dybe farve. Og som en ekstra gevinst kan jeg blande forskellige ting i farverne.
Oliemalerier med jordfarver fra Andalusien
F.eks nød jeg de fantastiske farver, man kan se i de andalusiske bjerge, og jeg tog nogle klippestykker med hjem i de forskellige skønne jordfarver. De fik en tur i morteren og blev blandet med linolie. Det gav den stærkeste grove struktur med disse jordfarver, som jeg forstærkede med pigmenter i de samme farver.
Så var der virkelig noget ved at bruge oliemaling på lærred. Det gav nogle helt unikke, rustikke oliemalerier med et personligt udtryk.
Oliemalerier på lærred som skovmalerier i efterårsfarver
Skovenes efterårsfarver har altid inspireret mig. For nogle år siden ville jeg afprøve mine håndgjorte oliefarver og se, om de kunne yde naturens farver retfærdighed.
Jeg fandt en varm cadmiumgul og blandede den med noget skinnende grønlig kvarts. Det gav den glødende lysende gule, vi kan se, når træerne udfolder deres farver.
Computerskærmen kan ikke helt leve op til de virkelige farver, men her er lidt eksempler på oliemalerier i efterårsfarver med rene farvepigmenter.
Håndgjorte kunstnerfarver
Når jeg viser mine oliemalerier frem, er den kommentar, jeg hører mest: Sikke nogle fantastiske farver!
Og jeg er sikker på, det hovedsageligt skyldes, at de består af 100% farvepigment. Det gør, at jeg kan arbejde med dem på en helt anden sikker måde, end hvis jeg skal regne med, at de ændrer sig, når de tørrer.
Det experiment, jeg gjorde for at gøre farverne lidt billigere, viste sig at højne kvaliteten betydeligt.
Det var også den måde de gamle mestre fremstillede farverne til deres oliemalerier, som vi stadig kan glæde os over. At man fandt på at massefremstille farverne og komme dem på tuber, var uden tvivl en lettelse for kunstnerne, men ikke nødvendigvis en forbedring af oliemaleriernes kvalitet.
Kvaliteten af kunstnerfarver defineres ved procentandelen af pigment. Ofte indeholder de både voks og kridt for at drøje på de dyre pigmenter, og netop disse ingredienser er med til at gøre resultatet dødt og mat.
Her er en artikel om at rive farver, som processen hedder
Akrylfarver
Ofte er det sådan, at jeg samler noget erfaring og tager det til mig, som jeg kan bruge. Derfor har jeg heller ikke helt droppet akrylfarverne.
Jeg bruger dem i bunden af et oliemaleri til at lægge nogle hurtige lag, da oliemaling er meget længe op at tørre.
I undervisningssituationer er det også bedst med akryl, da den hurtige tørretid er nødvendig for at nå igennem flere teknikker i en lektion. Ellers foretrækker jeg absolut at male oliemaleri på lærred.
