Hold en fernisering hjemme hos dig selv

Fernisering – det er da noget, man holder på et galleri

Eller som Laura siger i Matador: “Fernisering – jeg troede, det var noget med guller”

I dette tilfælde har det mere med gulve, end med gallerier at gøre, for det jeg taler om her, er en fernisering på dine gulve i dit hjem.

Du kan på denne måde se, hvordan malerierne ser ud i dit hjem, og du kan invitere dine venner til en anderledes oplevelse.

Kultursaloner

Det er en måde at bruge kulturen udenfor de etablerede steder.

Jeg har prøvet at bringe min kunst ud, hvor den møder mennesker på en uventet måde. F.eks ved at lave et pop up galleri foran Brugsen i Fredensborg, i Slotsarkaderne i Hillerød og mange andre steder.

Det, jeg vil med denne ide, er at bringe kunsten hjem til dig som en slags kultursalon, som i realiteten kan indeholde flere forskellige kunstarter foruden billedkunsten – musik, dans, teater, film, digte mmm.

Hermed er den traditionelle fernisering på galleriet flyttet ud i nogle nye rammer med nye muligheder.

Det jeg kan tilbyde, er en fernisering med

  • malerier
  • bronzeskulpturer
  • foredrag om min kunst, arbejdsmetoder og inspiration
  • levende klassisk og/eller flamenco guitarmusik
  • flamencoshow

Fernisering i dit hjem, hvad indebærer det?

  • Det koster dig ikke noget
  • Tværtimod får du en gave, som minimum en artmoney
  • Du får også 10% af det, som jeg sælger for hos dig.
  • Det bliver udbetalt i kunst eller som et gavekort.
  • Dvs sælger jeg for 10.000kr hos dig, så får du kunst for 1.000Kr
  • Det gør jeg
  • Jeg kommer med kunst og evt staffelier
  • evt levende guitarmusik hvis du ønsker det
  • evt lille flamencoforestilling, hvis du har plads og gulvforhold til det.
  • Jeg hjælper med at hænge udstillingen op
  • og holder et foredrag om det, dine gæster skal se
  • Det gør du
  • Du inviterer mindst 15 gæster og sørger for forplejning
  • Du sørger for, der er plads til mindst 10 malerier på vægge og evt på staffelier. Gerne efter dit valg.
  • Du kan låne alle – eller nogle af malerierne i op til 8 dage efter ferniseringen

Hver fernisering kan være vidt forskellig

Ovenstående er basis-rammen, og så er det ellers med at sætte fantasien i gang.
Fernisering i haven

Er vejret til det, og har du pladsen, er det en mulighed.

Jeg har en 3X3 m pavillion.

Fernisering i din virksomhed

Har du en virksomhed, er det også en mulighed at holde det der.

Lyder det spændende, så lad mig høre fra dig

Jeg vil glæde mig til at holde en speciel fernisering for dig, der hvor du ønsker det.

Kontakt

Se alle malerier til fernisering her

Åbent atelier med flamenco show
Fernisering i dit hjem
Fernisering i haven
Traktement til ferniseringen
Fernisering i dit hjem med flamencooptræden
Gæster til ferniseringen
Fernisering i dit hjem med flamencooptræden