Kunst-penge – små malerier
Artmoney til salg
Mine art money er udklippede lærredsstykker i 12 X 18 cm. De er grundede med akrylmaling og motiverne er malet med oliemaling.
Hvis du vil købe artmoney
- noter dig nummeret på den ønskede artmoney. (står under hvert billede f. eks 2014-124)
- klik under billedet på køb, som fører til webshop
- Vælg det antal, du vil købe
- skriver numrene i kommentarfeltet i kassen
Eller
- Send mail til hbh@hbh-art.dk
- Skriv nr. på den ønskede artmoney (står under hvert billede f. eks 2014-124)
- Betal med mobilepay til 96636
- Forsendelse med DAO 36 kr.
De er malet i olie og akryl på lærred
Enhedspris 450 kr.
Herunder er udvalget af artmoney, som pt er til salg
Historien om Art Money
Den startede i 1997, hvor billedkunstneren Lars Christian Kræmmer skabte en kunstvaluta, som skulle gælde over hele verden. Det var en vision om, at kunstnere kunne lave deres egne penge og tage ud i verden med dem.
Værkerne skulle laves efter et bestemt koncept:
- Størrelsen er obligatorisk 12 X 18 cm
- Det skal være et holdbart materiale
- Det skal være unikke værker
- Værdien skal følge pristallet
For et års tid siden solgte Lars Kræmmer konceptet videre til Catrine Holte, som ville videreføre det uden valutadelen, men mere som en international sammenslutning af udvalgte kunstnere. Der kom fokus på artmoney som kunstværker – en måde for de enkelte kunstnere at skabe en levevej.
Med det tidligere koncept kunne alle kalde sig artmoney-kunstnere, men senere kom der censur på udvælgelsen af kunstnere, så vi faktisk kun er 31 fungerende artmoney-kunstnere.
Målene på værkerne er fortsat 18X12 cm, men prisen er givet fri, så der er ikke noget krav om, at de skal koste et bestemt beløb. Hvert værk betragtes som et unikt kunstværk inden for konceptets rammer.
Det bliver nu opløst pr. 1. oktober 2025, og art moneys videre udvikling står hen i det uvisse.
Sådan vil jeg bruge Artmoney
Da jeg synes vældig godt om det lille uhøjtidelige format, har jeg malet rigtig mange af dem, og vil fortsat gøre det. Det kan godt være, de ikke kommer til at hedde artmoney, men bare små malerier.
Disse små malerier er nogle spændende brikker til en levende og fleksibel gallerivæg.
Hæng dem op med elefantsnot direkte på væggen eller indram dem hver for sig eller flere i samme ramme. Det er kun kreativiteten, der sætter grænsen.
Artmoney er også god som en unik gave.


Fra artmoney-udstillingen i Marseille foråret 2025
