Ordliste over kunstner fagudtryk og fagord

Eller blændramme, som det også hedder.

En blindramme er den ramme, lærredet er spændt op på, og hvis et maleri bliver indrammet, ligger blindrammen inde bag den ydre ramme. Blindrammen er således usynlig.

Tykkelsen på blindrammen har stor betydning for at maleriet holder faconen og ikke vrider sig. Jo større maleri des kraftigere blindramme er nødvendig.

Herunder er jeg ved at spænde lærred op på en blindramme. Ophæng til maleriet bliver fastgjort i blindrammen.

Lærred er egentlig en definition på en vævning, og kan være alt fra malerlærred til lærredsbukser, og lærred er lærred uanset hvad udformningen er. Det betyder bare at stoffet er lærredsvævet.

Det, som varierer, er kvaliteten og materialet: Kraftigt/tyndt – groftvævet/fintvævet – tætvævet/løstvævet – bomuld – hør – polyester, en blanding eller et hvilket som helst fibermateriale.

Når vi taler om malerlærred, er de mest brugte materialer hør, bomuld, polyester eller blanding af bomuld og polyester.
Et kraftigt tætvævet hørlærred er et supergodt materiale. Dog fandt jeg, da jeg afprøvede det, at det var for uelastisk, og blev meget løst, når malerierne fra mit kølige atelier kom ind i den tørre varme, vi har i vores hjem. Det kunne blive en for brat overgang og krævede en voldsom opspænding.

Et godt tætvævet bomuldslærred er også fint. Afhængigt af, hvor kraftigt det er, kan det mangle lidt i styrke og holdbarhed.
Da jeg startede med at male, og det mest drejede sig om at øve mig og male så meget som muligt, brugte jeg lagenlærred, som jeg grundede med hvid loftsmaling. Det var en billig løsning til mine utal af træningsmalerier.

Senere gik jeg over til sejldug grundet med vådrumslim og hvid loftsmaling. Sådan et lærred er uopslideligt, men suger meget farve og er en meget ru og grov malegrund.

Et grundet lærred i en blanding af bomuld og polyester er det, som jeg bruger i dag. Det er tilpas elastisk og polyesteren gør det stærkt. Samtidig gør grundingen det glat og nemt at male på. Jeg køber det i ruller og spænder det selv op på nogle kraftige blændrammer.

Det har jeg lavet en video om her

Når man vælger sit malegrej, er der et stort udvalg af farver i et væld af kvaliteter. De farver, som har betegnelsen kunstnerfarver, bør i realiteten bestå af ren ublandet farvepigment og en binder f.eks linolie. Det giver de mest klare, lysende og holdbare farver.

Men det er også den dyreste løsning – specielt for de dyre pigmenter (Se under farvepigmenter)og for at gøre farverne billigere, blander man fyldstoffer i, og andelen af pigmenter bliver tilsvarende mindre, og farverne mister en del intensitet.

Ofte bliver industrielt fremstillede farver fremstillet af pigmenter, som bliver blandet med hinanden for at få et ensartet resultat. Det svækker også pigmentets farvestyrke, når det ikke forbliver rent.

De farver med betegnelsen studiefarver består af den slags blandinger, da de også er tilsvarende billigere.

Farvepigment er selve grundsubstansen i kunstnerfarverne. Det er farver i pulverform, som kan bestå af alt fra naturligt forekommende aflejringer f.eks okker til pulveriserede ædelstene f.eks lapiz lazuli. Derfor er nogle farver meget billige og andre voldsomt dyre.

Dog kan man også fremstille farverne syntetisk, så man ikke behøver at pulverisere rubiner for at få rubinrød. Alligevel er røde og blå farver i den dyre ende.

Det gør du ved at blande farvepigment med en bæreolie – i dette tilfælde bruger jeg koldpresset linolie. Det hedder at rive farver.

Der er ikke mange kunstnere, som gør det i dag, da det er langt nemmere at købe de færdige farver i tube, men på f.eks Rembrandts tid var der ikke andre muligheder.

Dog synes jeg, der er mange fordele ved at fremstille mine egne farver, så jeg har genoptaget det gamle håndværk, og det viser jeg i denne video: Sådan laver jeg mine kunstnerfarver

Når man taler om kolde og varme farver, har det ikke noget med en fysisk temperatur at gøre. Det er en synsmæssig opfattelse.

Hvis du prøver at forbinde en farve med din opfattelse af varme, så er jeg næsten sikker på, at du tænker på rød. Den giver en varm fornemmelse, og vi kan tænke på ild. Ligeledes orange, som også indeholder meget rød.

Skal du male et koldt islandskab, er jeg sikker på, at du vælger de blå farver. Når man maler bunden i en swimmingpool blå, er det også for at vandet skal virke køligt og klart.

Så vidt så godt. Men så er det, at røde farver også kan være kolde, og blå kan være varme.

Men det er ikke så mærkeligt endda, da den røde bliver kølet ned i takt med at vi komme mere blåt i, og den blå bliver varmet op med at der kommer mere rødt i.

Den helt rene gule er også kold, indtil der kommer rødt i, og den går mod orange.

Varme farver har den egenskab i et maleri, at de kommer frem i billedet, mens de kolde trækker sig tilbage .

Her er lidt eksempler på kolde og varme farve – vel vidende at skærme viser farver meget forskelligt.

Komplementærfarver er sagt meget kort modsatte farver. Og hvad vil det så sige? Det er et farvepar, som hvis man sætter dem op ved siden af hinanden, så fremhæver de hinanden, og hvis man blander dem med hinanden, så ender det i noget en brun/sort farve.



Se mere om komplementærfarver her

Kontraster er modsætninger, og har en stor betydning i malerier. Kontraster er med til at skabe spænding i et maleri, og kontraster er en god måde at fremhæve visse elementer.

Nogle af de kontraster kunstneren gerne arbejder med er:
Lys/mørke. For at der kan være lys må dets modsætning være til stede. Mørket i maleriet fremhæver lyset.
Komplementærfarver (se ovenfor) hvor tilstedeværelsen af f.eks. grøn fremhæver den røde farve, den er sat op imod.
Ro/uro Hvis hele maleriet er noget flimmer af uro, vil et enkelt område med ro tiltrække opmærksomheden.
Detaljeret/diffust. Jeg holder meget af den type malerier, hvor en del f.eks. et ansigt , er helt detaljeret mens resten er i en let skitseform. Det trækker virkelig øjet hen mod den centrale del af maleriet.

Jeg fandt en udmærket artikel om kontraster i kunsten her

Komposition er den måde maleriet er bygget op på mht balance og linier. Det er med kompositionen, maleren fører dit blik rundt i maleriet og fremhæver det væsentlige.

I virkeligheden er det et meget stort emne med en masse regler, så jeg vil henvise til denne super gode blogartikel skrevet af billedkunstneren Henrik Skorá: Komposition i malerier
samt til denne artikel skrevet af Vickie Ravn Bechsgaard Komposition.

Perspektiv er i denne sammenhæng helt basalt, at et tredimensionalt rum bliver afbilledet på en todimensional flade. Perspektivet er en slags optisk bedrag, hvor du skaber en dybde, som ikke reelt er der.

I billedkunsten er der flere teknikker, som kan skabe denne dybde. Først og fremmest er der det faktum, at jo længere ting er væk, des mindre ser de ud. Kigger du dig omkring, så vil du opdage, at sådan ser hele din verden ud.

Så er der nogle linjer, der mødes i horisonten, og det er det, der gør, at når du kører på en lige vej, så ser det ud som om, vejen bliver smallere og smallere.

Som jeg skrev under kolde og varme farver, så rykker varme farver frem i billedet og kolde tilbage. På den måde kan du også danne illusionen om afstand.

I mit online malekursus “Slip angsten for det hvide lærred og kom i gang med at male uden frustrationer” er der et grundigt afsnit om skabe perspektiv i malerier



I dette foto er der den kolde blå, der rykker baggrunden tilbage, bjergene, der bliver mindre bagude og vejen, som bliver smallere og smallere. Alt dette er med til at skabe illusionen om dybde på en todimensionel flade.

Inden for malerkunsten skelner man mellem om et maleri er kulørt eller koloristisk. Ordbogsdefinitionen på de to begreber er:
Kulørt betyder farvet eller stærkt farvet.
En kolorist er en maler, som bruger mange, forskelligt nuancerede farver i sit maleri.
I malerkunstens verden er “kulørt” en nedsættende betegnelse. Den betyder at maleren ikke behersker de finere farvenuancer, men bare smækker en masse grelle farver mere eller mindre tilfældigt op.
Koloristisk er derimod en kvalitetsbetegnelse, der angiver, at kunstneren virkelig mestrer brugen af sine farver.
Se lidt mere i artiklen Male med rene farvepigmenter og linolie

Det kan man naturligvis, når man har afsluttet en uddannelse på kunstakademiet, men da kunstner ikke er en beskyttet titel, kan du også gå mange andre veje. Det har jeg beskrevet noget om i artiklen hvordan bliver man kunstner?
Kig også på kunstnerens rolle

Figurativt er et maleri med genkendelige elementer. Der er figurer, der ligner noget, du kender
Modsætningen er nonfigurativt, som er uden genkendelige former – også kaldet abstrakt.
Se mere om emnet her: Abstrakt og figurativt på samme tid