boligindretning med malerier og kunst til væg

Gør din boligindretning unik med

Malerier til stuen

Se også hvad andre har gjort, når de har købt malerier til væg hos mig

Se malerier på væggen hos andre kunder?

Her får du nogle tips til at hænge malerier på væggen

Unik boligindretning med malerier til stuen

Hvad er specielt ved dig?

og kan du udtrykke det ved hjælp af malerier til stuen?

At fuldende boligindretningen med original kunst til væg – malerier til væg, er ikke længere kun noget for rige kunstkendere.

I dag er kunsten blevet meget mere tilgængelig, og du behøver ikke at give en formue for et godt maleri, med mindre du lige går efter de meget kendte navne.

Der er masser af fantastiske malerier af kunstnere på vej, og de er til at finde på nettet.

Jeg læste forleden dag en artikel om at investere i kunst, og der blev rådet til at købe med hjertet. Ingen kan forudsige – lige så lidt som med aktier – hvad der med tiden giver et godt afkast.

Så derfor: køb den kunst, du kan lide – den kunst, der taler til dit hjerte, og den kunst, der matcher med det unikke specielle menneske, du er. Så når du køber malerier til stuen, så køb malerier til væg med hjertet.

At starte på en frisk med nye – evt store malerier i stuen

Ofte møder jeg mennesker, som har hver deres grund til at købe et eller flere malerier til stuen. En af grundene kan være en situation, hvor der er brug for styrke til at starte et nyt liv.

Jeg har mødt flere kvinder, som efter en hård skilsmisse, et tragisk dødsfald eller en anden voldsom omvæltning, er flyttet til en ny bolig og vil have noget, som styrker og støtter dem i den nye situation.

Da kan et nyt maleri til stuen skabe den helt rigtige energi til at komme videre.

Det har været en fantastisk oplevelse, at blive kontaktet af sådan en kvinde, der har fundet netop den energi og udstråling i et af mine malerier. Så er der altså noget ved at være kunstner og på den måde kunne skabe lidt lys i andre menneskers tilværelse.

Store malerier til stuen

Hvert menneske er unikt, og derfor giver det også mening, at vi vælger at indrette os forskelligt. Når det kommer til malerier til væggene, er det der, vi virkelig kan understrege, hvad der er vores værdier og vores særpræg.

Og det er netop det specielle ved originale malerier: Hvert eneste af dem er unikt og har sin helt egen historie. Nogle gange har jeg endda en fornemmelse af, at et maleri venter på, at den rette person skal komme forbi.

Jeg har enkelte malerier stående i flere år, og forstår ikke, hvorfor de ikke bliver solgt, mens andre flyver hjemmefra, inden de er nået at tørre.

Efter flere år kan der dukke en kunde op, som falder pladask for et af de malerier, der har stået i årevis. Og det er tydeligt, at der er et match.

maleri i blå og grønne farver af hest og kvinde i hvid kjole - få kunst til væg med malerier i boligindretningen

Hvad er vigtigst? Ny vaskemaskine eller nye malerier til stuen?

Når vi bruger penge, så er det ofte nogle lidt kedelige nødvendigheder, som bare skal betales: Forsikringer, skatter, transport, husleje, varme, lys, vand, mad mm, – faste ting, vi ikke kan undvære.
Først derefter kan vi begynde at prioritere med de penge, der er til overs og tænke på sådan noget som kunst til væg.

Jeg solgte flere store malerier til vægge i et nystartet firma, som næst efter en god espressomaskine prioriterede malerier. De ville simpelthen tilføre de enkelte arbejdsrum den helt rigtige energi.

Det var fantastisk, som de mærkede efter, hvad de enkelte malerier gjorde ved dem.

Det var en helt anden indgangsvinkel end den med at fylde møbler og maskiner ind, og så først derefter hænge noget mere eller mindre tilfældigt på væggene.

Det var helt klart en prioritering til kunstens fordel. Ellers oplever jeg mere, at et maleri må vige pladsen i budgettet, hvis f.eks. vaskemaskinen skal udskiftes.

Hvordan er væggene i dit hjem?

Hænger der noget, som du virkelig glæder dig over, når du ser på det – noget,der giver dig energi?

Et maleri, du elsker, kan have samme virkning som solskin kontra gråvejr uden for vinduerne.

Et maleri på væggen, der lyser med sine farver, taler til dig og opfordrer dig til at gå på opdagelse i motivet, kan gøre en almindelig stue til et fantastisk unikt sted. Nogle gange kan kunst til væg ændre en hel stue.

Se her, hvad en kunde siger i sin anmeldelse Fra tungt og trist til lyst og indbydende

Hvad kan et maleri gøre for dig

Engang da jeg åbnede atelieret og inviterede kunder og andre interesserede indenfor, oplevede jeg et direkte feed back på mine malerier på en meget dejlig måde.

Der var en kvinde, som havde forelsket sig i et af dem, men ikke lige kunne overskue det økonomiske.

Så sagde hendes veninde noget, som jeg synes er utrolig rigtigt: “Hvis du føler dig tiltrukket af det maleri, så skulle du investere i det. For hver gang, du kigger på det, så vil det give dig energi, og de penge vil være godt givet ud.”

Det er lige netop det, som det rigtige maleri på væggen kan gøre for dig. Bliver du tiltrukket af det, så er det fordi, det har noget at give dig.

Overvejer du at anskaffe malerier til stuen,

skal du naturligvis være sikker på, at det er det rigtige maleri for dig

Derfor kan du:

  • Låne det gratis med hjem i 8 dage
  • Lade mig komme med det – gratis, hvis du bor på Sjælland
  • købe det og bruge fortrydelsesretten, hvis det ikke var det rigtige.
  • Inden for et år bytte til et andet, hvis du ikke valgte rigtigt i første omgang.

Og så har du selvfølgelig livsvarig garanti på maleriet

De billeder, jeg viser nedenunder er eksempler på boligindretning med malerier til væg.

Klik på de enkelte billeder og se dem isoleret i stor størrelse, så kan du fornemme, hvad kunst til væg gør for lige det sted, hvor de hænger.

Hvert enkelt maleri er unikt og malet ud fra mit hjerte, og det er pragtfuldt, når det finder genklang i et andet hjerte.

Små malerier til stuen

Der er ingen, der siger, at man altid skal have et stort maleri hængende over sofaen.

Flere små malerier kan også være spændende, samtidig med at det er en meget mere fleksibelt måde at få kunst til væg.

Malerier i børneværelset

Det kan også give rigtig god mening. Læs mere her

Kunst i børneværelset - Farverigt hestemaleri på væggen over legetøjet

Kunst til væg i børneværelset

Hvor er mine malerier kommet hen?

Der er rigtig mange, der allerede har købt mine malerier og har tilføjet dem til deres hjem. Det er så dejligt at se, hvor de er kommet hen.

Derfor bad jeg nogle af mine kunder om at sende fotos af deres malerier – hvordan de indgår i boligindretningen. Det er noget helt andet, end når billederne står blandt en masse andre malerier i mit atelier, eller er en del af en hel udstilling.

Når et maleri bliver en del af et privat hjem, så får det en helt unik status, og det er så fantastisk for mig at se.

Det er foreløbig blevet til denne billedkavalkade, som jeg håber bliver større endnu. Hvis du har købt et eller flere malerier af mig, må du meget gerne sende et foto – og gerne hvis du har nogle ord til det. Her er, hvad nogle kunder siger

At bruge original kunst i boligindretningen

Mange mennesker har hvide vægge i hjemmet, og det er en perfekt baggrund, hvor de farverige malerier virkelig kommer til deres ret. Både de helt moderne møbler og de ældre med patina og sjæl fungerer godt sammen med malerierne i stuen.

En anden detalje er, at malerierne indeholder så mange farvenuancer, at de næsten kan passe sammen med alle farver i stuerne.

Boligindretning består af mange elementer, men jeg vil vove at påstå, at når der kommer originale unikke malerier ind over, så sker der noget magisk. Også fordi maleriet altid vil være valgt med omhu – enten p.g.a. farverne, motivet, energien, udstrålingen eller andet, som du måske slet ikke er bevidst om.

Nogle af malerierne i disse hjem er også bestillingsarbejder, som er malet specielt til kunden.

Det kan nogle gange være et svært skridt, for hvor skal man ende og begynde? At købe et originalt maleri hos en rigtig kunstner finder du måske en smule skræmmende. Måske tror du, at du skal have stor indsigt og forstand på kunst for at kaste dig ud i et malerikøb.

Jeg plejer at sige om min egen kunst, at du behøver ikke at have forstand på kunst, for det er ikke forstanden den taler til – men hjertet.

Du vil altid inderst inde vide, om det maleri, du står over for, taler til dig eller ej. Taler det til dig og rører ved dit hjerte, så er det kvalitet for dig. Og så er det egentlig lige meget, hvad alle andre synes.

Er du alligevel lidt i tvivl med din forstand, så har jeg lavet en lille guide, som fortæller lidt om, hvordan du kan vurdere kvaliteten på et maleri.

Her får du nogle nyttige tips, når du skal hænge malerier i stuen

Formater på malerierne

Måske har du et bestemt sted i tankerne, hvor dit nye maleri skal hænge. I det tilfælde er det ikke helt lige gyldigt hvordan formatet er.

Før i tiden var der udtrykket: Et sofastykke. Det var et maleri i bredformat, som lige passede over en sofa. I det hele taget var der tidligere nogle klassiske formater, som kunstnere skulle forholde sig til. Det kunne være til portræt, marine eller kubisme, som alle havde nogle bestemte mål.

I dag er der større fleksibilitet i ophængningen, og det kræver ligeledes en større variation af maleri-formater, hvorfor det i dag ikke er almindeligt at tage hensyn til faste formater.

Jeg kan godt lide at arbejde i mange forskellige maleri-formater, og det kommer til nytte på steder som på billederne herunder. Her har jeg arbejdet med det smalle format – smalt maleri på højkant eller lagt ned, så maleriet er meget bredere end højt.

Det høje smalle billedformat er også fint til at hænge flere malerier på samme væg

Selve ophængningen af malerierne

Et er at købe malerier, noget andet er så at få dem til at hænge på den bedste måde. Det vil jeg give dig nogle bud på her.

Mens der har været corona, har de fleste af os mere hjemme, end vi plejer, og vi er blevet mere opmærksomme på vores hjem.

Måske er den tomme væg begyndt at irritere dig, og du overvejer, hvad du kan gøre ved den. Her vil jeg komme med lidt inspiration, når du skal finde malerier til stuen.

Jeg har sat flere af mine malerier på væggen i forskellige rum, og du kan se – dels hvordan rummene ændrer sig med de forskellige malerier, og hvordan malerier ser forskellige ud i forskellige stuer.

Du har måske hørt om mange regler i forbindelse med at hænge malerier på væggen, men det er ikke så svært. Først og fremmest skal du selv vurdere, omdu kan lide ophængningen, for det er jo dig, der mest skal se på malerierne i din stue. Og hvis familien er enig, er det super godt.

Her kommer lige et par tommelfingerregler om malerier til væggen

Hæng maleriet, sådan at øjenhøjde er ca. midt på billedet, så du kigger ind i det, og hverken op eller ned.

Her er nogle eksempler, hvor det midterste anses for det rigtige, da midten af maleriet er ca i øjenhøjde, og du får fornemmelsen af at gå lige ind i billedet.

Men igen – hvis du nu kan lide at ligge på en madras på gulvet og kigge på dit maleri, så skal det hænge lavt. Tommelfingerreglen går ud fra, at du står foran maleriet, men i din stue vil du nok mest sidde og betragte det.

Skal vi slå søm i væggen eller hvad?

Det med højden fører mig over til, hvad du kan bruge som ophæng. Naturligvis kan du slå et søm i væggen, hvis du er sikker på, hvor maleriet skal hænge i rigtig lang tid.

En anden mere flexibel løsning er galleri-skinner. Det er en skinne, du en gang for alle sætter op lige under loftet. Der placerer du en glider, hvorfra du hænger en wire med en krog, der kan justeres op og ned.

Så kan du ændre placeringen af malerierne på væggen i det uendelige uden at lave flere huller i væggen. Du skal dog leve med, at man kan se wiren, maleriet er hængt op med.

Forleden dag opdagede jeg en anden metode til at hænge malerier op, og det er Tesa Klæbesøm. De kan sættes op og tages ned helt uden mærker på væggen. En dejlig nem og fleksibel løsning.

Sørg for, at der er luft om maleriet, så det ikke ser klemt ud

Herunder ser du den samme stue med fire forskellige størrelser malerier. så kan man have en mening om dem allesammen, og kåre en af løsningerne som den rigtige. Men i bund og grund er det din smag, der tæller, og hvad du vælger af malerier til væggen.

Klik på det første billede og se hvert billede enkeltvis, og vurder, hvad du bedst kan lide mht størrelse.

Hvis du vil høre min mening, Så synes jeg, at det fjerde maleri er lidt voldsomt til den lille væg. Det kommer ikke rigtig til sin ret. Det er bedre på en større væg, der giver luft omkring maleriet på væggen.

Stort maleri af dansere i stuen - unikke billeder til stuen og kunst til væg

På det første billede, er maleriet lidt småt til væggen, men motivet er så kraftfuldt, at det kan fylde en stor plads. Og så er det hængt sådan, at ørnens blik retter sig mod det tomme stykke væg og inddrager det i maleriet. Herunder har jeg hængt det på den anden side, så ørnen kigger væk fra væggen, og derved nærmest taber balancen og leder fokus væk fra væggen over sofaen.

Hænge malerier på væggen - originale billeder til stuen

Maleriet må heller ikke blive for småt til væggen

Herunder er der en væg, hvor jeg leger lidt med størrelserne. Det første maleri ser meget ensomt ud, og er klart for småt til den størrelse væg.
På det næste billede har jeg valgt et maleri med lidt kraftigere og varmere farver. Det klarer det lidt bedre – også fordi jeg har flyttet det længere ned, så det har forbindelse til møblet nedenunder.

Herunder hænger jeg lidt gradvist større malerier på væggen og eksperimenterer lidt med nogle rammer.

Herunder har jeg fundet nogle bedre pladser til de små malerier 30 X 30 cm

Flere malerier til stuen på samme væg

Det sjove ved mindre malerier er, at de kan kombineres på mange måder. Herunder er to variationer, hvor malerierne hænger i en skrå linje over sofaen eller flugter hinanden på underkanten.

Det tredje billede flugter de overkanten, og det fjerde bruger rummets linje.

Det kan måske virke for uroligt med flere malerier over sofaen med de mange puder, og jeg ville nok foretrække et enkelt maleri på den væg. Til gengæld er der så meget ro i møblementet med de to stole, at det er ret flot med en utraditionel ophængning.

Tænk på retningen i malerierne, når du hænger op

Meget ofte er der en retning i maleriet, enten ved bevægelsen, kropsholdningen, øjnene eller andet. I malerierne herunder er de først hængt op med bevægelse mod hinanden. Det samler malerierne til en helhed og fører dine øjne ind i begge malerier samlet.

I den anden ophængning har jeg ladet bevægelserne gå udad – væk fra hinanden. Du får svært ved at se på malerierne samler, uden at dine øjne kommer til at flakke. Prøv at mærke fornemmelsen i dine øjne, når du kigger på de to forskellige ophæng.

Passer farverne i malerierne til stuen

Til sidst vil jeg vise lidt med farverne – hvad der kan være godt at tænke på med malerierne til væggen. Kunst til væg handler i høj grad om farver.
I mine malerier er der så mange farver, at du næsten altid vil kunne finde en, der går igen i dine møbler, puder, tæpper, væggens farve mm.
Herunder i det første billede går den grønne pudes farve igen i maleriet, og den sofaens blå farve finder du også.

Maleriet af ulven passer lige godt over den blå sofa som over den brune med den gyldne pude, da maleriet har farver, der passer begge steder.

Har du et overvejende hvidt rum, er der næsten uendelige muligheder. Der er det bare et spørgsmål om, hvor meget maleriet skal dominere i rummet.

Og så er der lige malerierne på den farvede væg.

På det første billede indrammer den mørke farve maleriet og fremhæver det. Samtidig har væggen en farve, som også er i maleriet.

På næste billede fremhæver vægfarven maleriet ved at have en farve, der er modsat den blå. Væggens farve går alligevel igen på nogle meget små områder af maleriet.

Det tredje billede viser en vægfarve, som går lige ind i maleriet.

Vil du have hjælp med malerier til væggen i dit hjem?

Det var nogle tips, der kan være til hjælp, når du er i gang med at finde malerier til væggen.

Kunne du have lyst til at få vejledning med dine egne vægge, så send mig et foto af den pågældende væg taget lige på, og angiv et mål på 1 meter. Så laver jeg en lille fotoserie med et udvalg af malerier til dig. Så får du mulighed for helt uforpligtende at se kunst til væg i dit eget hjem.

Send foto til hbh@hbh-art.dk

Her ser du alle malerier, som du kan vælge imellem

Hvordan hænger man bedst malerier op på væggen?

Først og fremmest skal du gå efter, hvad du selv synes om. Det er dig, der skal se på det

Er der nogle regler for at hænge malerier op?

Der er nogle regler, der kan være gode at kende. De kan gøre dig mere bevidst om, hvordan du hænger malerierne. Regler er også gode at kende, hvis man vil bryde dem for at få en anden virkning.

Hvor højt skal man hænge et maleri på væggen?

Som udgangspunkt maleriets midte i øjenhøjde

Hvad nu hvis jeg ikke vil slå søm i væggen når jeg skal have kunst til væg?

Så kan løsningen være galleriskinner, der gør at du kan flytte rundt på billederne uden nogen søm.
Desuden er der kommet mange nye slags klæbekroge, der kan flyttes rundt uden at ødelægge væggen eller tapetet. Perfekt når du skal have skiftende kunst til væg.

Hvor stort skal maleriet være i forhold til væggen?

Som udgangspunkt skal der være luft omkring maleriet, men det må heller ikke være så lille, at det kommer til at se meget ensomt ud på væggen.
Det og meget mere kan du læse om i denne artikel.

Kan jeg få hjælp til min egen væg?

Ja – send mig et foto af den, og jeg laver en fotoserie til dig med nogle forslag.