At kvindelige flamecodansere – bailaoras – er blevet en form for signatur for min kunst har flere årsager.
Jeg ser det som min opgave at styrke den feminine energi, så vi kan få en bedre balance til den maskuline, som er voldsomt dominerende.
Da jeg selv blev flamencodanser, fandt jeg det perfekte udtryk for en stærk feminin kraft, og det er den, jeg fører videre både i mine flamencomalerier og skulpturer.
Flamencodansens feminine kraft udtrykt i maleri og skulptur
Artikler om flamenco og kunst
- Det er en artikel om at være kvindelig kunstner og kvinde i det hele taget
- Balancen mellem det feminine og det maskuline
- Hvordan flamenco spiller en rolle her
- Om kunsten kan gøre noget ved det
- Det er en artikel om, hvordan jeg som bleg nordboer i det hele taget stødte ind i flamencoen
- Hvorfor det er disse bailaores, jeg maler
- Hvordan jeg bruger min egen dans til at få dansen og energien til at leve på lærredet
Flamenco malerier og erotisk kunst
Er flamencokvinden erotisk og sensuel?
Tjaa – både ja og nej. Det filosoferer jeg lidt over i denne artikel.
Mig selv som flamencodanser
Her er et par eksempler på nogle af de danse, jeg har udført på scenen. Det er de tungere stilarter (Flamenco jondo) som jeg holder mest af, da de taler lige ind i mit temperament og den fantastiske kraft, der ligger i de såkaldt negative følelser – vrede – sorg – frustration mm.
Alle disse følelser bliver bearbejdet i dansen og transformeres til lethed og glæde.
På siden Flamenco og kunst kan du se mere om min dansegruppe Flamenco de Colores, hvor mit flamenco-navn er La Colorida
Vil du lære denne fantastiske dans?
Den har jeg undervist i gennem mange år, og min arbejdsplads lavede denne video-serie, hvor du lærer en hel koreografi fra bunden.
Spænd danseskoene og kom med herind, hvor du helt legalt kan trampe i gulvet og nyde dansens kraft:
Vil du selv prøve kræfter med flamencodans?
Her kan du se første lektion. Vil du videre, så klik ind på linket herover
Vil du se alle mine flamenco-dansemalerier?
Både dem, der er til salg og dem, der allerede er solgt. Også hvis du er interesseret i dem som kunstprint
så klik på billederne herunder
Her finder du skulpturer
Hvor der også er flamencodansere
Hvad kendetegner et dansemaleri?
Et dansemaleri er et maleri, hvor jeg fanger et sekund i dansen og fastholder det på lærredet. Jeg maler danserens bevægelse, balance, kropssprog og udstråling på en måde, så hun næsten bevæger sig over lærredet til dansens næste moment.
Motivet af danserne maler jeg så enkelt som muligt på en farverig abstrakt baggrund
Hvordan skaber man bevægelse i et maleri?
Ved at mærke bevægelsen i sin egen krop, og ved at fastholde danseren midt i bevægelsen, så beskueren selv danner billedet af bevægelsens videre forløb. Der er det vigtigt at placere danseren i den helt rigtige balance, der kan føre hende videre.
Hvad symboliserer flamenco i kunsten?
For mig udtrykker flamencoen en stærk feminin kraft hos de kvindelige dansere, som jeg dyrker som modvægt til den maskuline tyngde, der præger verden i dag. Flamencoen er ekspressiv og min måde at tage ekspressionismen med ind i mine malerier.
Hvordan vælger man et dansemaleri til sit hjem?
Vælg først og fremmest med hjertet. Hvilket maleri taler til dig? Overvej derefter placeringen og farverne.


