Hvornår er maleriet godt?

Jeg plejer at sige, at mine malerier ikke taler til forstanden, men til hjertet.

Alligevel vil jeg godt komme med nogle tip til, hvordan du kan se, om det er et værk af en vis kvalitet, du overvejer at købe.

Din første begejstring for et værk kan sammenlignes med en forelskelse. Der vælger hjertet 100%

Meeen et baggrundstjek med forstanden er måske meget klogt.

Det er det, jeg vil give dig nogle redskaber til her.

Hvad gør et maleri godt?

Spot de her metoder

Først vil jeg sige, at du faktisk har forstand på kunst.

Når du betragter et maleri, er der uendelig mange ting, du observerer uden helt at vide, hvad det er.

Lad os tage et eksempel på begrebet perspektiv. Det vil helt kort sige, at et todimensionalt billede kommer til at virke tredimensionalt ved hjælp af nogle virkemidler. Altså at billedet går fra at være fladt til at have dybde.

Her ser du et eksempel på perspektiv i fotos (Flemming Weisdorff.)

Du er ikke i tvivl om, at det ser rigtigt ud mht dybde, afstand mm. Men hvis der var en perspektiv-fejl, ville dit øje helt sikkert opfatte det – også selvom du ikke aner noget om perspektiv sådan teoretisk set.

Men du er faktisk ekspert i perspektiv, da du ser det hvert øjeblik, dine øjne er åbne. Og sådan er det til en vis grad med alt det, jeg skriver om teknik herunder.

Hvis du sammenligner disse to udsnit, ser du i det første en gennemarbejdet maleteknik, hvor du gennem det øverste lag oliefarver kan skimte de underliggende lag.

De lag er med til at give maleriet dybde og struktur. Der er en vis sikkerhed over penselstrøgene, og de virker gennemarbejdede.

Det andet udsnit er et enkelt lag fortyndede akrylfarver, som er sjasket mere eller mindre tilfældigt på. Det kan ved første øjekast se ganske interessant ud, men er ikke andet end tilfældighed.

Og lige for en ordens skyld  –  jeg hænger ikke nogen ud, da det er mig selv, der har malet begge dele.

Nr to udsnit er et billede af det allerførste lag, jeg dækker lærredet med, inden jeg arbejder videre.

En anden ting du kan undersøge, er de motiver, der er i billedet. Hvis det er mennesker – er de så troværdige i proportioner og balance? Eller ser de lidt ubehjælpsomme ud?

Picasso

Og her bliver det svært. For hvis du betragter et maleri af Picasso, hvor øjnene sidder forskudt i panden og næsen er grøn, så holder den præmis ikke.

Men forskellen ligger i at Picasso kunne tegne hvad som helst fuldstændig korrekt i overensstemmelse med virkeligheden. Men han valgte bevidst ofte i sit kunstneriske udtryk at gå ud over de grænser.

Jeg ville gerne vise et par billedeksempler her, men pga copyright må du nøjes med at klikke på linket her: Picasso

Sjusket – gennemarbejdet eller ubehjælpsomt?

Havde han malet sine modeller sådan, FORDI han ikke var i stand til at gøre det bedre, så havde det været en anden snak.

Men hvad med en kunstner, du ikke kender? Der kan du jo ikke vide, om det er ubehjælpsomt eller med vilje. Så vil jeg prøve at ilustrere det med et af mine egne malerier

Dette maleri ser umiddelbart meget let og lidt sjusket ud. Men tro mig, der er tænkt over proportioner og linjer.

Føddernes placering er altafgørende for, om kvinderne er i balance – også i forhold til den næste bevægelse, de vil foretage ud fra den måde, de står på nu.

At fødderne så bare er nogle klatter – dog i den helt rigtige størrelse – det er underordnet.

I det næste billede har jeg manipuleret med fødderne, så du kan se, hvor meget det forandrer. Den bageste kvinde er blevet ret ufiks, og den forreste er ved at tabe balancen

På den forreste kvinde er der en streg bag hendes ryg, som måske – måske ikke er hendes venstre arm. Hvis den streg ikke er placeret rigtigt, kan hun se helt forkert ud, fordi den er placeret, så øjet evt opfatter den som hendes arm.

Og sådan er der vanvittig mange detaljer, der skal være på plads i den “ubehjælpelige” og “sjuskede” tegning – noget som dine øjne temmelig sikkert ville lægge mærke til, hvis de ikke var.

I malerier af vor tids kunstnere er der virkelig mange forskellige udtryk. Hos flere af dem er den perfekte teknik slet ikke velset. Men det er lidt i malekunsten som med klovnen, der skal se ud som om, han slet ikke kan gå på line, men snubler og falder hele tiden.

Den klovn skal være en vanvittig dygtig linedanser for ikke virkelig at falde ned. Det er langt sværere at klovne rundt på en line, end at gå pænt og korrekt.

Den kunstner, som til fulde behersker teknikken, og bevidst overskrider grænserne, vil bedre kunne skabe et stærkt udtryk i sine billeder, end den, som bare er styret af tilfældigheder og ikke kan andet.

Nu er det ikke altid lige til at vurdere kunstnerens tekniske evner. Nogle formår at have så stærkt et udtryk, at en manglende teknisk formåen ikke har den store betydning.

Selvom du ikke lige kan svare på ovenstående spørgsmål, så vil du alligevel i mange tilfælde kunne se, hvis det mangler – nemlig ved at maleriet simpelthen virker kedeligt.

Det ultimativt spændingsløse maleri må være en fuldstændig ensartet farveflade. Der er dog flere malere, som har leveret sådanne malerier – og endda meget dyre malerier.

Så er det måske, du tænker, at hvis det er kunst, så har du bestemt ikke forstand på kunst.

Da må jeg indrømme, at jeg også er stået af. Men jeg respekterer, at en kunstner har en mening med at udtrykke netop denne ensartede flade i den farve, han nu har valgt.

Ellers er der mange midler, man kan bruge til at skabe spænding og få maleriet til at leve.

F.eks Kontraster i maleriet

Et middel er brugen af kontraster.

Kontrast vil sige en form for modsætning: Lys – mørke, stort – småt, roligt – uroligt mm

Der er også nogle farver, som er modsætninger – komplementær-farver. Det er ikke noget, du nødvendigvis kender til, men igen vil du helt sikkert opleve virkningen.

Det er grøn – rød, blå – orange, gul – violet.

De farver står meget stærkt mod hinanden og fremhæver også hinanden.

På maleriet her, vil du se den grønne farve i baggrunden, som får de røde kjoler til at virke ekstra stærke i farven. Der er også den blå, som fremhæver den orange, jeg bruger som lys på kjolerne.

Derudover er der også modsætningen mellem de helt lyse områder og de helt mørke. Prøv at forestille dig maleriet, hvis der ikke havde været den store forskel på lys og mørke.

Sker der noget i motivet?

Spændingen i motivet har jeg skabt ved relationen mellem de to kvinder. Den fortæller en historie, som ikke er helt entydig. De kommunikerer – men om hvad?

De er placeret forskudt i forhold til hinanden og forskudt i forhold til midterlinjen. Det giver også en spænding i forhold til, hvis de var placeret helt symmetrisk i billedet.

Og så er der lige i dette maleri en perspektiv-detalje. Når du kigger på de to kvinder, hvem er så størst? Den bagerste?

Prøv så at måle efter. De er så godt som lige store. Men fordi dit øje indretter sig efter perspektivet, skulle den bagerste kvinde konkret være mindre, fordi hun ser ud til at være længere tilbage end den første.

Igen er det ikke noget, du behøver at vide med din forstand, for dit øje ved det.

Spænding i maleriet er at rykke på balancen

Sådan er der utrolig mange virkemidler, kunstneren bruger bevidst eller ubevidst for at rykke billedet en smule ud af balance – lige nok til at skabe spændingen uden at det tipper helt over.

Igen som den klovnende linedanser, jeg nævnte tidligere, som tipper balancen så meget, at publikum tror, han falder.

Og her er det, han skal være ekstra dygtig, så han føler sig fuldstændig sikker, selvom alle andre tror, han falder.

Dette var nogle af de ting, du kan kigge på, men husk at malekunst i dag er så mangfoldigt, at der ikke er nogle entydige kvalitetsregler.

Der må du stole på dit hjerte, og en god tommelfingerregel er, om det holder i det lange løb. Det værk, som var kærlighed ved første blik, er det også noget, du gider se på om et år eller ti?

Hvis det er sådan, og hvis du tilmed bliver mere og mere glad for det med tiden, så kan du roligt gå ud fra, at det har været et godt valg, og du har gjort et godt malerikøb.

Derfor har jeg det sådan, at hvis du bliver træt af et malerikøb, du har foretaget hos mig, kan du bytte det inden for et år.

Når du investerer i et originalt kunstværk, skal det gerne være et køb med livslang kærlighed.