Et maleri som en rent fysisk ting er farvepigmenter bundet med et bindemiddel og fordelt på en malegrund – lærred, papir, masonit, træ, metal eller andet.
Hvis vi går ud over de rent fysiske rammer, kan en anden definition være: Et visuelt stationært medie, hvormed en person kan udtrykke noget – en følelse, begivenhed, en erindring, en person, en historie, noget smukt, noget grimt eller simpelthen bare nogle former og farver eller noget helt andet.
Og så bliver det straks meget mere komplekst. For så er der lige så mange definitioner, som der er kunstnere og mennesker, der kigger på malerier. Der er utrolig mange måder at udtrykke sig på i et maleri.
Hvilke elementer indgår i et maleri?
Malegrunden
Tager vi det fysiske først, så er der malegrunden. Der kan man i princippet bruge hvad som helst, farverne kan binde på.
- Lærred
- Papir
- Træplader
- Pap
- Glas
- tekstil
- Sten
- Murværk
Ja listen er næsten uendelig
Se her, hvordan jeg spænder lærred op
Farverne
Det, der kommer på malegrunden er en eller anden form for farvestof. Det skal blandes i noget, der kan få farvestoffet til at binde på den.
Farvestof kan være hvad som helst fra rødbedesaft til pulveriserede rubiner, og bindemidlet afhænger til dels af den valgte malegrund. Det kan være:
- Olie
- Akrylbinder
- Gummi arabicum
- Æg
- Harpiks
Kunstnerens evner
Endelig skal der en person til, som kan håndtere disse materialer.
Denne person skal have en intention og ide med at forvandle dem til et kunstnerisk udtryk.
Det kræver noget talent, teknisk uddannelse og øvelse, øvelse og øvelse.
At kunne arbejde med den kunstneriske proces i et maleri, kræver lige så meget af kunstneren, som af musikeren, der skal kunne skabe kunst på sit instrument.
Originalt maleri eller kopi – hvad er forskellen?
Der er mange malerier på markedet, der er varebetegnet som håndmalede, unikke, originale malet af en rigtig kunstner.
Men det er et spørgsmål om definitionen af de begreber, og de kan være ret forskellige.
Jeg sammenligner gerne originalt og kopi med en udstoppet tiger.
Kopien kan ligne til forveksling, men originalen har livet, ægtheden og sjælen. Det har kopien ikke.
I artiklen “Håndmalede – Originale eller kopimalerier?” uddyber jeg det meget mere.
Et maleri som kunstnerisk udtryk
Her kommer det helt centrale i et maleri. Det er netop det kunstneriske udtryk, der gør maleriet til noget helt særligt.
For mig er det kunstneriske udtryk et sprog, der taler om de ting, der ikke kan udtrykkes med ord. Det kommunikerer gennem det ubevidste og gør det usagte synligt.
D.v.s at ethvert af mine malerier er en historie, der ikke kan fortælles med ord. Jeg trækker på mit indre: min sjæl, følelser, tanker, fornemmelser, det ubevidste, minder og drømme.
Desuden trækker jeg på noget større end mig selv. Noget spirituelt, noget universelt og noget, hvor jeg nogle gange kommer i tvivl, om det virkelig er mig, der har malet maleriet.
Det uddyber jeg meget mere i artiklen “Hvad er kunst?“
Dette kunstneriske udtryk har ikke kun betydning for mig, men også for dig som beskuer. Nogle gange rammer jeg med det udtryk lige ind i et andet menneske, hvor der er en direkte kommunikation mellem os via mit maleri. Det er en magisk oplevelse og gør mig virkelig ydmyg over for, hvad kunst kan.
Her må jeg sande, at den kunstneriske proces er meget spirituel. Det har jeg skrevet mere om i artiklen “Spirituelle malerier” hvor jeg beskriver nogle menneskers møde med deres maleri.
Hvilke materialer kan et maleri være lavet af?
Som jeg skrev tidligere, så er materialerne utallige. Der er dog nogle, der er mere almindelige, da det også drejer sig om holdbarhed.
At male med rødbedesaft på et stykke bølgepap, kan være flot, men næppe med den lange holdbarhed.
Hulemalerier
De ældst hulemalerier, vi kender, har vist en formidabel holdbarhed, selvom farverne nok har været betydeligt klarere, end de er nu. De brugte forhåndenværende jordfarver bundet i vand, fedt eller blod.
Ægtempera
Derefter brugte man ægtempera, som er pigmenter rørt op i æggeblomme som bindemiddel. Det ældst kendte maleri er nok nogle 1000 år gammelt.
Oliefarver
Først omkring 1500 tallet blev det almindeligt at bruge olie som bindemiddel. Dette materiale har også vist sig som meget holdbart.
Inden det blev muligt at bruge færdiglavede kunstnerfarver på tube i midten af 1800 tallet, måtte kunstnerne eller deres hjælpere selv rive pigmenterne i olien.
Det var langt mere besværligt, men har også så store fordele, at jeg – som en af de få nulevende kunstnere – har valgt at bruge den metode.
Det skriver jeg meget mere om i artiklen “Kunstnerfarver“
Akrylfarver
Siden har de mere syntetiske akrylfarver på vandbasis afløst oliefarverne. De har flere fordele, men også ulemper i forhold til oliefarverne.
Det uddyber jeg i denne artikel om “Oliemaleri vs akryl “
Akvarel
Endelig er der akvarellen, som er farvepigment blandet med gummi arabicum. Det er en vandopløselig farve, der males på papir, og den kan opløses i vand, selvom den er tør.
Det er et maleri, der kun findes det ene eksemplar af, og det er malet og signeret af en kunstner, der står ved sit værk. Denne kunstner kan godt have fortolket det samme tema og motiv i flere forskellige malerier, men de er aldrig kopier af hinanden.
Det oprindelige originale maleri har en ægthed og friskhed, der udspringer direkte fra inspirationen til at male det. Den ægthed vil til enhver tid blegne for hver kopiering.
Det er ikke nødvendigt. Jeg mener ikke nødvendigvis, det er forstanden, kunsten taler til. Den taler i høj grad til hjertet. Oplever du et maleri, der går i hjertet på dig, så behøver du ikke at vide noget om komposition, komplementærfarver, kunsthistorie eller andet, for at du kan have glæde af det. Så er det nok, at kunstneren kunne sit kram.
Nu har du fået en grundlæggende forklaring på, hvad et maleri er – både teknisk og kunstnerisk.
Hvis du vil se eksempler på, hvordan dette kommer til udtryk i praksis, kan du finde mine originale malerier her:
