Flamenco Dansemalerier
Malerier af kvinder med farver, udtryk, følelser, temperament, styrke, kraft og bevægelse – kvindens kraft
Galleri med malerier af kvinder – kvindelige flamencodansere – malet af en kvinde
Se alle de dansemalerier, der er solgt indtil nu:
Atelier HBH-Art
Bøgevej 2, Skuldelev, Skibby
Hvorfor dansemalerier af kvinder som dansere
Malerier af dansere maler jeg, fordi Jeg synes, det er fantastisk at male mennesker, med de mange ting en menneskekrop kan udtrykke.
Jeg maler dem på en levende abstrakt baggrund, så maleriet bliver en blanding af abstrakt og figurativt. Alle malerierne er oliemalerier af høj kvalitet, hvor jeg har malet med rene pigmenter og linolie.
Det garanterer for en lang levetid, hvorfor jeg også giver livsvarig garanti på alle malerier.
Dansemalerier er for mig at fastholde dansens flygtighed på lærredet. Når dansen er slut, lever den stadig på lærredet, hvor jeg har fanget og fastholdt bevægelser og udtryk.
Men hvorfor er det kun kvinder på malerierne?
Fordi det er den kvindelige energi, jeg vil styrke, da der er behov for en bedre balance mellem den maskuline og feminine energi.
Det er malerier af kvinder fyldt med kraft og styrke, som de bruger i dansen. Malerier af kvinder der er stolte af at være kvinder, og finder styrken i den feminine energi.
Malerier og kvinder
Eller man kunne sige kunst og kvinder.
Set med kunsthistoriske øjne, spiller kvinder en meget lille rolle, selvom nogle enkelte har sat varige spor.
Ad en eller anden grund er kvinder gennem tiden blevet placeret i en kasse, hvor der stod:
- Husarbejde
- Børnepasning
- Servicefag til lavere løn
- Ikke så klog og dygtig som manden
- Ikke så stærk og robust som manden
Og listen kunne fortsætte meget længere.
Halvdelen af jordens befolkning blev stemplet ukvalificeret til lødigt arbejde, og vi troede på det i vid udstrækning.
Det vil sige, at når det kom til malerier og kvinder, så var vilkårene langt hårdere, fordi kvinderne skulle opfylde alle de andre forpligtelser først, før de kunne hellige sig maleriet.
Også mht kunstuddannelsen så det skidt ud. Først i 1908 fik danske Kvinder adgang til Kunstakademiet, og først i 1924 kunne de deltage i modelklasserne på lige vilkår med mændene.
Maleri har spillet en rolle hos overklassens kvinder som led i den almene dannelse, men var ikke noget, der blev taget seriøst.
Man kunne tro, at det havde ændret sig markant med tiden, men balancen er fortsat skæv hvilket en søgning på “Balancen mellem mandlige og kvindelige kunstnere” hurtigt kan afsløre.
Vil du dykke mere ned i kvinder og malerier i kunsthistorien, faldt jeg over en spændende artikel, jeg kan anbefale:
Kvinder og vindere i Kunsthistorien
Kan kunsten ændre noget ved ubalancen mellem det maskuline og feminine?
En dag, hvor jeg kørte i min bil, stødte jeg i radioen ind i flere udsendelser om ligeberettigelse mellem mænd og kvinder.
I Saudi Arabien havde kvinderne lige fået stemmeret, men måtte stadig ikke køre bil.
En kvinde var blevet straffet for at køre alligevel, men kunne ikke komme i rigtigt fængsel, da hun stadig blev betragtet som en teenager og umyndig – hun var nemlig ikke fyldt 30 endnu.
Den næste udsendelse handlede om balancen mellem mænd og kvinder i arbejdet med kunst og kultur samt i ledende magtfulde stillinger.
Det så temmelig sløjt ud med en klar overvægt af mænd. Går vi så til de dårligt betalte servicejob, der ikke genererer penge, finder vi til gengæld ikke mange mænd.
Og sådan kunne jeg blive ved hele verden rundt.
Så er det, jeg undrer mig over, hvad det er, der berettiger til, at ca halvdelen af jordens befolkning befinder sig i en lavere rangklasse.
Nogle steder så meget, at de aldrig får nogen medbestemmelse i deres egne liv.
Andre steder, hvor det ikke er helt så synligt, men absolut afslører sig i statistikkerne, og hvor kvindens kraft i den grad trænger til at blive opdateret.
Hvordan står det til med diskriminationen her og nu?
Jeg synes egentlig ikke, jeg har været voldsomt plaget af kønsdiskrimination. Jeg er både veluddannet og synes, jeg har haft nogenlunde indflydelse på min livsudvikling.
Og alligevel sidder der en eller anden implanteret opfattelse af, at mænd nok er både klogere og dygtigere samt har ret til nogle flere privilegier end os kvinder.
Det kan måske være en slags personlig mindreværdsfølelse, som intet har med køn at gøre. Det kan også være, at det menneskesyn blev grundlagt i min opdragelse, da jeg var barn i 50´erne.
Et menneskesyn, som jeg ikke var alene om at få ind med modermælken og skolemadpakkerne. Og sådan forblev vi i troen på, at det reelt forholdt sig sådan.
Hvad så med de piger og kvinder, som er vokset op i tider, hvor ligeberettigelsen havde vundet mere indpas?
Jeg ved ikke, hvad der foregår. Jeg ser piger og unge kvinder gå i stykker af stress, fordi de har et krav til sig selv om at være perfekte på alle områder. – Et krav, som jeg ikke i samme grad ser hos drenge og unge mænd.
Er det sådan, at vi kvinder kun har en berettigelse, hvis vi er smukke, kloge, succesrige, gode mødre, hustruer, kærester og døtre. Holder alt omkring os rent og ryddeligt – i det hele taget oser af succes på alle planer, samtidig med at vi er totalt afslappede og har styr på tingene?
Og er det sådan, at vi virkelig tror på, det forholder sig sådan i større eller mindre grad?
At være kvindelig kunstner i dag
Efter mange mange år med lønarbejde har jeg turdet kaste mig ud som professionel kunstner.
Det kan vel være lige meget, om en kunstner er mand eller kvinde – bare man kan male. At de berømte kunstnere gennem tiderne i langt overvejende grad var mænd, behøvede da ikke at have nogen betydning i dag.
Der fik jeg så noget andet at vide en dag, jeg gik ind i et galleri og spurgte, hvad der skulle til for at udstille der.
“Ja først og fremmest skal du være en mand” sagde galleriejeren Gud hjælpe mig.
“Og hvorfor i alverden skulle jeg det” var min modreplik.
En længere forklaring lød på, at mænd havde et stærkere udtryk og noget i den retning.
OK kvindelig kunstner blev pludselig et selvmodsigende begreb i år 2000 og et eller andet.
Jeg tror, det var der, jeg lagde grunden til mine kraftfulde malerier af kvinder som flamencodansere. Jeg skulle give ham kraft og udtryk!
Udtalelsen fik mig altså ikke til at stoppe som kunstner, men har været medvirkende til, at jeg ikke alene fortsatte med at være kvindelig kunstner, men også begyndte al male en frygtelig masse malerier af kvinder. – Stærke, kraftfulde, sensuelle, selvstændige mm.
Jeg ville billedliggøre kvindens kraft i mine malerier af kvinder. Finde den dybt inde i mig selv og i alle andre kvinder og sende den ud i en verden, hvor der hersker den opfattelse, at kvinder vist ikke er så værdifulde som mænd. Jeg ville sende mine malerier af kvinder ud i verden.
Der er ingen som er tjent med en verdensopfattelse i ubalance, og jeg forstår ikke, hvorfor den kvindelige energi har været så nedvurderet.
Der er blevet debatteret, nedsat ligestillingsråd, demonstreret, kæmpet, råbt højt og meget mere. Meget er nået, men det er stadig overhovedet ikke en selvfølge, at mænd og kvinder er ligeværdige.
Kan jeg ændre noget ved at male kvindens kraft?
Derfor har jeg sat mig for på min måde at synliggøre kvindekraften og sende den ud i en verden, der på så mange områder er domineret af den maskuline energi.
Det gør jeg med de føromtalte malerier af kvinder, som er inspireret af den kraft, jeg som flamencodanser henter fra nogle ressourcer, jeg ikke tidligere anede, jeg havde.
Det er en kraft, der gør mig stolt af at være kvinde, og som jeg vil
bruge som hjælp til at skabe balance mellem det maskuline og feminine i verden.
Det er noget, som er svært at udtrykke i ord, så gå videre med at læse mit billedsprog i mine malerier af kvinder med kraft og styrke.
Hvis jeg kan ændre bare en lille smule til det bedre, vil jeg blive ved med at styrke kvindens kraft med mine malerier af kvinder, i stedet for at gå og føle mig magtesløs.
Se også en spændende artikel om kvindens kraft skrevet af en kvindelig psykolog Ditte Haulrik
Hvorfor det er flamenco-udtrykket, jeg vil vise dig i mine dansemalerier?
For mange år siden blev jeg præsenteret for flamenco-dansen, og da jeg trampede de første trin i gulvet, følte jeg, at noget faldt på plads inden i mig. – det var lidt af et vendepunkt.
Som barn i 50´erne blev jeg opdraget til at være en pæn stille pige. Det var ikke power, selvsikkerhed eller noget i den stil, der blev styrket hos denne pæne pige. Tværtimod, når jeg luftede mit indbyggede heftige temperament og stampede i gulvet, blev jeg skældt ud og kaldt en hystade.
Derfor blev det noget af et vendepunkt at kunne trampe helt legalt i gulvet – bruge mit temperament på en konstruktiv måde og finde en kvindeskikkelse med styrke og kraft.
En fantastisk kombination, der til stadighed er en gensidig inspiration, når jeg transformerer dansen til dansemalerier og omvendt.
Derfor fra “kun” at være kunstner blev jeg både kunstner og
flamencodanser, der forener de to kunstarter ved at male mine danse og danse mine malerier.
Og disse malerier er malerier af kvinder, der frit kan udfolde det store potentiale, der er i det at være kvinde
Dansemalerier er at danse mine malerier og at male mine danse
Når jeg maler dansemalerier, kommer der en spændende vekselvirkning mellem mine malerier og min dans. Bevægelserne optager mig ved, at de kan fastfryses i et billede, og alligevel virke som bevægelse. Når jeg maler dansere kan jeg mærke dem i min egen krop. Jeg kan så at sige skabe dem indefra, da jeg mærker, hvordan balancen skal være. Jeg mærker hvilke muskler, der bliver spændte, for at udføre bevægelsen.
Når jeg øver dans foran spejlet i mit øverum kigger jeg på mig selv og overvejer, om den danser, jeg ser i spejlet, er en jeg havde lyst til at male. Hvis svaret er nej, må jeg gøre bevægelserne endnu mere udtryksfulde. Hvis jeg ikke gider male den danser i spejlet, er der nok heller ikke andre, der gider kigge på den.
Det har medført at jeg, når jeg står på scenen, mærker min krop som et maleri, der skal være så udtryksfuldt som muligt.
At jeg startede med at male flamenco dansere, fordi jeg havde lyst til at bruge min dans i malerierne, har så igen gjort min dans endnu bedre. Det er en fantastisk vekselvirkning mellem to kunstarter..
Herunder kan du se et par videoer, dels af en af mine danse, og dels hvor jeg har kombineret mine dansemalerier med flamencomusik. Det er blevet til masser af malerier af kvinder
Vil du selv prøve denne fantastiske dans?
Så har du muligheden her i et gratis video-kursus, hvor du lærer en hel koreografi helt fra grunden. Der skal ikke så meget til, før dansens energi kan fange dig. For mig skulle der bare et par enkelte trin til.
Herunder kan du se de artikler, jeg har skrevet om, hvorfor jeg maler flamencodansere og malerier af kvinder
Se også hvad jeg skriver om flamenco-dansemalerier og erotisk kunst
Når dansen fortsætter på lærredet Mine to favorit-kunstarter- dans og maleri – kombinerer jeg til lydsporet fra en liveoptagelse med … Læs mere
Hvor langt er vi kommet i kvinders frigørelse? Igen er vi nået til kvindernes internationale kampdag. Den har jeg startet med at læse det indlæg, jeg skrev for fire år siden (se nedenstående) og spekulerer nu på, om vi er kommet videre siden da. Jeg ved det ikke rigtig. Prøv selv at bedømme det.
Forleden dag blev jeg spurgt, om jeg ville udstille i et galleri, med fokus på erotisk kunst. Han, der spurgte, fandt mine malerier – om end ikke direkte erotiske – så meget sensuelle. Det tænkte jeg en del over. Specielt hvorfor jeg bestemt ikke vil karakterisere mine dansemalerier som erotiske. Det at putte dem i kassen med det sensuelle, er også en grov forenkling af det, som jeg vil udtrykke, for der er så meget mere.
Har du skrevet flamingo og mener flamenco?flamingo/flamenco De to ord giver mig forskellige billeder i mit hoved: En lyserød fugl, … Læs mere
Det er værker fyldt med bevægelse og udtryk. Det er kvindelige flamencodansere, der fastholder dansen på lærredet med al deres feminine energi. De har ofte røde kjoler på, fordi rødt er en af flamencoens dominerende farver.
Fordi flamenco er en dans, som indeholder alle følelser og har et fantastisk stærkt udtryk. Jeg er selv flamencodanser, og når jeg sætter de første streger til motivet, kan jeg se danserne begynde at bevæge sig, og jeg kan mærke deres bevægelser i min egen krop. Jeg maler dem nærmest indefra, og på den måde falder det mig naturligt og nemt at afbilde dem. Det samme gælder, når jeg modellerer mine skulpturer.
Fordi det er dem, jeg identificerer mig med og kan forholde mig til. Derudover er kjolerne mere organiske og maleriske end mændenes klædedragt. Desuden er kvindens kraft et tema, der har en stor plads i mine værker, og hvad er bedre, end at bruge disse stærke flamencokvinder til at bearbejde dette tema?
Malerier af kvinder i boligen
Se dansemalerierne i forskellige stuer
