fbpx
Oliemaleri af fire dansende kvinder i røde kjoler på en baggrund af blåt, grønt og gult.

Tre undervisningsvideoer, hvor du lærer en hel koreografi

Prøv selv kræfter med flamenco dans

Og læs om flamencoens stilarter og historie

Flamenco-undervisning

Efter at have set mine mange flamenco-malerier og måske også set en optræden med Flamenco de Colores, har du måske fået blod på tanden med at prøve selv. Det kan du gøre her ganske gratis.

Her får du tre undervisnings-videoer, hvor du kan lære nogle af de basale teknikker i flamenco-dans bl.a

  • grund – trin
  • rytme
  • håndklap
  • kropsholdning

Og alt det bliver sat sammen til en færdig koreografi, som du kan danse til den medfølgende musik.

Det er et øvet hold fra Egedal Musikskole, der viser dansene

Underviseren er mig Helle Borg Hansen

Her kan du se mere flamenco dans, hvor jeg optræder med min flamenco gruppe Flamenco de Colores.


Første video af undevisningen i stilarten Tangos flamencos:

Anden video af undevisningen i stilarten Tangos flamencos:


Tredie video af undevisningen i stilarten Tangos flamencos:

At danse flamenco

Der skal egentlig ikke så meget til for at mærke energien i denne fantastiske dans – et par enkelte trin kan være nok, til at du er solgt.

Da jeg første gang stiftede bekendtskab med flamenco, var jeg på et malekursus på en højskole. Foruden os malere, var der et hold med flamencodansere og musikere.

Jeg syntes, det virkede ret åndsvagt, at danske kvinder skulle imitere Spaniens fyrige kvinder. Nå – men man er vel nysgerrig, og de larmede ret meget med deres trampen og den i øvrigt meget lækre musik.

Jeg måtte lige ind i deres øvelokale og snuse lidt. Så måtte jeg også lige prøve et par flamencosko. Og nåh ja, man kunne jo også lige prøve et par trin.

Energien greb mig, og jeg hamrede fødderne i gulvet, og gjorde lige det, som den pæne pige fra 50´erne altid var blevet skældt ud over. For den pæne pige havde altså et gevaldigt temperament, og lige pludselig kunne jeg hamre alt det temperament ud – helt legalt.

Ok – så meldte jeg mig under fanerne hos en af de meget få, der på det tidspunkt underviste i flamenco-dans, og blev selv flamencodanser. Ja så lidt skulle der til, for at jeg blev fanget ind i flamencoen.

Se mere om mine danse her: Flamenco og Kunst

Se flamenco-malerier her

Malerier

Er du blevet bidt af flamencoen, så kan du læse meget mere her:

Flamencohistorien – i korte træk:

Sang,  dans,  guitar og håndklap

er for de fleste mennesker velkendte og traditionelle ingredienser i Flamenco, og det er da også rigtigt nok. Dog er der, særligt i de senere år, sket en stærk udvikling netop på dette område, og elektriske instrumenter, bas, trommer, klaver, fløjte, saxofon, strygere mm. er ikke længere fremmedartede instrumenter i Flamenco. På samme måde har Flamencoen tilegnet sig træk fra mange andre stilarter som rock, jazz, latinamerikansk musik og klassisk musik.

Hvis man skal beskrive Flamencoens historie, bliver det i grunden en kort fortælling, idet Flamencofolket ikke selv har efterladt sig ret meget på skrift. Flamencoen er opstået hos de fattige sigøjnere, som hverken kunne eller ville nedskrive deres egen historie eller musik, så dokumentationen fra før 1900 bliver temmelig tynd, og bygger mest på andenhåndsviden og teorier. At overleveringen af denne kultur er sket mundtligt fra generation til generation, er måske i virkeligheden dens styrke, idet der hermed er givet større plads til fornyelse og udvikling.

I dag bliver der spillet Flamenco over hele Spanien, ja faktisk i hele verden. Men oprindeligt hører den kun hjemme i en lille del af Sydspanien, i Andalusien – koncentreret om byerne Sevilla, Jerez og Cadiz samt de omliggende landsbyer og bjergområder. At så hver by eller landsby, ja sågar bykvarter, gør krav på at have skabt den ægte, oprindelige Flamenco, er en anden sag. En ting er sikkert – Flamencoen er skabt hos sigøjnerne i de private hjem, på barer, ved Juergas ( flamencofester ) og under arbejdet.

Sigøjnerne menes oprindeligt at være udvandret fra Indien, og på deres vej gennem Mellemøsten og Nordafrika er deres egen kultur blevet blandet op med indtryk fra de lande, som er blevet passeret. (Nogle mener, at kunne genkende indiske tempeldanse i den nuværende Flamencos håndbevægelser). At sangen har et umiskendeligt orientalsk/arabisk præg er helt klart, og at man i guitarspillet kan finde træk fra arabisk lutmusik er også tydeligt.

Man må i øvrigt huske på, at Spanien, frem til 1492, i 750 år var besat af Maurerne (Araberne), som har efterladt sig stadigt synlige spor, både kulturelt og arkitektonisk overalt i Andalusien.

Efter fordrivelsen  af det arabiske herredømme, og den kristne magtovertagelse i bestod Sydspanien af en kogende gryde af blandede kulturer fra arabere, jøder ,kristne og sigøjnere, som netop i denne tid var kommet til landet, medbringende deres sang og musik. I fattige bykvarterer og bjerglandsbyer slog de sig ned, især efter at Den spanske Inkvisition begyndte at forfølge de ikke-kristne.

I denne blandingskultur opstod Flamencoen hos sigøjnerne. At den fra starten bestod af sang, dans og klap er jo logisk nok – det er jo instrumenter man altid har ved hånden. Rytmen har desuden nemt kunne understreges med stokkeslag i gulvet eller, medens man arbejdede i smedeværkstedet ( sigøjnerne var traditionelt dygtige smede), hammerslag på ambolten – ingredienser, som vi stadigt finder i Flamencoen.

Senere kom så det spanske nationalinstrument guitaren til. Den særlige, for Flamencoguitaren så karakteristiske Rasguado-teknik har direkte aner fra Barokguitarens populære tid i Spanien. (Chitarra Batante).

De tidligst kendte Flamencoudøvere er sangere fra omkring slutningen af 1700-tallet ( som f.eks. “El Planeta” ) til ca. 1860, hvor stilarter som Tonàs, Polos og Cañas menes opstået. Senere kommer Alegrias og blandings-stilarten Fandangos til. “Café Cantantes” – Flamenco-spillesteder – bliver populære, og Soleares, Bulerias og Tangos slår igennem.

Op- og nedgangstider veksler – et par gange i  det 20. århundrede er den ægte flamenco ved at uddø, først på grund af glemsel, siden på grund af turist- og natklub-flamenco. Store kunstnere som f.eks. Manolo Caracol, Pastora Pavón, Carmen Amaya, Ramon Montoya og Sabicas er dog med til at forny og holde den i live.

Kårene under Franco-regimet er svære for Flamencoen, og først mod 1970’erne sker en ny-opblomstring, som på een gang blander en tilbagevenden til den ægte, gamle og dybe Flamenco med en stærk fornyelse.

Det er først og fremmest sangeren José Monge Cruz (Camaron de la Isla) og guitaristen Francisco Sánchez (Paco de Lucia) der var banebrydende. Nye navne kommer til både inden for sang, guitar og dans og der eksperimenteres som aldrig før. Flamenco for strygere, flamencoballet, nye fortolkninger og udviklinger udført af fremragende musikere, sangere og dansere. Flamenco er en kultur i stadig og rivende udvikling. En del forsvinder, men meget bliver stående. Ofte det, som i sig bærer den ægte vare – “Flamenco Puro”.

maleri af flamencodansere i røde kjoler og blå og gule farver
maleri af tre flamencodansere i røde kjoler med et ansigt i baggrunden
købe kunst - maleri med lys og dansende kvinder med sjal

Flamenco håndbog

Spanske ord, musik– og flamencoudtryk fyger jo ofte gennem luften i et flamenco-lokale, og som “Flamenco-begynder ” – hvad enten det er som danser, guitarist eller sanger, støder man på en del udtryk og vendinger, som er helt nye og fremmede,  og som for den uindviede virker helt uforståelige.

Compás

flamencomusikkens periodeenhed (takt) er udtryk for den grundrytme, flamencomusikken går i.
De fleste Palos (flamencostilarter – se nedenunder) har compás, der tælles i 12 eller 8 slag.
De inddeles yderligere i betoninger ( < ) , som kendetegner den enkelte stilart.

Nogle eksempler på compás med 12 slag og betoninger < til angivelse af rytmen.
Betoningerne skal kun opfattes som en grundrytme. Undervejs i musikken kan betoningerne ændres, så andre rytmemønstre opstår, f.eks. Escobillas i Alegrias. Også halve compás forekommer.

Compas i flamenco. Alegrias, Siguiriyas og bulerias
Øverste linie: Soleares/Alegrias:
Midterste linie: Siguiriyas:
Nederste linie: Bulerias: OBS! Tælles med start på 12:
 
 
 

Alle compás med 12 slag kan faktisk udledes af de samme 12 betoninger, hvis man blot starter compásset på forskellige steder. Eks:

Compas i flamenco. Alegrias, Siguiriyas og bulerias

Palos (stilart)

Flamencomusikken kan inddeles i forskellige stilarter, som hver har sit eget udtryk. Der er dog familie-sammenhæng i mellem flere af stilarterne. De fleste Palos har compás, der tælles i 12 eller 8 slag.

 Palos med 12 slag:

 Cantiña

 Alegrias

 Bulerias

 Soleares

 Siguiriyas

Palos med 8 slag:

 Tangos

 Tientos

 Taranto

    (Taranta er uden fast rytme)

 Farruca

 Rumba

Andre Palos:

 Fandangos ( 6 slag )

 Granaina ( 3-delt,

    men uden fast rytme

 Malagueña ( 3 slag )

 Sevillanas ( 3 eller 6 slag )

Et udvalg af de forskellige Palos (flamenco-stilarter)  –  Ikke alle er med her.

Palos kan groft opdeles i Jondo ( alvorlig, dyb ), Chico ( gladere, lysere ) samt Intermedio ( midt i mellem )

Desuden skelner man mellem de oprindelige sange af sigøjneroprindelse og sange, der er opstået som en blanding eller inspiration af spansk folkemusik.

StemningSange af sigøjneroprindelseSange af spansk oprindelse
Chico
 
Cantiñas
Alegrias
Romeras
Bulerias
Tangos
Tanguillos
Zapateado
Farruca
Garrotin
Fandangos
Fandangos de Huelva
Rondeñas
Petenera
Sevillanas
Colombianas
Guajiras
Nanas
Rumba
Intermedio
 
Tientos
( kun som sang og/eller guitarspil )
 
Fandango Grande
Rondeña ( kun som guitarspil )
Malagueña
Granaiñas
Tarantas – Tarantos
Jondo
 
Siguiriyas
Toñas
Soleares
Caña
Debla
Tientos ( som dans )
Tarantos ( som dans )
 

Flamenco-ordbog:

Aficionado : Tilhænger, fan

Aire : Stemning, karakter  (Opr. Luft)

Alto : Høj

Alzapua : Guitarteknik   Rytmisk to- eller tredelt tommelfingeranslag både op- og nedadgående.

Apagado : Guitarteknik  Højrehåndsdæmpning af anslået akkord

A Palo Seco : Uden akkompagnement

Arpegio : Guitarteknik ( Opr. Harpeklang ) Betegnelse for forskellige højrehåndsfigurer med brudte akkorder

Arriba : ( Por Arriba ) : Guitarspil med udgangspunkt i E-grebet

Bailaor, bailaora : Danser, danserinde

Bajo : Bas, dyb

Caló : Det spanske sigøjnersprog. Blanding af Spansk og Romani. (s.d.)

Cantaor, cantaora : Sanger, sangerinde

Cante : Sang

Castañuelos : Kastagnetter

Cejila, Capo D´astro : Redskab til forandring af guitarens tonehøjde

Cejila, Capo D´astro : Redskab til forandring af guitarens tonehøjde

Compás :  Flamencomusikkens periodeenhed ( takt ). Typisk i 12 eller 8 grundslag (Se ovenfor) De forskellige stilarter (Palos – se ovenfor) kendetegnes ved deres eget compás.

Contratiempo : Dansetrin, klap eller anslag, som ligger midt i mellem musikkens grundslag.  Eks.:

Contratiempo : Dansetrin, klap eller anslag, som ligger midt i mellem musikkens grundslag

Copla : Vers

Duende : Inspiration, ånd, nerve, Flamencoens sjæl.

(opr: Nisse)

Entrada : Indledning, begyndelse – danserens indgang.

Escobilla : Trin-passage i dansen (F.eks. i Alegrias)

Falseta : Melodi-del af musikken, oftest guitarsolo. Veksler med Ritmo (s.d.)

Flamenco Puro : Den “rene autentiske” flamenco

Fuera de Compás : Ude af compás, tabt rytmen (Uha, ikke så godt)

Fuerte, Palmas fuertes : Kraftigt smældende klap

Gitano : Sigøjner

Golpe : Guitarteknik, Fingerslag på dækket under strengene.

Golpeador : Plastikplade på guitardækket – beskytter mod golpeslag

Grande :  Stor

Guitarrista : Guitarist

Guitarrero : Guitarbygger

Jaleo : Tilråb, opildnen, klap mm. Udføres af en “Jaleodor”. F.eks.:  Olé, Ay, Qué pasa, Cómo baila  mm.

Juerga :  Flamencofest

Ligado :  Guitarteknik,  Legatospil, uden højrehåndsanslag.

Llamada : Del af dansen, der markerer overgangen til et nyt stykke, evt. i en ny rytme, nyt tempo. (Opr. betydning: opkald)

Maestro :  Mester (sanger, guitarist, danser)

Medio (Por Medio) : Guitarspil med udgangspunkt i A-grebet

Mudanzas : Dansens stillestående positurer og armbevægelser.

Palmas : Håndklap

Palos :  Flamenco-stilarter (Se ovenfor) Kan groft opdeles i Jondo (alvorlig, dyb), Chico (gladere, lysere) samt Intermedio (midt i mellem)

Paseo: Danserens “gående” bevægelser rundt på scenen/gulvet

Peña : Klub, forening for Flamenco-aficionados som f.eks.” El Duende”

Picado : Guitarteknik,

Apoyando-støtteanslag med pege- og langfingeren

Planteo :  Dansens indledning

Pulgar :   Tommelfinger

Rasguado, Rasguo : Guitarteknik, Rytmiske, hurtige højrehånds akkord-figurer

Remate :  Afslutning

Ritmo :  Del af musikken, der går i akkordspil. (Oftest rasguado)

Romani : Det oprindelige sigøjnersprog

Salida :  Danserens udgang/slutning

Sonora :   Højt smældende klap ( Palmas )

Sordo, Palmas sordas : Dæmpet lavt klap.

Tacaneo : Dansens hæletrin

Temple :   Musik- og/eller sang-indledning/opvarmning

Toque :  Guitarspil. Udføres af en “Tocaor” ( Musike

Tremolo : Guitarteknik, oftest meloditone spillet med tommelfinger (p) efterfulgt af korte ens toner spillet af pege- (i), ring- (a), langfinger (m) og igen (i).

Tremolo : Guitarteknik, oftest meloditone spillet med tommelfinger (p) efterfulgt af korte ens toner spillet af pege- (i), ring- (a), langfinger (m) og igen (i)

 Triol : Deling af grundslag i 3 lige lange underslag. Eks.:

 Triol : Deling af grundslag i 3 lige lange underslag

Voz :  Stemme

Vuelta :  Drejning, sving i dans.

Zapateado : Fællesbetegnelse for dansens fodarbejde.

Maleri af dansende fødder i flamenco sko. Guitaristens hånd ses i det ene hjørne
olie maleri af dansende flamencofødder. To flamencodansere ved siden af