Om teknik, selvkritik og vejen tilbage til din naturlige kreativitet
Ikke så sjældent støder jeg på spørgsmålet:
“Hvordan lærer man egentlig at male?”
Måske er du en af dem, der kunne have stillet det, fordi du nu har fået lidt bedre tid – tid til at mærke dine egne behov.
Et af de behov er meget ofte behovet for at være kreativ og udtrykke sig i billeder og farver, fordi kreativiteten ligger så dybt i os mennesker.
Det behov har måske vækket lysten til at male, men nu er du i tvivl om, hvor du skal starte.
Måske føler du, at du burde kunne mere, end du kan.
Eller måske er det alt længe siden, du sidst har haft farver i hånden. Dengang var du måske kun et barn.
Ja hvordan griber man det egentlig an, hvis man gerne vil i gang med at male i en voksen alder?
Det svarer jeg netop på I dette indlæg – ærligt og uden forsimplede løsninger.
For at lære at male handler ikke kun om teknik, men i høj grad også om modet til at begynde.
Der er noget grundliggende teknik, du skal stifte bekendtskab med for at kunne styre farverne. Det er farvelæren om grundfarver, komplementærfarver, og hvordan du blander farver til den farve, du ønsker at opnå.
Jeg kan huske min egen frustration, da alle de skønne farver blev til en brun masse, fordi jeg bare havde blandet det hele sammen.
Vil du male figurativt – noget, der ligner – skal du have styrket dine tegneevner og trænet dit øje for detaljen. Det kræver øvelse, øvelse og atter øvelse – og gerne lidt hjælp fra Betty Edwards bog: “At tegne er at se”
Men måske det allervigtigste for at lære at male er, at du dropper alt det, der indtil nu har forhindret dig i at gå i gang: En overdreven selvkritik og en forventning om, at du skal skabe et stort kunstværk lige fra starten samt en overbevisning om, at det kan du aldrig lære.
Du har garanteret som det mest naturlige både malet og tegnet som barn. Du er sikkert også stoppet, da du nærmede dig teenageårene. Og nu vil du gerne i gang igen.
Men nu har du en forventning om, at du burde være meget dygtigere, end da du sidst havde farver i hånden.
Men hvordan tror du dine taleevner ville være, hvis du stoppede med at tale, da du lagde farverne på hylden?
Måske kan du genkende noget af det, jeg har beskrevet her.
At det ikke er manglende evner, der står i vejen for at male – men snarere de forventninger og den selvkritik, der er kommet med voksenlivet.
For mange er lysten til at male der stadig.
Det er modet, der halter.
Hvis du vil læse mere om netop den indre barriere – og om hvorfor den er så almindelig – og hvad du kan gøre ved den, har jeg skrevet videre her:
→ Når lysten til at male er der – men modet mangler
Hvis du tænker på at gå kunstnervejen, så se nærmere på artiklen om,
Du kan også starte med et lille gratis onlinekursus som smagsprøve: