Oliemaleri af fire dansende kvinder i røde kjoler på en baggrund af blåt, grønt og gult.

Tre undervisningsvideoer, hvor du lærer en hel koreografi

Prøv selv kræfter med flamenco dans

Flamenco-undervisning

Efter at have set mine mange flamenco-malerier og måske også set en optræden med Flamenco de Colores, har du måske fået blod på tanden med at prøve selv. Det kan du gøre her ganske gratis.

Her får du tre undervisnings-videoer, hvor du kan lære nogle af de basale teknikker i flamenco-dans bl.a

  • grund – trin
  • rytme
  • håndklap
  • kropsholdning

Og alt det bliver sat sammen til en færdig koreografi, som du kan danse til den medfølgende musik.

Det er et øvet hold fra Egedal Musikskole, der viser dansene

Underviseren er mig Helle Borg Hansen

Her kan du se mere flamenco dans, hvor jeg optræder med min flamenco gruppe Flamenco de Colores.


Første video af undevisningen i stilarten Tangos flamencos:

Anden video af undevisningen i stilarten Tangos flamencos:


Tredie video af undevisningen i stilarten Tangos flamencos:

At danse flamenco

Der skal egentlig ikke så meget til for at mærke energien i denne fantastiske dans – et par enkelte trin kan være nok, til at du er solgt.

Da jeg første gang stiftede bekendtskab med flamenco, var jeg på et malekursus på en højskole. Foruden os malere, var der et hold med flamencodansere og musikere.

Jeg syntes, det virkede ret åndsvagt, at danske kvinder skulle imitere Spaniens fyrige kvinder. Nå – men man er vel nysgerrig, og de larmede ret meget med deres trampen og den i øvrigt meget lækre musik.

Jeg måtte lige ind i deres øvelokale og snuse lidt. Så måtte jeg også lige prøve et par flamencosko. Og nåh ja, man kunne jo også lige prøve et par trin.

Energien greb mig, og jeg hamrede fødderne i gulvet, og gjorde lige det, som den pæne pige fra 50´erne altid var blevet skældt ud over. For den pæne pige havde altså et gevaldigt temperament, og lige pludselig kunne jeg hamre alt det temperament ud – helt legalt.

Ok – så meldte jeg mig under fanerne hos en af de meget få, der på det tidspunkt underviste i flamenco-dans, og blev selv flamencodanser. Ja så lidt skulle der til, for at jeg blev fanget ind i flamencoen.

Se mere om mine danse her: Flamenco og Kunst

Se flamenco-malerier her

Malerier

maleri af flamencodansere i røde kjoler og blå og gule farver
maleri af tre flamencodansere i røde kjoler med et ansigt i baggrunden
købe kunst - maleri med lys og dansende kvinder med sjal
Maleri af dansende fødder i flamenco sko. Guitaristens hånd ses i det ene hjørne
olie maleri af dansende flamencofødder. To flamencodansere ved siden af