Dyreportræt som kæledyrs-portræt eller heste-portræt

Få malet et portræt af din hest – dit kæledyr – din hund – din kat – dit totemdyr – eller bare et dyr, du synes er fantastisk

Dyreportrætter - portræt maleri af hund

Dyreportrætter af alle slags dyr

Kæledyrsportræt og portræt af dyr i det hele taget er et af mine specialer.

Der sker noget magisk, når jeg maler dem – som om jeg får hjælp til at fange lige det rigtige udtryk og energi.

Jeg plejer at sige,at hvis modtageren kommer til at græde, når jeg viser det færdige maleri, så er det blevet godt. – Og det sker heldigvis for det meste – specielt, hvis det er et dyr, der ikke lever mere, men hvor savnet er helt intakt.

Selv har jeg haft dyr hele mit liv, så jeg kender den kærlighed, de vækker hos os, og det helt specielle udtryk, der gør os helt bløde om hjertet.

Jeg er vokset op med hunde, og hele mit voksenliv har jeg haft katte. Lige nu en skøn missepige som jeg fik fra et dyreinternat, hvilket jeg stærkt kan anbefale

Hvad koster et portræt af dit kæledyr eller et portræt af din hest?

Det afhænger af størrelsen og koster lidt mere end mine færdige malerier, da der ligger meget mere arbejde i et bestillingsmaleri, end hvis jeg bare maler for mig selv.

Ønsker du et portræt af din hest, kat, hund, kanin eller hvad som helst, så ring til mig på

TELEFON 20911866

Eller skriv på MAIL hbh@hbh-art.dk og vi finder ud af noget sammen, og når vi er blevet enige

Betales halvdelen ved bestilling som et depositum og resten ved modtagelsen, når du er tilfreds med maleriet.

Heste-portræt

Heste-portræt er noget, jeg rigtig tit får bestilling på.

Da jeg selv havde nogle vidunderlige heste, falder det mig let at fange de enkelte hestes specielle udtryk og udseende.

Jeg har været i berøring med heste dagligt, og kender deres anatomi og bevægelser. Jeg kigger dem ind i øjnene, og mærker den dybde, de har i øjnene, og alt det tager jeg med i mine hestemalerier. Du kan se alle mine hestemalerier til salg her og alle de solgte hestemalerier her

Herunder ser du nogle af de heste-portrætter, jeg indtil nu har malet.

Kæledyrsportræt som hunde-portræt

Vores hunde lever desværre alt for kort tid i forhold til os mennesker, og det er meget værdifuldt med et varigt minde – et malet hunde-portræt – som kan udtrykke så meget mere end et fotografi.

At male hunde er fantastisk, fordi de er så forskellige og ofte har nogle meget intense udtryk.

Herunder kan du se nogle af de hundeportrætter, jeg har malet.

Kæledyrsportræt som Katte-portræt

Mit seneste katteportræt var en kat, der ser sig selv som en bengalsk tiger. Og da jeg elsker at male de store rovdyr, er katte også et af mine yndlingsmotiver. De har den skønne blanding af det helt nuttede og tamme, samtidig med at de også er vilde rovdyr.

Herunder ser du nogle af mine katte-portrætter og et par af de helt store katte.

Andre dyreportrætter

Når jeg får bestilling på dyre-portræt, så er det ikke altid, det er af dyr, som nogen ejer. Det kan være en dyreart, som betyder noget specielt – måske dit totem-dyr.

Lige meget hvad dyreart, der er tale om, kan jeg male det. Jeg fik sågar en bestilling på et maleri med slanger, som jeg normalt er vildt bange for. Det skulle ikke forhindre mig i at gå i gang med opgaven, og i løbet af maleprocessen overvandt jeg min fobi, og kom faktisk til at holde meget af dem.

Derfor ved jeg, at jeg gerne vil male alle slags dyr uanset, hvordan de ser ud.

Udtalelser fra kunder

Kæledyrsportræt af katten Bølle
Hej Helle,
Så har vi fået pakket maleriet ud og alle har beundret det – også Bølles Gudmor, som bor i Jylland.
Du har fået megen ros. Også det får du også fra os tre her 🙂
Vi synes alle tre (incl. den bengalske tiger) du har ramt plet, og det allerbedste bevis herpå er Gudmors lovprisning.

Portræt af katten Bølle på en baggrund af blå og grønne farver
Kæledyrsportræt af katten Bøllesom ser sig selv som en bengalsk tiger

Helle har på fortrineligvis fanget Snubbi the Dog`s personlighed. Hans rolige temperament, som healerhund, er klart og tydeligt gengivet i hans øjne.
Snubbi´s blidhed og magelighed fanges ligeledes på en dyb måde. Jeg, Snubbi`s far, er forbløffet over hvor klart, empatisk Helle kunsterisk har udtrykt Snubbi `s karakter. Imponerende.

5 / 5 stjerner

portræt af healerhunden snooby. Dan kigger direkte ud på dig
Kæledyrsportræt af hunden Snubbihealerhund

Kære Helle
Tusind tak for det flotte maleri af Kicki. Jeg er ovenud lykkelig for det. Du har ramt hende spot on – hendes milde og søde væsen lyser ud af billedet 😍
Mange hilsner
Susanne Miller

hundeportræt af puddelhunden Kicki malet i olie på lærred
Kæledyrsportræt af hunden KickiEn skøn puddel

Se alle malerier her

classic white

Skal vi holde forbindelsen? -Få Nyheder fra HBH-Art

Vælg selv, hvad du vil høre om - HBH-Art Nyhedsbrev giver dig lidt af hvert - de andre giver dig udvalgte nyheder

Vælg liste(r):
Nyhedsbrev om kunst - Malerier og skulpturer