Kunstmaler – Hvordan blev jeg dog det?

Ja – gad vide, hvad et var, der gjorde, at jeg en dag kastede mig ud i at ernære mig som kunstmaler – og siden også som skulptør og billedhugger.

Lå det allerede i kortene, da jeg var ganske lille, eller dukkede det op via miljøet?

Det er der sikkert mange svar på. Men nu hvor jeg er rundet de 7 årtier og har været fuldtidskunstmaler siden 2008, kan det være interessant og se tilbage på, hvad det var for nogle begivenheder og oplevelser, der førte denne vej.

Det har også fået mig til at tænke over, hvor stor betydning god kunst kan have for børns udvikling.

Se også artiklen om børn og kunst.

At sanse verden som 2-årig

En af de tidlige sanseoplevelser, jeg kan huske, er en solrig morgen i sommerhuset i Dragør. Jeg har været omkring 2 – 3 år, og min mor hjalp mig med at komme i tøjet

Solen faldt ind ad vinduet, og en masse støvkorn svævede rundt og glimtede som guld. De var vanvittig smukke og lignede en gylden dans.

Da jeg betaget gjorde min mor opmærksom på denne smukke oplevelse, så hun kun en masse støv, som ville kræve rengøring.

Det var to meget forskellige oplevelser af det samme fænomen, og jeg fattede simpelthen ikke hendes måde at anskue det på.

Det er vældig interessant at kunne huske så langt tilbage, da verden var meget mere sanselig, end man normalt opfatter den som voksen.

Muligvis er det en del af udviklingen til billedkunstner, at bevare fornemmelsen af denne sanselighed.

Det, jeg beskriver i artiklen om at se naturen med en kunstners øjne, er at gå ind i en tilstand, hvor du ser farver og former på en mere intens og direkte måde – ja som med barnets stærke sanselighed, men med en voksens reflektionsevne.

Flere af mine erindringer fra de år er meget stærke hvad angår farver, former, lyde og smag.

Mit møde med planten japanske lygter nærmede sig en totaloplevelse. Deres smukke farve tiltrak mig, og noget så smukt måtte bestemt også smage godt.

Jeg plukkede en og mærkede dens pergamentagtige konsistens og måtte bare smage på den.

Det var noget af det mest afskyelige bitre stads, der slet ikke stemte overens med skønheden. Der oplevede jeg en af naturens grelle kontraster på en meget direkte måde.

På det tidspunkt var jeg i gang med afvænning fra min sut, men skønnede, at det var den eneste trøst, jeg kunne bruge.

Jeg havde en fornemmelse af, at det ikke var populært hos min mor, at jeg sådan gik og spiste blomster. Så jeg kravlede diskret op efter sutten, som var placeret på et meget højt skab – sikkert kun en kommode – for at jeg ikke skulle kunne få fat på den. Der søgte jeg trøst fra naturens grusomhed.

I øvrigt tror jeg, sådan en sut-afvænning må være noget nær så slem som et rygestop.

Møde med den klassiske kunst

i en alder af 5 – 12 år

Da jeg blev 5 og ca. 7 år frem, blev jeg præsenteret for nogle af mange klassiske kunstnere gennem vores rejser til Italien om sommeren.

Mine forældre var eminente til at formidle kunsten, så et barn syntes, det var spændende.

Jeg oplevede kunsten i Venedig, Rom og Firenze. Og selv om højdepunkterne var, når vi måtte købe is, så bundfældede noget af kulturen sig alligevel.

Specielt som 12-årig fik jeg den helt stærke oplevelse, som stadig har stor betydning for mig.

Det var i Firenze, hvor vi skulle se Michelangelos David. Han stod kæmpestor og smuk for enden af en stor sal.

Det var i Firenze, hvor vi skulle se Michelangelos David. Han stod kæmpestor og smuk for enden af en stor sal. Men det, som fangede mig, var de skulpturer, der var linet op langs sidevæggene.

Det var ufuldendte skulpturer, hvor de rå marmorblokke stod som begyndelsen til de færdige værker.

Som 12-årig oplevede jeg de halvfærdige menneskeskikkelser som næsten levende mennesker, der kæmpede for at komme fri af stenblokken.

Måske var det sådan Michelangelo oplevede skabelsesprocessen: at hente figurerne ud af stenen. Det var betagende, at noget så dødt som sten kunne virke så levende.

Den oplevelse lever videre i min maleproces.
Når jeg har skitseret de første streger til nogle dansere på et maleri, begynder de at bevæge sig, og min opgave er at få dem fri af lærredet, så de kan danse.

På samme måde med dyremalerierne. Når jeg har antydet øjnene, kigger de på mig og beder mig om at vække dem til live.

Dårlige materialer og en ærlig mor

Lige siden jeg var helt lille, har jeg elsket at male og tegne. Som alle andre børn fik jeg en farvelade og noget papir til at udfolde mig på.

Men da oplevede jeg vigtigheden af ordentlige materialer. Mine frustrationer over farver med for lidt og for dårligt pigment samt papir, der bulede ved mødet med den våde maling, gjorde at jeg mistede lysten til at male med noget, der indbefattede vand.

Til gengæld var jeg vild med at tegne og bruge farveblyanter og fedtfarver. Jeg kunne bruge timer på at sidde og kopiere værker fra diverse kunstbøger.

En dag hvor jeg havde tegnet en af Leonardo da Vincis heste, viste jeg den stolt til min mor. Jeg syntes virkelig den lignede til forveksling.

Så havde jeg heldigvis en mor, der ikke bare slog hænderne sammen og sagde, at den var rigtig flot. Hun kiggede på den og sagde, jeg havde tegnet den godt. Men forskellen på min hest og da Vincis var, at hans hest var levende, og det var min ikke.

Når jeg fortæller den historie til nogen, synes de, at jeg havde en forfærdelig mor. Men det, hun sagde, har gjort, at jeg altid arbejder på at få mine motiver til at leve.

Den kommentar var i virkeligheden en stor langtidsvirkende gave fremfor en kortvarig ros.

Kunsthåndværk og andre kunstarter

Da jeg blev ældre udforskede jeg forskellige håndarbejder, hvor jeg kunne bruge farver i garner og stoffer. Jeg strikkede, syede, filtede, vævede, spandt og plantefarvede garn, og hvad jeg ellers kunne komme i tanker om.

Jeg drømte om at komme på kunsthåndværkerskolen, men blev presset ind i en akademisk løbebane, for – som min far sagde – at kunne leve af sin kunst og kunsthåndværk – ja så skal man jo have talent.

Det var der ikke nogen, der troede, jeg havde. Så det var gymnasiet, den lille latinprøve og videre på universitetet.

I gymnasiet havde jeg heldigvis en dansk- og musiklærer, som var fantastisk inspirerende. Litteratur og musik lugtede af kunst, og mit universitetsvalg blev dansk litteratur.

Inden jeg blev færdig med det, begyndte jeg at undervise i en musikskole, da jeg i mellemtiden også var blevet grebet af musikken.

Visionen om at blive kunstmaler

Flere år senere fik min mor øjnene op for, at jeg måske havde lidt talent. Derfor forærede hun mig gennem flere år et sommerophold på kunsthøjskoler efter eget valg.

Det fik mig omsider i gang med at male med farver. Da blev jeg i besiddelse af nogle rimelige materialer og undervist i brugen af dem.

Fra da af gik det hurtigt, men jeg havde stadig ikke nogen ide om, at jeg skulle være kunstmaler.

Først en dag, hvor jeg var på den Frie Udstilling og sad i et af udstillingslokalerne. Der kom en helt klar følelse af, at det var det, jeg skulle.

Jeg skulle være kunstmaler og udstille. At udstille på den Frie har jeg stadig til gode, men ellers er det til fulde gået i opfyldelse.

En af mine meget tidlige hestetegninger

Van Gogh var et af mine store forbilleder. Her kopieret i oliepastel

Da jeg blev voksen, var det stadig barndommens materialer, jeg brugte. Farveladen blev dog skiftet ud med nogle ordentlige akvarelfarver og noget tykt akvarelpapir, der ikke bulede.

Mit første kunsthøjskoleophold blev netop et akvarelkursus, hvor jeg lærte at håndtere akvarellen. Den er i virkeligheden en af de sværeste maleformer, da der ikke er nogen fortrydelsesret med at male over.

Fedtfarverne alias oliepastellerne tog jeg også til mig igen og blev rigtig glad for dem. Dem brugte jeg mest intuitive abstrakte malerier, hvor jeg tog udgangspunkt i en følelse eller stemning.

Der var så meget dejlig modstand i dem, så de er gode at afreagere med.

At male et raseri-billede med oliepastel er virkelig befriende.

Der gik nu flere år, hvor jeg tilbragte en del af somrene på forskellige kunsthøjskoler. Det var en virkelig god uddannelse, hvor jeg hvert år valgte et emne for undervisningen.

På den måde lærte jeg om mange materialer og teknikker og kunne udvælge det, som jeg ville arbejde videre med.

Når min uddannelse har bestået af mange mindre kurser med mange forskellige lærere, har det medført, at jeg ikke kun er blevet præget i en bestemt retning.

Undervejs har jeg valgt det, der virkede rigtigt for mig. På den måde har jeg lettere kunnet danne min egen stil og ikke blevet en kopi af en enkelt lærer.

Trods alt det jeg allerede havde lært spøgte tanken om at søge ind på kunstakademiet. Derfor meldte jeg mig på et forberedende kursus, der skulle gøre mig klar til at søge ind.

Derfor valgte jeg at arbejde videre med den teknik og viden, jeg havde. Manglede der noget, tog jeg et kursus eller snakkede med andre kunstmalere.

Jeg afprøvede mange teknikker og materialer, og gennem øvelse, øvelse og øvelse nåede jeg efterhånden frem til min helt egen teknik, mine egne materialer og mit eget udtryk.

Derfor har jeg en signatur i mine malerier – foruden den nede i hjørnet – der viser, at de er malet af mig,

Det var fantastisk lærerigt med den meget engagerede lærer franskmanden Pierre Gaborit.

Kurset strakte sig over et års tid, og da jeg var færdig og klar til at søge på kunstakademiet, besluttede jeg mig at lade være. Ikke fordi jeg ikke ville være kunstner, men fordi det, der blev undervist i, mere var concept og ideologier frem for maleteknikker og teori.

Ofte bliver jeg spurgt, hvornår jeg begyndte som kunstmaler. Denne historie viser, at der ikke var noget egentlig startpunkt, men at vejen til at blive billedkunstner er en livslang proces.

Jeg nøjedes ikke bare med at udvikle det talte og skrevne sprog. Billedsproget havde for mig lige så stor betydning, at det blev udviklet på lige fod med det andet sprog.

Og ja, så endte jeg med at blive kunstmaler. Og en kunstmaler skal jo udstille. Det gjorde jeg første gang i 1992.

Herfra kom der gang i udstillingerne, hvor jeg kastede mig ud i mange spændende projekter.

Mit samlede CV kan du se her

Udstille i Kunstforeninger

Frem for alt har jeg udstillet i rigtig mange kunstforeninger. Det er for det meste en virkelig god oplevelse, hvor jeg får vældig meget positiv feed back.

Det er skønt at høre, at der er rift om mine værker, når kunstforeningerne udlodder dem til medlemmerne. Derfor er det heller ikke unormalt, at jeg kommer de samme steder flere gange. Da sørger jeg naturligvis for, at der ikke er nogen gengangere af udstillede værker.

Utraditionelle udstillingsmetoder

Da jeg grundlagde mit firma HBH-Art og blev professionel i 2008 besluttede jeg, at jeg ikke ville fordyre mine værker ved at betale en masse gebyrer til gallerier.

Derfor var min første tanke, at lave mit eget onlinegalleri og web-shop. Det har været meget spændende og effektivt, da jeg blev tvunget til at blive noget af en it-nørd.

Ellers har jeg fundet på mange særprægede udstillingsformer. F.eks har jeg fyldt min hestetrailer med malerier og stillet mig op foran et supermarked som en anden fiskevogn. Det var sjovt at se folks forundring og også begejstring over en uventet kunstudstilling.

På den måde tog jeg kunsten derud, hvor folk befinder sig i stedet for at lokke dem ind i et galleri.

Under Hillerød Kunstdage lavede jeg et pop up galleri i Slotsarkaderne. Det var sjovt, og det genererede en masse salg.

Udendørs sommermarkeder har også været en del af mit repertoire bl.a:

• Udstilling på Rådhuspladsen sammen med MyArtSpace
• Tisvilde Kildemarked
• Holbæk Kildemarked
• Høstmarked på Øregaard Museum
• Selsø marked Selsø Slot
• Tisvilde Billedfestival

Specielt tisvilde billedfestival var noget helt specielt. Der skete altid noget spændende.

Bl.a. var der Art-battle, hvor flere kunstmalere nærmest malede om kap. Vi havde 20 minutter til at male et temmelig stort maleri efter model.

Jeg deltog i 2018 – og vandt. Her er en lille billedkavalkade af det

Selvom det ikke er så mange gallerier, jeg har udstillet i, så har der været nogle stykker. De tager gerne mellem 40 og 60% i provision, så hvis det er eneste salgskanal, sker der en væsentlig fordyrelse af værkerne.

Det er det ikke for mig, og jeg har valgt selv at betale provisionen uden at hæve priserne.

De gallerier, jeg har udstillet i er bl.a.:

• Galleri Nissen på Samsø
• Galleri Crisolart i Barcelona
• Galleri Gal i Vinderød, hvor jeg vandt ”Publikumsprisen” på temaudstilling
• Galleri Boserup Roskilde
• Galleri Blå Roskilde
• fast tilknyttet Galleri Bomhuset København et par år
• Galleri Malling Beck Hillerød
• Galleri Liisberg Hundested
• Galleri Bastillen Frederiksberg
• Galleri Brantebjerg
• Galleri Juel Verland Art Holbæk
• Galleri Søgård Ganløse
• Galleri Trier Jægerspris
• Galleri 3G – Nykøbing S
• Galleri Mor´ild Hundested
• Jeg har været tilknyttet kunstnerfællesskabet omkring Gallery ArtTour i Hillerød

Fernisering med musik i Galleri Liisberg

Fernisering i Galleri Juel Verland Art

Både i nogle kunstforeninger og gallerier, har jeg kombineret min udstilling med en optræden med flamencodans.

Det har givet en fantastisk helhedsoplevelse – ikke mindst hvis der også har været servering af vin og tapas.

Det har ikke været nogen hemmelighed, at kvindelige flamencodansere – gerne i røde kjoler – har været et gennemgående tema.

Det har ikke bare været, fordi jeg synes de er smukke og maleriske. Det er den helt specielle energi og følelsesudladning, der er i flamencodans, jeg vil fastholde på lærredet.

I og med, at jeg er flamencodanser på et professionelt plan, er jeg i stand til at fange nogle nuancer, som ikke nødvendigvis er synlige for tilskueren.

Når jeg maler flamencodansere, maler jeg dem nærmest indefra. Jeg kan mærke bevægelsen, balancen, muskelkraften og den intense følelse jeg udtrykker i dansen, og det er de ting, jeg formidler gennem kroppen til hånden til penslen og ned på lærredet.

Derfor er det, at beskueren ser mine dansere være levende og næsten bevæge sig over lærredet.

Mange spørger, hvorfor det netop er kvindelige dansere, jeg male. Det er fordi, det er min dans som kvinde, jeg kan udtrykke. Desuden vil jeg udtrykke den specielle feminine energi, hvor kvinden virkelig er stolt af at være kvinde. Hendes styrke er ikke at være ligesom mænd. Hendes styrke er at være kvinde.

Det er disse dansemalerier jeg har malet på denne måde

Dansemalerier til salg

Solgte dansemalerier

Flamencodanser Selene Munoz som model

Flamencooptræden i Hundested Kunstforening

Når det kommer til dyremalerier, så er der både en jordnær tilgang og en mere spirituel. Den jordnære er, at jeg simpelthen elsker langt de fleste dyr. jeg har altid været typen, der skulle skulle redde alle dyr i nød.

Jeg kravler gerne rundt for at hjælpe regnorme væk fra asfalten, kan ikke tåle at se et insekt fanget bag et lukket vindue. Når der har været store marie-hønse-år, ville jeg redde alle dem, der var kommet ud i vandet. Så efter badeturen var jeg pyntet med alle de mariehøns, jeg kunne få placeret.

Jeg oplever også, at skadede dyr befinder sig på min dørmåtte, så jeg kan hjælpe dem.

Selv har jeg altid haft dyr: undulater, hunde, katte, kaniner, heste og p.t. en kat og en hund.

Den mere spirituelle tilgang, var et besøg hos en healer, der både arbejder med dyr og mennesker. Hun sagde til mig, at hun så en masse dyr svævende rundt om mig. De ville have mig til at male dem og på den måde tale deres sag.

Det blev den egentlige start på mine mange malerier af vilde dyr. Jeg vil give dem en stemme gennem malerierne. De fleste kigger direkte på beskueren. De appellerer til menneskene om at vise respekt og gøre plads. Dyr er ikke bare objekter til mad, forlystelse mm, men levende væsner, som har lige ret til en plads på kloden.

Det uddyber jeg i nogle kort, jeg har lavet med motiver af dyremalerierne.

Maleri doneret til Odsherred rescue zoo

Når jeg sælger dyremalerier, donerer jeg 10% af salgsprisen til dyrevelfærd. En af de organisationer, som har fået er Odsherred rescue zoo, som gør et fantastisk stykke arbejde.

For at kunne udtrykke lige det, jeg vil som kunstmaler og skulptør, er det nødvendigt hele tiden at udvikle og vedligeholde mine teknikker. Ellers bliver det mest tilfældigheden, der råder.

Tilfældigheder er også et aktivt element – f.eks i vådt i vådt akvarel. der bevæger vandet sig, som det vil, men har du ikke styr på teknikken, kan du ikke bruge tilfældighederne som gaver, du kan bruge aktivt.

Når jeg starter et maleri, lader jeg tilfældigheden udfolde sig, men jo længere, jeg kommer i forløbet, des mere skal jeg mestre farvelæren og kendskab til, hvordan farvematerialet er at arbejde med rent fysisk. Så er jeg i stand til at udnytte tilfældighederne som gaver i alt det bevidste og kontrollerede.

Med selve motivet, skal jeg kunne tegne super godt. Proportioner skal være helt på plads. Er det dansere, skal bevægelsen og balancen i kroppen desuden være i orden. Det er det helt grundliggende for at motivet fungerer – uanset hvordan male- eller tegnestilen er.

Mange af de ting kan du læse mere om i denne artikel: Hvordan kan du vide, om et maleri er godt. Der kan du også se, hvordan man kan gå ud over alle regler, og alligevel få det til at fungere.

Al den maleteknik, jeg mestrer, har jeg lært på de mange kurser, jeg har fulgt. Og så er det trænet og finpudset gennem øvelse, øvelse og mere øvelse.

Nu er jeg nået dertil, hvor jeg ikke behøver at hente viden og teknikker udefra – og alligevel. Falder jeg over et spændende kursus, skal det lige afprøves.

Det blev en overbygning, som kun virkede, fordi jeg i forvejen havde øvet og øvet mig i at tegne det, som jeg ser.

For nogle år siden ville jeg gerne lære mere om portræt maleri. Da tilbragte jeg en kursus-weekend, hvor jeg virkelig knækkede koden til at få portrætlighed og personlighed ind i maleriet.

Det blev til portrætter af disse kendte damer:

Det seneste var et kursus i mixed media. Skabe billeder med kollage, tusch, akvarel og hvad man ellers kan finde på.

Det blev i første omgang til disse billeder: Mixed media på papir efter levende model:

En vigtig del af at blive en fremragende kunstmaler er super gode materiale.

Ligesom jeg som barn ærgrede mig over papir, der bulede – ligeså meget afskyr jeg lærreder, der vrider sig p.g.a for spinkle blindrammer.

Stor er frustrationen også, når et vådt maleri stråler i farverne, for derefter at blive helt mat, når det tørrer.

Det kræver en revurdering af materialerne. Det førte til, at jeg selv gik i gang med at spænde mine lærreder op på så kraftige blindrammer, at de ikke kom ud af facon.

Akrylfarverne blev reduceret til kun at figurere i de første lag. Derefter blev de skiftet ud med de oliefarver, jeg selv fremstiller.

Disse farver ser ud på samme måde, hvad enten de er våde eller tørre. Så ingen frustration der.

Jeg spænder lærred op

Her fremstiller jeg blå farve

Selvom jeg længe stædigt holdt fast ved “kun” at være kunstmaler, vandt lysten til at arbejde tredimensionelt, og jeg begyndte at arbejde med bronzeskulpturer.

Som ivrig rytter var jeg vant til at mærke hestens former under de daglige striglinger og eftersyn af benene, Det gav mig stor lyst til at modellere en hest.

Det blev til flere, og flamencodanserne sneg sig også ind blandt voksmodellerne.

Jeg elsker at modellere, så det var ok. Men jeg skulle i hvert fald ikke selv støbe, så det lod jeg andre om.

Men det holdt ikke i længden. Der var alt for meget af forløbet, jeg ikke havde indflydelse på. Ja selvfølgelig skulle jeg både gøre modellerne klar til støbning og lave al efterbehandlingen. Dog holder jeg mig stadig fra selv at hælde den glohede bronze i formene.

Nu er det sådan, at jeg hvert år tager til Odense på Jens Galschiøts kunstskole, hvor jeg boltrer mig en uge med det håndværksmæssige i skabelsen af bronzeskulpturer.

Naturligvis skulle jeg også prøve at modellere i ler. Det er et skønt materiale at arbejde med.

Jeg bruger sjældent model, når jeg modellerer, men det er som om, figurerne bare kommer til live under mine hænder. Det er nok også fordi, jeg har trænet mine øjne så meget ved at tegne og male.

Dog har jeg været på nogle kurser i lercroquis. Dvs at modellere efter nøgenmodel. Det er igen en god træning i at kunne se former og proportioner.

Efterbehandling af bronzeskulptur

Lerskulptur efter model

På den måde betragter jeg mig aldrig som færdiguddannet kunstmaler eller skulptør, men bliver ved med at udvikle mine kompetencer.

Samtidig vil jeg også gerne give al den viden og kunnen videre.

Gennem hele mit arbejdsliv før jeg blev professionel kunstmaler, har jeg undervist i både instrumental musik, flamencodans og billedkunst.

Den erfaring har jeg sammenfattet i et digitalt malekursus. Desuden tilbyder jeg malekurser i mit atelier