Hvornår bliver kunst magisk for dig?

Indholdsfortegnelse

Jeg vil gerne høre om din oplevelse

Efter en vel overstået pinse med åbent atelier har jeg talt med rigtig mange dejlige mennesker – og måske var du en af dem. Fælles for alle var, at de kom for at få en oplevelse ved at se på mine malerier og skulpturer, og det er netop de ting, der blev sagt, som jeg vil tage udgangspunkt i her.

Det gav mig også lyst til at høre om mange flere magiske kunstoplevelser.

Derfor vil jeg rigtig gerne høre fra digskriv en kommentar herunder

At skabe kunst og opleve kunst

Et er at skabe et maleri eller en skulptur, noget andet er det at opleve reaktionerne hos de mennesker, som ser på det. Det er ikke med henblik på at opnå en bestemt reaktion, jeg arbejder, men når jeg kan se et menneske blive draget ind i et af mine malerier, så er det magisk for mig.

Det kan være en tigers blik, der fanger og fastholder, eller det kan være en fascination af dansernes bevægelse hen over lærredet. Nogle gange er der også en, der opdager nogle ting i et billede, som jeg slet ikke har malet bevidst og ikke engang opdaget, før en anden gør mig opmærksom på det.

Er det nødvendigt at have forstand på kunst? - en magisk kunstoplevelse når tigeren fanger dit blik

Er det nødvendigt at have forstand på kunst?

I billedkunstens verden er der skrevet mange kloge værker om billedanalyse, farvelære, komposition, diverse ismer og andre ting, som du måske føler skal tjekkes af, før du kan sige, at du har forstand på kunst.

Som kunstner er det også super godt at kende til disse ting. Dog kun i en sådan grad, så teknikken ikke spænder ben for den frie inspiration, men ligger som en bagage på rygraden og bare indgår naturligt i maleprocessen. Derved bliver kunstneren i stand til at skabe noget af værdi og kvalitet, der gør plads for den magiske energi, der ofte sniger sig ind i processen og hæver maleriet fra ren dekoration til kunst.

Dig som beskuer behøver derimod ikke at vide noget som helst om maleteknikker. Har maleriet noget at sige dig, skal det nok råbe op, så du kan høre det. Det fanger din opmærksomhed i en grad, så du har svært ved at løsrive dig.

Det har jeg flere gange set ske, og har skrevet om nogle af disse oplevelser i min artikel om spirituelle malerier.

En af mine tidligste magiske kunstoplevelser

En af de første magiske kunstoplevelser jeg selv har haft går tilbage til, da jeg var 12 år gammel. Jeg vidste ikke meget udover det mine forældre havde fortalt mig i børnehøjde. Oplevelsen var fuldstændig uden teknisk viden, og det var ikke min forstand, der oplevede. Det var mit allerinderste – mit hjerte om du vil.

Værkerne, der gav mig denne oplevelse, var af ingen ringere end Michelangelo. Det var hans ufuldendte skulpturer, der står som en allé op mod den færdige David i Uffizierne i Firenze. Den bevægelse og kraft, der var i disse menneskekroppe, som kæmpede for at komme ud af marmorblokkene – den var så stærk og magisk, at den har fulgt mig gennem hele livet og i mit kunstneriske virke.

Vil du fortælle mig om din magiske kunstoplevelse?

Har du haft en oplevelse, hvor kunsten har været magisk for dig? Har du hørt et stykke musik, set et maleri eller en skulptur, som gik direkte forbi forstanden og ind i dit hjerte?

Så skriv en kommentar herunder

Dansemalerier af dansere i røde kjoler. Magiske dansere

Vil du holde dialogen med mig, så kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev

[mailerlite_form form_id=2]

En kommentar til “Hvornår bliver kunst magisk for dig?”

  1. På mail fik jeg denne dejlige kommentar fra Mette Rønne og fik lov til at lægge den ind her:

    Hej Helle

    Det ville være naturligt at skrive om et maleri, der havde berørt mig på den måde, men der er flere gange, det er sket, og jeg kan ikke beskrive en specifik gang.

    Meeen, da du skrev om musik, kom jeg straks til at tænke på et bestemt nummer til Andrea Bocceli koncert i marts i år. Første del var lidt for operaagtigt til mig (jeg er en poptøs 🤗). Anden del var meget bedre, og der var også besøg af Zucchero, som jeg havde glædet mig til. Bagefter sang de to numre sammen, og det andet – Miserere – var simpelthen så smukt med den måde, deres stemmer blev mikset ind i hinanden. Til sidst i nummeret gik de begge op i tone og trak den helt ud, inden der brat blev stille. Dér gik det op for mig, at jeg nærmest havde glemt at trække vejret, og at jeg var en my fra at briste i gråd. Dét havde rimelig ramt mig lige i hjertet. Uha, jeg kan stadig få kuldegysninger ved tanken🥰

    Tak for at “minde mig om” det, og tak for din smukke og dejlige kunst.

    Bedste hilsner

    Mette Rønne

Skriv en kommentar