Brug dine kreative evner i din selvudvikling
Kreativ workshop som selvudvikling
Malerkursus der hjælper dig til at finde ind til dig selv.
Selvudvikling gennem kreativ workshop
Selvudvikling – er det noget, som du arbejder med? Så har du måske læst masser af bøger om emnet, besøgt behandlere og terapeuter af forskellig art, lagt tartot-kort, mediteret og meget mere.
Det har jeg i hvert fald. Og det jeg så er kommet frem til i sidste ende er, at vi har alle svarene inde i os selv. Godt så . men hvordan får vi dem ud?
Og her kommer jeg så med endnu et tilbud: Prøv at lave en genvej ned i det ubevidste gennem billedsproget, så du tegner og maler dig vej ind i dine indre gemmer.
Et kursus, der åbner for dine kreative kanaler og giver dig adgang til dit indre billedsprog – det underbevidstes sprog.
På to dage vil jeg hjælpe dig med at finde ind til din kreativitet – også selvom du måske lige nu synes, at dine tegne- og maleevner er på linje med en 5-årig.
Ved at gøre brug af det ordløse udtryk via billeder, dans, musik mm går vi bag om de bevidste tanker og ned i nogle dybere lag. Dvs at vi foruden maleri og tegning også gør brug af meditation, musik og dans. Denne form for kreativt udtryk kan hjælpe skjulte erindringer frem i lyset og på den måde få en terapeutisk funktion.
Jeg står ikke klar med løsningen på dit gådefulde indre, men jeg giver dig nogle redskaber til selv at finde derind og få nogle skjulte ting frem i lyset.
Hvad siger kursisterne?
En af mine kursister – Linda Hansen – skrev 16. september 2019 efter et kursus sådan her:
Kære helle🌹nu har jeg sovet, og fordøjet week-enden. Det du gav mig, blev bare så meget mere end et malerkursus. Det blev også et selvudviklings-kursus på det personlige plan. I love it💕❣️ Det rykkede mig tættere på den, jeg er indeni. Lige nu føler jeg mig hel indeni💓
Det har været et vildt sus, og en ny start på alle måder, og jeg glæder mig til at komme i gang med nye veje og kanaler, for at blive mig. Den kraftfulde 💪pige/kvinde jeg er. 😇spændende. Tak helle🙏💓
Bestil et kreativt kursus
En spændende vej ind i selvudviklingen
Ring på tlf 20911866 eller Mail til hbh@hbh-art.dk
Og vi aftaler tidspunktet
Hvad består kurset af?
Det forløber over to dage fra 10 – 16
Dag 1
- Præsentation af hinanden
- Vi går udenfor og opdager farverne i naturen
- Meditation, der bringer dig ind i farverne og ned i barndommens kreative umiddelbarhed og glæde
- Mal til musik med oliepastel – Find din umiddelbare maleglæde her i nutiden
- Frokost-pause
- Maleteknik, der gør dig i stand til at styre farverne og lege med dem
- Fri maling
Dag 2
- Opsummering fra dag 1
- Dans
- Akvarelmaling
- Frokost-pause
- Fri maling med dit foretrukne materiale
Det er de elementer, der indgår. Og så er der plads til at snakke om dine malerier og hvad der ellers dukker frem.
Pris – og hvad du får for pengene
- 12 timers intensiv undervisning
- Alle materialer
- Kaffe, te, snacks i løbet af dagene
- Hele malekurset i online udgave, så du kan arbejde videre med det bagefter – værdi 1200 kr
Pris 2000 kr. pr. person ved 4 min personer
Overnatning – hvis kurset foregår i mit atelier
Har du brug for overnatning, så er der en lækker B&B tæt ved
Bestil et malekursus
Ring på tlf 20911866 eller Mail til hbh@hbh-art.dk
Og vi aftaler tidspunktet
Se de andre muligheder for at lære at male
Lær at male