Klummeskriver i Hornsherred lokalavis

Kunstner på Hornsherred og i Frederikssund kommune

Nogle gange, når jeg fortæller, at jeg bor på Hornsherred, så tror folk, at jeg mener Odsherred.

Men det gør jeg ikke. Hornsherred er en perle af en halvø, der ligger mellem Roskilde Fjord og Isefjorden, og den er ikke helt så kendt som Odsherred. Den øverste halvdel hører til Frederikssund kommune, mens den nederste er tilknyttet Lejre.

Halvøen delt mellem to kommuner

Det er lidt bøvlet, når man nu opfatter Hornsherred som et hele, og når de to kommuner ikke absolut er enige om al ting. F.eks kunne jeg godt tænke mig, at Kunst i Pinsen ikke kun var et arrangement i Lejre, men at Frederikssund også tilsluttede sig. Sådan er der flere ting, hvor halvøen på en underlig måde bliver revet midt over.

Til gengæld har Hornsherred sin egen lokalavis, som dækker hele halvøen og ikke blander Frederikssunds eller Lejres lokalstof ind.

I denne avis er jeg som lokal kunstner blevet bedt om sammen med andre lokale at levere en fast klumme. Det er noget af en opgave flere gange om året at skulle levere noget lokalstof, uden at det bliver for ens. Og samtidig er det også spændende at finde en ny vinkel på området, som jeg elsker meget højt.

Da jeg skrev klummen til uge 30 her i 2023, kom jeg til at se på alle de tidligere, jeg har skrevet. Det er foreløbig blevet til 10 i alt, og jeg fik lyst til at offentliggøre dem her på min hjemmeside, da de giver et meget godt billede af mit lokalområde.

De kommer herunder med den nyeste øverst, og de tidligste strækker sig tilbage til coronaens start:

Klumme uge 41 2024

Hvilken betydning kan nærmiljøet have for at skabe kunst?

Egentlig har jeg ikke rigtig betragtet mig som en kunstner, der bliver voldsomt inspireret af mine fysiske omgivelser.

Der er så mange ting, der giver mig inspiration – men hvad med naturen i mit nærmiljø?

Når jeg kigger på nogle af mine værker, må jeg jo sande, at Hornsherred har sneget sig indenfor.

Det er blevet til et par malerier af Skuldelev ås, som jeg kigger ud på hver dag fra vinduet i mit arbejdsværelse. Det er der, jeg ofte tager en gåtur, når jeg vil lidt tættere på naturen. At sidde deroppe og kigge ud over landskabet er magisk. Fyrretræerne minder mig om sydens pinjetræer, og malerierne blev da også meget varme i farverne, så de kunne være malet f.eks. i Toscana.  Det er det, der adskiller maleri fra foto – lige når man ser bort fra en intensiv fotobehandling – så er der frit spillerum i den kunstneriske frihed.

Da jeg for flere år siden tilsluttede mig kajakfolket på Isefjorden, blev naturens indtryk også taget med hjem i atelieret og foreviget i bronze.

At opleve svanerne, der letter fra vandet, kan ikke lade en uberørt, når man sidder helt nede i vandskorpen og ser de majestætiske fugle rejse sig.

Nu har jeg også noget med svaner. Det er nogle af mine absolut favoritfugle. Derfor blev det til nogle skulpturer af svaner, der flyver samt nogle, der kommer svømmende med vingerne foldet op.

Hvis jeg skulle yde dem helt retfærdighed, så skulle de være i naturtro størrelse, men det er der så mange praktiske grunde til, at de ikke er.

Når jeg er ude på vandet, spejder jeg uafladeligt efter sæler. Det er lykkedes at se nogle dukke op af vandet ret nær kajakken, men jeg har endnu ikke set dem i hel figur på en sten. Ikke desto mindre, har jeg lavet nogle bronzesæler, som ligger på sten – endda en med en unge. Det må være den kunstneriske frihed igen – og ja fantasien og ønsketænkningen fejler ikke noget.

Det er sådan nogle konkrete eksempler, hvor jeg har brugt naturen i min kunst. Men når jeg færdes herude, så observerer og nyder jeg hele tiden lyset, farverne, skyerne, landskabet og hele den magi, der er i dette landskab. Så jeg tror egentlig, at mine omgivelser her på Hornsherred også har sneget sig lige så stille ind i mine øvrige værker.

Klumme Uge 30 – 2024

Turisme i Hornsherred

Når det bliver sommer, kan jeg godt lide at lege turist i Danmark – og meget ofte i mit nærområde.

I dag var jeg i Odsherred, hvor der kommer rigtig mange sommergæster, og nogle steder er der skruet helt op for turistindustrien. Og det, som altid er et sikkert hit, er noget, der kan spises.

På Odden havn var serveringsstederne ved at falde over hinanden. Priserne var i top, og kvaliteten lidt tvivlsom. Alligevel myldrede det med mennesker, der spiste og drak i rigelige mængder.

I Hornsherred har vi så meget dejlig natur og nogle skønne kulturperler at byde på. Jeg kunne ikke tænke mig, at vores dejlige halvø udviklede sig til et turist-tivoli, men det kunne være fint at dele vores herligheder med lidt flere turister. Vi kunne aflaste København for den overflod af feriegæster, der er ved at tage overhånd.

Men hvad skulle der til for at skabe et afbalanceret feriemål? Nu har jeg siddet i turistudvalget i nogle år, og det, som i høj grad efterspørges, er overnatningsmuligheder. Der er et par stykker – bl.a. her i Skuldelev, hvor Nordgården gør et godt arbejde for at skabe nogle dejlige og givende ferierammer. Men der er plads til mange flere af sådan nogle steder.

Noget som også mangler, er nogle varierede spisesteder. Der kunne godt være et større udvalg. Og som jeg skrev tidligere i denne klumme, så er det altid et hit med noget, der kan spises.

Personligt mangler jeg nogle let tilgængelige steder med en daglig åbningstid. Steder med f.eks frokostsandwich og god kaffe, områder med street food, steder hvor man kan nyde udsigten over fjordene, og steder, hvor man ikke nødvendigvis bliver ruineret af priserne.

Vi kunne også åbne for flere vandoplevelser med et område, hvor der kunne lejes kanoer, kajakker, surf-udstyr og evt tilbydes undervisning. Der tænker jeg på det liv, der er opstået i Lynæs omkring den surfer-cafe, der er kommet der.

I det hele taget er både Lynæs og Hundested eksempler på områder, der har formået at udnytte de ressourcer, der er. Havnen i Hundested blev et mekka for kunstnere, der kunne leje nogle af de mindre havnelokaler og skure til atelierer og gallerier. Det gjorde en ellers lidt død havn til et særligt sted at besøge – og naturligvis kom der også en masse forskellige spisesteder. Det er et sted jeg ofte lægger vejen forbi for at se, hvad der nu er gang i.

Naturligvis skal Hornsherred ikke gøres til et overrendt turist-tivoli. Men det kunne være fint at åbne området i en retning, så her kunne være dejligt og spændende at holde ferie her.

Det kunne også være til gavn for alle de mindre virksomheder området byder på: Gårdbutikker, Alpacca-walk, kunstnere, kunsthåndværkere mm. Så ville der måske også komme flere til.

Bare en tanke om afbalanceret turisme, der gør et område mere attraktivt uden at tage overhånd, som det desværre også sker mange steder.

Klumme Uge 3 – 2024

Hov – endnu et år er lige gået. Goddag til 2024.

Faktisk har jeg haft det sådan siden årtusindskiftet, at tiden er ræset afsted. 24 år – næsten et kvart århundrede, og lige pludselig er der så gået 24 år til. Og udviklingen har heller ikke ligget på den lade side på godt og ondt.

For nogen tid siden læste jeg bogen om Skuldelev i 50´erne, og det var fantastisk at læse om et helt lille velfungerende samfund med kro, forretninger, værksteder, kommunekontor og en befolkning, der kendte hinanden og delte deres liv.

Telefonen var noget, der sad fast i væggen, og de fødevarer, man havde brug for, blev for størstedelen produceret lokalt. Der var ikke brug for dagligt at kaste sig ud på motorvejene for at varetage et arbejde langt fra bopælen.

Jeg voksede op i 50´erne på Østerbro i København, så det var noget anderledes, men drømte om dengang at bo i en lille by på landet.
Det er så blevet virkelighed nu, og da vi flyttede hertil for 19 år siden, forestillede jeg mig det nære landsbyliv som et velfungerende samfund.

Men centraliseringen tog over med kommunesammenlægningen. Der har gennem årene været ideer om at nedlægge skoler i de små lokalsamfund. Dagligvarebutikker har i de fleste småbyer måttet lade livet.

Samtidig med at vi hele tiden må tage længere væk for at få tilværelsen til at hænge sammen med arbejde, skole, børnepasning, læge, indkøb osv, så er bustrafikken forsøgt indskrænket til det ubrugelige.

I virkeligheden ville det løse mange af samfundets trafikale problemer, hvis vi kunne have en hel tilværelse i de små lokalsamfund og ikke hele tiden blev nødt til at fare rundt, fordi det er så fantastisk at centralisere alt muligt.

Aldrig har så mange været plaget af stress og mistrivsel, og så tænker jeg på, om der muligvis kunne være noget værdi at hente i det nære liv ude i de mindre lokalsamfund.

Der er rigtig mange ildsjæle og frivillige, der gør et fantastisk arbejde med at genoplive nærbutikker, lave friskoler og andet. Men måske det ikke kun skulle være en frivillig opgave for lokale ildsjæle at holde liv i landsbyerne.

Det kunne være fantastisk, hvis man fra et overordnet politisk synspunkt kunne få øje på de værdier, der rent faktisk ligger som en mulighed i mindre centralisering, og i stedet lade os leve i nogle mindre samfundsstrukturer, hvor vi kan overskue vores liv.

Klumme uge 30 – 2023

I mange år af mit liv boede jeg i København. Faktisk voksede jeg op på Østerbro, hvor jeg havde en fornemmelse af aldrig rigtigt at komme udenfor. Der var jo vægge og gulv alle vegne i gaderne. Kun taget manglede.

Andre år tilbragte jeg i Klampenborg og Ølstykke, hvor der var noget bedre. Men først da jeg for næsten 20 år siden flyttede til Hornsherred, oplevede jeg, at naturen kom helt tæt på min bopæl. At sidde her i skrivende stund og kigge ud på Skuldelev Ås, mærke vinden ind ad døren og undertiden se en glente glide forbi – det får mig til at mærke en flig af naturens magiske kraft.

Når jeg tager ud i kajakken på Isefjorden, nyder jeg det skønne landskab og vandoverfladens skiftende overflade, skyernes formationer og lysets skiften. Måske ser jeg en sæl dukke op eller en fisk lave ringe i vandet. Tidspunkter, hvor jeg kan mærke lykken prikke mig i nakken.

Og så alligevel. Når jeg kigger ned på fjordbunden, der skulle være frodig af ålegræs, og ser alle de vækster, der gør vandet mørkt og grumset, så ålegræsset har måttet bukke under, så bliver jeg ked af det og flov på os menneskers vegne. Hvordan kan vi tillade os at forrykke hele økobalancen i fjordene ved at udlede så mange næringsstoffer i vandet? Hvordan kan vi tillade os at fylde så meget, forbruge så meget og smide så meget ud i naturen, så vi sætter hele jorden på spil?

Lige p.t. hører vi om varmerekorder, og alligevel skal vi da på flyferie. Det gør vi jo ikke så tit – bare tilsammen ca 140.000 afgange om dagen på verdensplan. Så ville jeg ønske, vi havde lidt mere respekt for naturen. Vi mennesker har for kort tid siden rundet de 8 milliarder – hastigt på vej til de 9, mens biodiversiteten er proportionalt på tilbagegang.

Og hvad kan vi hver især gøre ved det? Ligesom en enkelt flyrejse i ny og næ kan løbe voldsomt op, tror jeg også på, at en begrænsning af vores forbrug og en holdningsændring i ny og næ, kan løbe op.

I flere år har jeg malet malerier af vilde dyr – ofte truede dyrearter. De kigger ret intenst på beskueren, fordi, jeg vil give dem en stemme. Lade dem fortælle om deres ret til at være her på lige fod med os. Fortælle os, at vi har pligt til at indgå i naturens hårfine balance på lige fod med planter og dyr, så vi ikke ødelægger den. På det seneste er jeg også begyndt at supplere denne appel med ord, der vil udkomme på nogle kort.

Heldigvis har der været en kraftig holdningsændring siden industrialiseringens hærgen gennem årtier. Men det falder os stadig alt for nemt at tænke større og mere i stedet for at vende skuden og tænke den anden vej.

Jeg kan stort set være lige glad. Jeg er 72 år, og har ingen børn. Hornsherred og resten af jorden holder nok min tid ud. Men sjovt nok er jeg af en eller anden grund ikke ligeglad, selvom jeg ikke har nogle direkte efterkommere at bekymre mig om. Jeg kan simpelthen ikke lide tanken om, at vi fylder jorden op på bekostning af alle andre arter.

Helle Borg Hansen

Klumme uge 17 – 2023

Oplev kunsten i foråret – Kunst i pinsen

En helt særlig begivenhed, der udspiller sig hvert forår, er det store arrangement: Kunst i Pinsen. Hvis du tænker ”Hvad i alverden er det? Det har jeg aldrig hørt om”, så læs videre her:

Det er et arrangement, hvor flere hundrede kunstnere inviterer indenfor i deres atelierer og hjem. Faktisk strækker det sig langt ud over Hornsherred – helt ud på Vestsjælland og Sydsjælland, så der er mulighed for at planlægge en fantastisk tur.

På Hornsherred kan du besøge tre kunstnere. Det lyder måske ikke af så meget, men det er en rigtig god ide at give sig rigelig tid de enkelte steder, for der er så meget at opleve, når man besøger en kunstner i sine vante omgivelser.

Åbent atelier adskiller sig fra en almindelig kunstudstilling ved, at du bliver inviteret helt ind i arbejdslokalet. Dvs at du kan tale med den, der har skabt de værker, du ser på. Der vil være ufærdige ting, så du kan se noget af processen og få indblik i de enkelte kunstneres teknikker. Her kan du se, hvordan et maleri starter. Hvad der er nedenunder den færdig overflade, og du kan indsnuse den stærke kreative atmosfære, der kan være i et atelier.

Jeg føler selv en helt særlig energi, når jeg træder ind i den kreative boble, som mit atelier udgør, og det er der, vi inviterer indenfor.

Det adskiller sig lidt fra år til år, hvem der holder åbent. Men vi tre på Hornsherred, ligger i henholdsvis Skuldelev, Holtensminde og Kirke Hyllinge, og vi er meget forskellige.

Når jeg skriver denne klumme, prøver jeg at holde mig til den vinkel, det giver at være kunstner her i Hornsherred. Det indebærer bl.a. at deltage i ovenstående arrangement. Men også til daglig, er jeg ikke i tvivl om, at det her skønne naturområde har indflydelse på min kunst.

Selvom jeg egentlig ikke er landskabsmaler, ser jeg hele tiden motiver, når jeg ror på fjorden, går tur på åsen, sidder på badebroen og nyder stilheden eller bare kører gennem landskabet. Jeg tager mange fotos, som jeg tænker, en dag skal danne basis for en række naturmalerier, når de har lejret sig i mit sind.

Foreløbig har turene på fjorden resulteret i nogle bronze-figurer af liggende sæler på sten og flyvende svaner. Det er ret skønt at kunne forevige sine naturoplevelser på den måde og så dele dem med andre.

Fra åsen har jeg malet to malerier med de specielle fyrretræer, der næsten ligner pinjetræer, så landskabet får et strejf af syden. Dem malede jeg i varme jordfarver for at understrege den lighed. Det er egentlig det, der er så specielt ved naturmaleri. Man kan lægge sin helt egen fortolkning i det, og så kan beskueren måske også se noget helt nyt i det.

For så at vende tilbage til åbent atelier, så er det netop sådan en snak, der kan være mellem kunstner og beskuer, hvor kunsten kommer til at leve på en helt anden måde, end hvis du bare ser de færdige resultater på en udstilling, hvor kunstneren ikke selv er til stede.

Er du blevet interesseret i at vide mere om kunst i pinsen, så kig ind på hbh-art.dk

Lige nu i skrivende stund sidder jeg og ser ud på Skuldelev ås og glæder mig over at bo netop her, hvor naturen kan bidrage til min kunst.

Klumme uge 4 -2023

At lege turist i Hornsherred

Når du tager på ferie, hvad er det så, du nyder mest? Det kunne være det gode vejr, de dejlige strande, fantastisk natur, spændende seværdigheder, kultur og oplevelser samt ikke mindst – dejlig mad.

Prøv at sætte en dag af til at lege turist her i Hornsherred, og prøv at se det hele med turistens øjne.

Det gode vejr kan vi ikke altid garantere – men hvad pokker – alt vejr er jo godt med det rette tøj. Strandende, synes jeg godt, vi kan leve op til. Når jeg har taget en dukkert og derefter kigger ud over vores fjordland, tænker jeg tit: Rivieraen go home. Her er så smukt og med den mest fantastiske ro og stemning.

I skrivende stund, hvor jeg sidder med udsigt over Skuldelev ås, kan jeg også skrive under på, at naturen ikke fejler noget.

Seværdighederne, kulturen og oplevelserne kan vi leve op til med slotte, museer, kirker, lokale kunstnere og lejlighedsvise events.

Når vi så kommer til den dejlige mad, bliver det lidt sværere. Ofte når jeg har taget en tur rundt og nydt området, kunne det være dejligt med en let frokost eller et lækkert aftensmåltid med udsigt over fjorden en varm sommeraften. Så kigger vi os om efter et sted som en café eller et hyggeligt traktørsted, der ikke kræver bordbestilling og den helt store pengepung, og som har brugbare åbningstider.

Da finder vi adskillige pizzariaer, der sælger stort set de samme retter. Vi finder en kro med den skønneste beliggenhed, men som nærmest holder det hemmeligt, om der er åbent, og hvad de evt kan tilbyde. Der er den mest idylliske kro, der på hjemmesiden har åbent i weekenden, men for det meste har et lukket-skilt hængende. Vi har et sted, der sælger dejligt smørrebrød, men har lukket i weekenden.

Der er også nogle enkelte steder, der fungerer fint, men det er ikke meget i et så stort område. Derfor ender det for det meste med, at vi tager hjem og laver vores egen mad.

Men hvad nu, hvis vi kom langvejs fra – evt ville blive her i flere dage, hvad kan området så tilbyde mht overnatning og mad? Vi har et par fine Bed and Breakfasts, men det er heller ikke nok.

Hornsherred er en guldgrube set som et rekreativt område. Kigger vi på VisitFjordlandets flotte hjemmeside, er her både cykelruter, vandreture, mulighed for sejlads, fiskeri og meget mere. Men med til pakken hører også mad og overnatning.

Jeg ved, der er nogle gode kræfter i gang for at forbedre den del, men der kunne sagtens bruges flere ildsjæle, så Hornsherred kunne blive et attraktivt feriemål til folk, der vil naturen og roen.

Helle Borg Hansen

Klumme Uge 18  – 2022

Land eller by?

Der er mange, som ikke kunne forestille sig at bo uden for en storby, fordi de har en ide om, at der ikke sker noget her ude på landet. Det gør der da heller ikke i samme grad som det opbud af oplevelsesmuligheder, f.eks København kan mobilisere.

Jeg boede derinde i mine første 28 leveår, men udover at være en flittig biografgænger og undertiden teatergænger, brugte jeg ikke mange af de tilbud. Det var simpelthen for overvældende. Nu kan jeg lide at tage en bytur, lege turist og være super glad for at vende hjem til det fredelige Hornsherred bagefter.

Sker der så ikke noget herude på landet? Hvis man ikke synes det, så er man selv uden om det. For her sker ikke så meget som i København, men til gengæld er der rig lejlighed til at engagere sig og være med til at sætte sit præg på begivenhederne.

Hvad sker der så? Ja foruden alle de måder, vi kan nyde den skønne natur på, så er området ved at forberede ”Grøn pinse” hvor kunstnere, museer, gårdbutikker og andre virksomheder mm kombineres med guidede natur-ture. Alle holder simpelthen åbent og byder indenfor til en speciel dag.

Det er så yderligere kombineret med ”Kunstdage i pinsen” hvor kunstnere fra egnen omkring Skibby og sydover har åbent atelier, hvor du kan møde lokale kunstnere i arbejdsrummet. Se kunstnerne her: kunstipinsen.dk/kommunerne/lejre/

Vi har Selsø slot, som arrangerer en masse koncerter og events samt et fantastisk marked, som i år foregår d. 12. juni.

Skuldelev har sit gadekærsmarked d. 26. Maj. Det er også en fin lokal begivenhed, hvor lokale kunstnere og kunsthåndværkere deltager.

Jeg har derudover udvidet mit område til Hillerød, hvor jeg er kommet ind i et galleri – Gallery ArtTour – der udelukkende er drevet af kunstnere. Dvs at du bliver betjent af kunstnere og handler direkte med kunstnerne.

Der har vi også en lille café samt en scene, hvor vi har forskellige til at optræde. Der skal jeg optræde lørdag d. 21. maj med min gruppe ”Flamenco de Colores”. Det bliver en forrygende aften med flamencodans tapas og vin. Perfekt til en dejlig forårsaften.
Vil du se mere og evt købe billetter så kig ind på art-tour.dk/events/

Ud over det, som jeg har kastet mig ind i med liv og sjæl, sker der rigtig mange andre ting, hvor du også kan engagere dig som mere end bare tilskuer. Der er biografer, amatør-teater, alle bylaugene, forskellige både-laug i vores mange havne, Skibby Aktive, klubber og foreninger. Vil du ro i kajak, spille fodbold eller petanque? Vil du vinterbade eller udforske stierne i området? Eller vil du være med til at arrangere koncerter og events? Kig dig omkring og se alt det vores lokalområde og omegn byder på.

Du får nogle dejlige oplevelser, møder nogle dejlige engagerede mennesker og sætter dit præg på det sted, hvor du bor.

Helle Borg Hansen

Klumme uge 43 – 2022

Frederikssund kommune – kunst, kultur og turisme

Når man bor på Hornsherred, kan det enten være i Lejre kommune eller Frederikssund kommune. Jeg synes, det er så underligt, at vores halvø på den måde skal splittes op, for de kommunegrænser betyder alt for meget.

Heldigvis har Frederikssund valgt at forlade turismeorganisationen Visit Nordsjælland og i stedet tilslutte sig Visit Fjordlandet, så hele Hornsherred kommer ind under samme turismeorganisation.

Når det kommer til turisme, ved jeg, at kunst er en vigtig faktor. Mange turister går efter kultur og kunst-oplevelser, og Hornsherred er fyldt med kunstnere, da vi her ligesom i Skagen og Odsherred har det specielle lys, der hører til et vand-nært område.

Når den sydlige del af Hornsherred – altså den del, der hører til Lejre kommune og resten af Visit-fjordlandet – afholder arrangementet Kunst i Pinsen, hvor de lokale kunstnere byder inden for i deres atelierer, så ved jeg, at mange turister fra det øvrige Danmark har det som tradition at tage på kunsttur. Da arrangementet strækker sig over tre dage, kan de tage det som en lille ferie med overnatning kombineret med andre oplevelser i området.

Her skiller den frederiksundske del af Hornsherred sig ud, da den ikke er en del af det fællesskab.

Men det kunne den måske blive. Frederikssund er blevet tilbudt at tilslutte sig Kunst i Pinsen og søge samarbejde med Lejre kommune. Der er en fungerende hjemmeside og app til Kunst i Pinsen. Det koster et engangsbeløb for at komme med, da Lejre har brugt tid og penge til udviklingen af funktionerne, og så står hele arrangementet fikst og færdigt. 

Roskilde kommune er kommet med de seneste år, og her har Lejre brugt tid på at instruere en medarbejder i Roskilde. Kunstnerne betaler 800 kr. for at være med, så der kommer nogle af pengene tilbage til kommunekassen.

Hvad engangsbeløbet er, ved jeg ikke i skrivende stund, men det er penge, som kunne komme flere gange tilbage ved at promovere kunsten som et aktiv i turismen. Jeg ved, vi har Willumsens museum, men alt andet kunst er mere eller mindre usynligt.

Når folk tager på ferie, besøger de selvfølgelig de større kulturinstitutioner. Men oplevelsen af at komme på besøg hos områdets lokale kunstnere, blive budt på kaffe og opleve kunsten, der hvor den skabes, den er absolut et aktiv.

Når vi har haft grønne dage i området omkring Skibby, har man kunnet besøge gårdbutikker, små lokale firmaer, kunstnere og meget mere. Sådan nogle oplevelser er populære, og jo flere gange de gentages, des flere vil gøre oplevelsen til en tradition.

Det er tilfældet med Kunst i Pinsen, som har fungeret i mere end 10 år og er udbredt i kommunerne i hele Vestsjælland og til Skælskør i syd. Der vender turisterne tilbage år efter år. Det ville også være oplagt at køre det sammen med overnatnings- og spisesteder, så man holder på turisterne i flere dage.

At Hornsherred har et stort potentiale som ferie- og oplevelsessted via den enestående natur, er der vist ingen tvivl om. At gøre det til en helhed ved at inddrage kunsten og alle andre mindre aktører, der kan give en lokal og nærværende oplevelse, vil bestemt ikke forringe mulighederne for at tiltrække turister.

Helle Borg Hansen – Kunstner i Skuldelev

Klumme uge 10 2022

Efterlysning: Kunstnere i Hornsherred

Der er tradition for, at områder omgivet af vand og med et særligt lys, har tiltrukket mange kunstnere. De kvaliteter finder vi også her i Hornsherred, hvor der tilmed er en fantastisk malerisk natur.

Da jeg flyttede til Skuldelev for ca. 16 år siden, var det første, jeg tænkte: Hvad er der af kunst i Hornsherred, og er her nogle kunstnere, som har lyst til at samarbejde? Derfor efterlyste jeg kunstnere i området, og den virkede som et trækpapir. Inden længe var vi en mere end 50 aktive kunstnere, der dannede fjordkunst.dk.

Det var en sprudlende forsamling af kreative mennesker, der arbejdede på bl.a. at lave en kunstrunde med åbne atelierdøre. Det var et arrangement, som jeg havde set i Sverige, og som jeg havde en drøm om at virkeliggøre her i området.

Det kørte virkelig godt i flere år som et fast forårsarrangement, hvor vi havde masser af besøgende. Så gik det i sig selv, og der er andre, der laver lignende arrangementer – ”Kunst i Pinsen”, der dækker fra midten af Hornsherred og hele Vestsjælland ned til Skælskør, samt Kunstrunden.dk som dækker den nordlige del af Hornsherred og hele Nordsjælland.

”Kunst i pinsen” bliver i år meget speciel for os her i Hornsherred, da det falder sammen med et lokalt arrangement: Grøn pinse i fjordlandet – fra det nordlige Lejre til og med Jægerspris. Det involverer kunstnere, kunsthåndværkere, gårdbutikker mm samt byder på naturoplevelser i vid udstrækning. Og selvom det egentlige ”kunst i Pinsen” kun er for kunstnere i Lejre kommune og nedefter, så er ”grøn pinse i fjordlandet” for hele Hornsherred.

Der er nogle få kunstnere, som har meldt sig, men der er plads til mange flere, og jeg ved, at der er masser af gode kunstnere her.

Det andet arrangement er Kunstrunden.dk, som holder fællesudstilling og åbne atelierdøre til august og starten af september. Det er allerede nu tid at melde sig til. Også her er vi en del kunstnere, der allerede er med, men fra min tid med fjordkunst.dk ved jeg, at der er mange flere at tage af.

Så er du en af de lokale kunstnere, vi endnu ikke har hørt fra, som vil være med i ”grøn pinse” eller ”kunstrunden.dk” så skriv til mig på hbh@hbh-art.dk for at få flere oplysninger.

At være kunstner er ofte en ensom beskæftigelse, samtidig med at vi ikke har ry for at være verdens bedste til at markedsføre os selv. Derfor er der så meget styrke i at slå os sammen. Hvem havde hørt om skagensmalerne, hvis der kun havde været én af dem, eller hvis de havde gemt sig i hver sin hytte?  Så kom frem af busken og vær med i nogle af de mange kunstnerfællesskaber, der er heromkring.

Klumme uge 41 – 2020

Siden jeg startede med at skrive klummer til avisen her, har verden lige så stille ændret sig, og andre værdier og vaner er kommet ind i vores liv. Ja coronaen har ændret vores sociale adfærd og pludselig er naturen blevet mere populær, end den har været i lange tider. Her kan vi være alene og holde afstand, samtidig med at vi kan få nogle fantastiske oplevelser.

Gennem flere år har vi talt om udkantsdanmark, og de fleste kunne ikke forestille sig at bosætte sig uden for en storby. Så skulle man undvære alle de sociale og kulturelle tilbud, som byen kan tilbyde, samt undvære alle de fantastiske forretninger, man kunne shoppe rundt i.

Byture og shoppingture i København er for mit vedkommende helt erstattet af rideture i skoven og kajakture på fjorden. Den shopping, som det bliver til, indskrænker sig til en tur i Skuldelev Brugs eller Aldi og Netto i Skibby, hvis det skal gå højt. Ellers er det på nettet, jeg går på opdagelse efter de ting, jeg har brug for.

Som kunstner i Skuldelev, har jeg for længe siden måttet sande, at det ikke er de store mængder af strøgkunder, der kommer forbi mit atelier, og hvis jeg overhovedet skulle kunne leve af min kunst, så var det ikke de fysiske besøg, jeg skulle satse på. Derfor har jeg i den grad arbejdet på at være synlig på nettet. Det kan jeg mærke lønner sig nu, hvor store kunst-arrangementer aflyses på stribe, og hvor nethandlen for alvor er kommet ind i folks bevidsthed.

I starten af september havde ca. 100 kunstnere i hele Nordsjælland åbent atelier i et stort kunstrunde-arrangement. Det var vanvittig godt markedsført med fællesudstilling og masser af pr. Alligevel blev vi ikke overrendt af store mængder besøgende. Det var som om, folk holdt sig lidt tilbage. Jeg bliver heller ikke så tit ringet op mere, af nogen der vil besøge mit atelier.

Derimod har jeg nu kunder fra både Fyn, Jylland og andre steder på Sjælland. Det er folk som finder mig på nettet, og så gør det jo ikke noget, at jeg bor på en stille sidevej i Skuldelev uden strøgkunder. Lige pludselig har det ikke nogen betydning, hvor den fysiske butik ligger, og Skuldelev kan være lige så godt et sted som København. Og så er her en hel del fredeligere og kortere afstand til de skønne naturoplevelser.

Det bliver lidt spændende, om folkevandringen fremover kommer til at bevæge sig fra by til land, hvis disse coronarestriktioner er kommet for at blive i lang tid, og byens fordele alligevel bliver indskrænket.

Klummen til Hornsherred avis uge 30  – 2020

Efter at jeg flyttede til Hornsherred for ca. 15 år siden, har jeg lidt haft fornemmelsen af at bo på en ø med vand til alle sider – selvom det kun er en halvø. Jeg har altid elsket at bade, og begge fjorde har faktisk rigtig godt badevand, så det har jeg udnyttet i stor stil.

Endnu en vandaktivitet, som jeg har kastet mig ud i, er at sejle kajak. Allerede tidligt sidste vinter meldte jeg mig på et kursus i Hammerkrogens kajak-klub. Så fangede bordet, og jeg blev holdt fast i at opfylde en drøm, som jeg har haft i flere år.

Det var et super godt kursus med nogle virkelig kompetente instruktører, og jeg fik øjnene op for det fantastiske foreningsliv, der er i den klub. For et meget lille årskontingent har jeg fri adgang til brug af kajakker inkl. udstyr, deltagelse i workshops og ikke mindst de ugentlige klubture ud på vandet, hvor de erfarne roere støtter og hjælper os begyndere med en utrolig hjælpsomhed.

Det har så åbnet muligheden for at opleve området fra vandsiden – og hvor er her altså smukt.

Jeg bliver bare mere og mere glad for at bo her, og det seneste år har jeg været medlem af turistudvalget i Skibby aktive, som gør et fantastisk arbejde med at lokke turister til vores skønne halvø. Og jeg må sige, at her er rigtig meget, der kan gøre en ferie helt perfekt, og der kommer hele tiden mere til: Den nye natur-expres, tursejlads på fjorden og kanoer til låns i Møllekrogen.

I turistudvalget repræsenterer jeg kunstnerne i området, og vi har også bidraget til oplevelserne. 4 af os har nu slået os mere permanent sammen med et tilbud om en mini kunstrunde. Vi har lavet en fælles flyer, som kommer til at ligge rundt omkring, og så er det bare at kontakte en eller flere af os for at komme helt ind i kunstnernes værksteder.

Med kombinationen af vandaktiviteter, den smukke og varierende natur, vores mange seværdigheder og kunstner-besøg er der materiale til adskillige feriedage.

Og så undrer jeg mig over, at Hornsherred er et lidt overset sted. Når jeg taler med folk fra København, tror de, jeg mener Odsherred, og flere af dem har dårligt nok hørt om vores nye bro.

Men når jeg sidder nede på badebroen ved Skuldelev strand og kigger over på den anden side af fjorden, nyder jeg den fred og ro, vi har herovre. Her er ingen gigantiske lystbådehavne eller voldsom trafik. Vi bliver ikke løbet over ende af store mængder turister, så måske er det ikke så dårligt at være lidt overset. Og den nye bro kommer ikke til at lave om på det, så længe den er en betalingsbro.

Klumme i uge 22 – 2020

Nu er der ved at være lys for enden af den store corona-nedlukning, og livet vender så småt tilbage til nærheden af normalen. Den gode udvikling giver os kunstnere mulighed for at gennemføre et større arrangement i pinsen.

Det er Kunst i pinsen, hvor kunstnere fra Skælskør i syd til Skuldelev i nord åbner deres atelierdøre. – Ja egentlig går den nordlige grænse der, hvor Lejre kommune bliver til Frederikssund, men vi er tre kunstnere nord for den grænse, der har fået lov til at deltage i festen. Vi bor i hhv Skuldelev, Østby og på Selsø.

Den fjerde kunstner bor på Holtensminde syd for denne grænse.  Hun får så lov til at være med i september, når kunstrunden.dk holder et lignende arrangement i Nordsjælland – Men hun vises ikke på kortet, da det kun går til kommunegrænsen.

Og så er det, jeg filosoferer lidt over de her kommunegrænser. Jeg bor i Skuldelev og føler en stærk tilknytning til hele Hornsherred. Men jeg bor i Frederikssund kommune, hvor jeg tilmed skal betale for at køre den nærmeste vej til et lægebesøg i Sillebroen.

Den kommunegrænse, der deler Hornsherred op på midten, virker som noget af en skrivebordsløsning. Man falder ustandselig over den mht til lignende arrangementer, for ikke at tale om, når vi skal sende pressemeddelelser til lokalaviserne, som – bortset fra denne her – holder sig strengt inden for kommunegrænserne.

I hvert fald er vi 4 kunstnere, som føler, at vi bor i samme lokalområde. Har du lyst til at lette lidt på kommunegrænse-bommen, kan du besøge os alle 4 d. 30. maj – 1. juni kl 11 – 17 – og tilmed en masse andre atelierer helt ned til Skælskør.

At komme indenfor i en kunstners værksted giver meget mere nærvær, end bare at se værkerne på en udstilling eller på nettet. Du møder kunstneren og kan få meget mere at vide om det, der ligger bag disse værker. Hvad er inspirationen? Hvordan gør du? Hvad fik dig overhovedet i gang med at male? Hvad er der bag det yderste lag af farver? Og hvad du ellers kan finde på at spørge om.

Turen rundt til kunstnerne bliver ikke ringere af, at vi bor i nogle ualmindeligt smukke naturområder, og at der både er mulighed for spisesteder og overnatning, hvis man tager rundt alle tre dage.

Og nårh ja – hvor finder du os? Syd for kommunegrænsen er der Gunhilds galleri på Holtensmindevej 75, 4070 Kirke Hyllinge, hvor hun viser sine skønne malerier.

Tager du forbi Selsø, kommer du lige til Helle Rasmussen, Selsøvej 29 d.

Så er det nærliggende at køre videre til Østby, hvor Anne Gry Andersen har atelier på Hammervej 16. Østby.

Derefter er nabobyen Skuldelev, hvor du kan besøge mig i Atelier HBH-Art, som ligger på Bøgevej nr. 2

Vi er nogle af de kunstnere i Skibbys lokalområde, som undertiden snubler lidt over kommunegrænsen.

Kom gerne ud og besøg os i pinsen. Vi er alle malere, men med en vidt forskellig stil. Jeg laver også skulpturer i bronze og stentøj, og Gunhild har besøg af tre andre kunsthåndværkere med tæpper, smykker og skulpturer, så der er masser af se på – på begge sider af kommunegrænsen, som er gratis at passere.

Klummen til Hornsherred avis uge 13 – 2020

I skrivende stund er grænserne blevet lukket, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser mm lukket ned. Hele Danmark er så godt som kommet i karantæne – og Hornsherred er ingen undtagelse. Det er svært som klummeskriver at ignorere Coronaen.

Umiddelbart ses det ikke så tydeligt her ude på landet. I København er der nok en mere markant forskel fra den normale travle hverdag. Alligevel er der tydelige tegn.

Det jeg i første omgang lagde mærke til, var den heftige indkøbsaktivitet i Skibby, dagen efter at statsministeren havde sagt, der ikke var grund til at hamstre. Frygten for manglen på toilet-papir havde indtaget Skibby og omegn og viste sig på de gabende tomme hylder i Aldi. Selv Skuldelev Brugs havde kø ved åbningstid kl. 7 – og det var ikke kun efter morgenbrød.

Som arbejdende kunstner alene i mit atelier, har de nye forhold ikke den store indflydelse. Alligevel er travlheden med en deadline pludselig forsvundet.

I ugen hvor denne klumme læses, skulle jeg have deltaget i en stor international kunstmesse – Art Nordic – i København. Jeg arbejdede målrettet med både malerier og skulpturer og glædede mig rigtig meget. Neglebidende fulgte jeg udviklingen, der selvfølgelig endte ud i en aflysning, og dermed forsvandt deadline og travlhed.

Arrangørerne havde investeret ca. 2.000 000 kr. i arrangementet – penge som vi udstillere havde betalt for vores stande. En aflysning får nu store økonomiske konsekvenser – måske endda en konkurs. Og det er vilkårene for rigtig mange firmaer. Danmark har mistet sin uskyld og er blevet indrulleret i nogle vilkår, som det er svært at se, hvor ender.

Alligevel går livet videre, og foråret stikker næsen livsbekræftende frem. Når alt andet er lukket ned, kan man heldigvis tage en tur ud i det smukke Hornsherred, som viser sig fra sin bedste side på en solbeskinnet forårsdag.

Uanset hvordan det hele går, kan jeg håbe på, at de kunstneriske arrangementer hen over forår og sommer kan gennemføres. Det drejer sig bl.a. om åbne atelierer, hvor folk kan køre fra kunstner til kunstner uden at samles mange på et sted.

Mit atelier er ikke særlig stort, men når haven er taget i brug, kan nogle sidde og nyde en kop kaffe i haven, mens andre kigger på malerier i atelieret, i stuen eller den udendørs pavillon. Det giver ikke nogen smittefarlige situationer, og sådan vil alle andre kunstnere bestemt også indrette deres udstilling.

Lige nu har jeg fået at vide, at sommermarkedet med mad, kunst og livsstil ved Selsø slot ser ud til at blive til noget, så der er rigtig mange kunstneriske aktiviteter at se frem til hen over foråret og sommeren.

Men inden da skal jeg som selvstændig kunne overleve trods alle tiltag for at modvirke smittespredning. Heldigvis foregår rigtig meget på nettet, og min forretning er heller ingen undtagelse.

Mine kunder kan simpelthen sidde derhjemme og lære at male eller vælge de malerier på HBH-Art.dk som de kunne forestille sig vil passe i deres hjem. Jeg bringer dem til døren og henter dem en dags tid efter. Ikke noget med at komme indenfor til kaffe og en sludder, før coronaen har forladt Hornsherred og resten af landet.

Helle Borg Hansen

Kunstner i Skuldelev