
Farverige og stærke
Akvareller
Malet på papir med rene farvepigmenter
Akvarellerne er i A3 størrelse på 300 g. papir – uindrammede
Før Pris 950 kr stk – Nu 650 kr.
Køb to stk eller derover, og prisen er 500 kr. pr stk
Køb tre stk og forsendelsen er gratis
- Køb i webshop
- Eller ring 2091 1866
- eller mail hbh@hbh-art.dk
For indramning se her

Også mht akvareller er mine foretrukne motiver flamencodansere og heste, men jeg blev også meget inspireret af Vinderparret fra “Vild med dans” 2014
Gennem flere år har jeg med stor fornøjelse set vild med dans tv2, fordi jeg selv går meget op i dans. Det er dog mest flamencodans, og det er også den store inspiration i malerierne.
Men for første gang kunne vinderparret med deres stærke udtryk inspirere mig til nogle malerier.
Det er Silas Holst og Sara Maria Franck Mærkedahl, der dansede sig til vinderpladsen i vild med dans finale 2014.
At male akvarel
er på mange måder lidt undervurderet, men er i virkeligheden en heftig udfordring. I akvarel er der ingen mulighed for at bruge min maleregel: “Der er intet, der er værre, end at det kan males over”
Den mulighed er der ikke i akvarel, da farverne ikke er dækkende. Der er simpelthen kun ét skud i bøssen, hvilket giver en fantastisk umiddelbarhed, da den skal males i et forrygende tempo.
I en periode malede jeg to hver aften, og den tegne-træning det gav mig, er uvurderlig, samtidig med at jeg også fik overført en lethed til mine oliemalerier, som jeg er meget glad for.
Farverne er rene pigmenter og akvarelbinder, hvilket gør dem mere farvemættede end man normalt ser akvareller.