Flamenco og erotisk kunst
Forleden dag blev jeg spurgt, om jeg ville udstille i et galleri, med fokus på erotisk kunst.
Han, der spurgte, fandt mine malerier – om end ikke direkte erotiske – så meget sensuelle. Det tænkte jeg en del over. Specielt hvorfor jeg bestemt ikke vil karakterisere mine dansemalerier som erotiske. Det at putte dem i kassen med det sensuelle, er også en grov forenkling af det, som jeg vil udtrykke, for der er så meget mere.
Derfor bliver jeg nødt til at skrive dette indlæg for at forklare – ikke mindst for mig selv – hvad jeg mener.
Flamenco-kvinden – erotisk?
Kan man karakterisere hende sådan? Den overvejelse fik mig til at slå ordet op, og her er betydningen fra to steder:
Den danske ordbog: vedr. erotik; beregnet på at vække seksuelt begær
Wikipedia: At noget er “erotisk” vil sige, at det opleves som seksuelt ophidsende
Et svar på det spørgsmål kan være dette maleri:
Hun er flamencokvinde helt ind til marven. Hun har udtryk, styrke, energi, sjæl og hun er 100% kvinde. Men erotisk? Det vil jeg ikke sige, med mindre man kunne tænke sig at gå i seng med en haj.
Flamenco-kvinden behøver ikke være smuk, og hun behøver ikke at være ung. Hun behøver ikke at være fejlfri. Hun behøver bare at være.
Ikke at tage sig ud – men at være
Det er sådan set essensen i den energi, jeg vil udtrykke i mine dansemalerier. Hvis danseren danser udelukkende for at være erotisk tiltrækkende, så handler det om at behage. Så bliver det et spørgsmål om at tage sig ud og danse for noget uden for ens indre.
Den rene flamenco er ikke udvendig. Den er en dyb væren, som har rødder i vores dybeste følelser. Den er en dans, der kan tage fat i sorgen, vreden og smerten, føre os igennem dem, gøre disse følelser tålelige og føre os ud til forløsningen og glæden.
I denne proces tænker danseren ikke på at være smuk eller tiltrækkende. Hun er, som hun er og bliver som oftest smuk i dansen. Men den skønhed kommer dybt inde fra og har intet at gøre med et ønske om at virke erotisk tiltrækkende.
At hun så ofte kommertil at virke både stærkt erotisk, sensuel, smuk og tiltrækkende, er en anden sag, men det er ikke formålet med dansen, hvis den er flamenco puro – ægte flamenco.
Kroppen bliver et redskab til at få sjælen til at tale.
Derfor er det alt for snævert at karakterisere mine flamencomalerier som sensuelle og erotiske, og det er derfor, jeg ikke har lyst til at få dem puttet i en kasse med sensuel erotisk kunst.
