Aktivitet i atelieret
Siden nytår har jeg arbejdet meget med bestillingsmalerier, som var solgt på forhånd, så jeg havde ikke så meget at vise frem.
Men nu er jeg i gang med mine egne ting, og hele atelieret emmer af aktivitet.
Det er som om der er et skift i udtrykket i mine malerier. Normalt har jeg arbejdet med dansere uden ansigt, men det, jeg har gang i lige nu, er med meget fokus på ansigterne og deres udtryk.
Den kvindelige race
Det er arbejdstitlen på dette maleri, som jeg fik ideen til på kvindernes internationale kampdag. Man taler utrolig meget om racisme, og omtaler endda religioner som racer.
Hermed vil jeg tillade mig at udnævne den befolkning, som udgør cirka halvdelen af jordens befolkning, til en race. Det er kvinderne, som i de fleste kulturer uanset hudfarve, i bund og grund anses som mindre betydningsfulde end mænd.
Dette maleri er et par repræsentanter af den kvindelige race. Se på dem og lyt til dem og lad være med at undervurdere halvdelen af jordens befolkning.






Dyremalerier igen igen
Og så bliver jeg jo heller ikke træt af at male dyremalerier. Her er nogle detaljer fra et undervejs. Dyrene har det lidt ligesom kvinderne – de bliver ofte undervurderet, selvom de kunne bidrage med noget ganske værdifuldt til vores til tider snævertsynede verdensorden.
Money-money-money — Money make the world go around.
Det er altså ikke kun det, der glimter, der er smukt!




Malerier inden motiverne
Og vanen tro har jeg altid rigtig mange malerier på forskellige stadier i gang samtidig. Her er nogle, der som første lag har fået noget kunstnerpasta og nogle jordfarver, jeg fandt i de Andalusiske bjerge.



Malerier som har fået et enkelt lag bronze som første lag:


Her er udsnit af et maleri, der har fået mange lag:


Her er et projekt med 10 små malerier 20 X 20 cm, som skal på en udstilling på Frederiksberg til maj.


Og sådan her ser hele atelieret ud lige nu


Det er hvad jeg får tiden til at gå med lige nu, og om ikke så længe kan jeg vise dig en masse nye malerier.
Se også artiklen om, hvordan man bliver kunstner