Spændende brikker til et unikt interiør
Små billeder til væg – Med stor udstråling
En fleksibel løsning i boligindretningen
Små billeder til væggen – spændende brikker til et unikt interiør
Mindre billeder kan godt fylde meget
Når du vil have noget spændende og unikt på væggen, behøver du ikke kun at gå efter de store malerier. De kan være fantastiske og virkelig sætte sit præg på en stue, men de små billeder til væggen kan også noget.
Personligt synes jeg, det er en dejlig udfordring at tvinge mine kreative udfoldelser ind i ganske små rammer. Det mindste er Artmoney som måler 12 X 18 cm
Ellers deltog jeg for nogle år siden i en udstilling, der hed 20 X 20, og vi skulle male 10 billeder på små træplader, der målte 20 X 20 cm. Der valgte jeg at zoome ind på motivet og koncentrere mig om forskellige dyreøjne. Det blev til en meget stærk serie af små billeder malet i olie på træ.
Disse små billeder har en fleksibilitet, der kan skabe nogle spændende rum. Et enkelt lille billede på en større væg, kan få maleriet til virkelig at komme til sin ret. Flere af dem kan også fylde et rum, når de er sat utraditionelt op på en stor væg, eller fordelt på nogle irregulære vægstykker. Der er det kun fantasien, der sætter grænsen for et unikt interiør.
Prismæssigt kan små billeder være noget du samler over en længere periode og fordeler udgiften til kunsten i mindre portioner.
At samle på små billeder
Malerier kan også være noget, du samler på. Mange mindre billeder i forskellige størrelser, men med samme slags motiv. Eller en serie i samme størrelse med et bestemt tema.
Mulighederne er mange og prisen bliver ikke så stor.
Kontakt mig, hvis du har et yndlings motiv, som du kunne tænke dig at få gennemarbejdet i en serie af billeder.
Hvornår er malerier små?
Størrelsen på et maleri er temmelig relativt. Jeg talte med en kunde, som gerne ville have et pænt stort maleri – sådan på størrelse med A3 – 30 X 40 cm. Det betragter jeg som en lille størrelse.
Så for en god ordens skyld vil jeg definere billeder som små, når de er 40 X 40 cm eller derunder. Og den skelnen laver jeg, fordi til alt over den størrelse bruger jeg ikke færdigopspændte lærreder, men spænder dem selv op på ekstra kraftige rammer.
Jo større et billede er, des større risiko er der for, at rammen slår sig. Derfor har jeg valgt, at alt over 40 X 40 cm skal være opspændt på ekstra kraftige blindrammer.
Andre små billeder til væg
Se også: