Maleri på bestilling – Få malet et personligt maleri
Her kan du se nogle muligheder, men kun fantasien sætter grænserne
Jeg udfører meget gerne bestillingsopgaver, da jeg rent teknisk kan male næsten hvad som helst. Derfor er det interessant at male et maleri på bestilling, hvor der er nogle givne rammer. Sådan lidt som med dogmefilm – så bliver dette et dogmemaleri, hvor jeg får nogle regler at arbejde efter.
Ønsker du, at jeg skal kopiere et maleri må jeg dog klart sige nej. Jeg kopierer ikke – hverken andre eller mig selv, men jeg maler gerne efter foto
Hvad koster et maleri på bestilling?
Selvom det er spændende at male bestillingsmalerier, kræver det en del mere både tid og arbejde, end at male frit efter mit eget hjerte og inspiration. Derfor bliver prisen en smule dyrere end et af mine færdige malerier.
Prisen kommer også til at afhænge af størrelsen på maleriet
Priseksempel: 60 X 60 cm koster 5500 kr –
Mindste størrelse, jeg maler er 40 X 40 cm til 3000 kr.
Det kan så variere alt efter opgavens karakter. Et portræt er det mest krævende, og der er prisen lidt højere.
Hvordan bestiller du et maleri?
Har du en ide om dit drømmemaleri, så kontakt mig
- På telefon 2091 1866
- Eller på mail hbh@hbh-art.dk
og vi kan finde ud af det sammen mht motiv, størrelse og pris.
Når det er på plads, får du en faktura på halvdelen af beløbet, som er et depositum ved bestilling, og resten betaler du først, når du er tilfreds med maleriet og klar til at modtage det.
Halvdelen betales ved bestilling og resten ved modtagelsen.
Inspiration og ideer til maleri på bestilling
Et oplagt bestillingsmaleri er et portræt. Det emne har fået en side for sig
Et ønske om et kopi-maleri blev til noget bedre
Kopiering af andres værker det er noget jeg ikke gør.
Dels fordi det er ulovligt og dels fordi, jeg vil arbejde med mit eget udtryk og ikke bare være kopist. Kopiering af malerier har jeg også skrevet en artikel om.
Jeg havde en bestilling, hvor kunden ønskede en kopi af et maleri, som hun havde fundet på nettet, og som hun havde forelsket sig i.
Da jeg som sagt ikke kopierer andres malerier, tilbød jeg at male min egen version af motivet, som var en kvinde ved kanten af en sø, hvilket jeg synes er et meget stemningsfuldt motiv. Det blev til dette maleri:
I det her tilfælde blev kunden mere glad for dette resultat, end maleriet, hun i første omgang ville have kopieret. Og så blev det hendes helt eget maleri og ikke en kopi.
Få malet et personligt maleri
Der findes ikke noget mere unikt end et originalt maleri. Maleriet kan endda komme til at indeholde et motiv, som har en helt speciel betydning for dig, så det også bliver et meget personligt maleri.
Det kan være et minde om en speciel begivenhed: Bryllup – sølvbryllup …mennesker, der står dig nær, et kæledyr eller hvad som helst. Jeg har lavet en del af den slags malerier på bestilling, hvor jeg enten selv tager fotos, eller får udleveret nogle.
Disse billeder vil indgå i mit billedunivers, hvor mine specialer er stemning, kropssprog, følelser mm. Hvis du går med en tanke om et bestemt maleri, men ikke selv kan udføre det, så kan jeg måske hjælpe dig.
Avisartikel om maleri på bestilling og det at få malet et personligt maleri
Kristeligt Dagblad 12. februar 2019 Personliggjort kunst er blevet allemandseje
Farver
Farverne betyder meget i et maleri, og derfor er det heller ikke sjældent, at der indgår et ønske om en speciel farveholdning i maleriet. Holder du af malerier i varme farver eller kolde farver, skal det være blå eller røde nuancer. Det tager jeg hensyn til.
Det var tilfældet i dette maleri, som du kan se i ovenstående artikel, hvor jeg skulle holde mig inden for tre bestemte nuancer:
At få en opgave med et specielt motiv, synes jeg er en dejlig udfordring, så længe det holder sig inden for, hvad jeg selv kan stå inde for.
Bestil et portræt af kæledyr og heste
Malede portrætter behøver ikke bare at være af mennesker, men jeg får også rigtig tit opgaver af dyr – både kæledyr og heste.
Da vores elskede dyr desværre har en alt for kort levealder – med mindre vi holder skildpadder og papegøjer, så er det dejligt at forevige dem på et udtryksfuldt portræt. Det er en mulighed for at få malet et personligt maleri, der bevarer mindet om dit kæledyr
Jeg maler gerne alle slags dyr.
Se siden om Dyre-portrætter
Andre malerier jeg har malet på bestilling
En nyfortolkning af et af mine egne malerier
Dette maleri var der en kunde, som havde forelsket i. Han var dog lidt for længe om at beslutte sig, og da han kom og ville købe det, var det solgt.
Jeg ville ikke kopiere det, men tilbød at male et ud fra samme motiv. Og det ville ikke blive magen til. Når det var færdigt, kunne han så tage stilling til om det kunne erstatte det andet.
Det blev til det andet maleri, som faldt i rigtig god jord. Datteren skrev en billedanalyse-opgave om det, og den sluttede med det, som hun oplevede i maleriet. Det rørte mig dybt, og her er ordene:
“Mod lyset”
Jeg ser stien som mit liv. Jeg ser stien som en opgave, en periode, den kan illustrere mange ting. Men et er at, jeg kommer altid igennem det, jeg kan se lyset for enden. Jeg går Mod Lyset. På stien er der forhindringer, og der er opture. Inden jeg går i gang med en opgave, ligger alt foran mig, det er nemt at komme i gang med, og alligevel venter jeg til sidste øjeblik. Derfor bliver stien lang, og det ender med, at jeg må løbe igennem skoven og tænke, at jeg når det aldrig. Indtil jeg drejer om et hjørne, hvor jeg kan ånde lettet op og se lyset for enden, men jeg skal først over en vej. Jeg må lige give det sidste, jeg har i mig! Denne opgave skal være perfekt, jeg har så travlt at jeg ikke ser mig for, før jeg går over vejen og jeg bliver forskrækket, idet der kommer en bil susende, men mit resultat bliver godt, fordi lyset altid var foran mig, og det var for enden. Jeg fik et godt resultat men næste gang vil jeg tage det bid for bid, jeg vil gå gennem skoven og nyde naturen. Jeg vil se mig for, når jeg skal over vejen og jeg vil stadig yde mit bedste. Jeg har bare mere tid. Men lige meget om man skynder sig eller har god tid, så gør man det samme. Man går Mod Lyset”
Her er først det oprindelige maleri og derefter den nye bestilling:
Få en hel strand ind i stuen
En anden bestilling var et strandbillede, som er 200 X 75 cm. Oprindelig var det dette maleri, de godt kunne lide, men det var alt for småt 60 X 60 cm.
At få det omsat til 200 X 75 cm var en udfordring, der faktisk gav meget mere til billedet, idet der virkelig kom den oplevelse af en bred strand.
Maleri på bestilling som ferieminder og som gaver
På denne måde kan du få malet et personligt maleri, der bliver et helt specielt minde eller en meget personlig gave
En sølvbryllupsgave fra børnene. Der skule være bryllupsbilledet og et billede af hver af børnene i maleriet.
Ferieminder fra Samos med fotos fra rejserne
Ferieminder fra forskellige lande. Der var ingen fotos, men kun ønsker om bestemte motiver: Isbjørne, slædehunde, delfiner, nordlys, en ørn, en engel og et par gekkoer.
Her var det faktisk et foto, jeg skulle gengive. Da var opgaven at få den helt rigtige stemning frem.
Går du med drømmen om et specielt maleri, så er det bare at snakke med mig, og så ser vi, om det kan lade sig gøre.
Jeg tager gerne en udfordring op, så kontakt mig, hvis du tænker på at få lavet et maleri på bestilling
Og et maleri på bestilling er ikke færdigt, før du er tilfreds.
Se alle malerier her
Det betyder, at du selv kan vælge motivet og kan komme med ønsker om farverne. Selvfølgelig vælger du også størrelse og format – alt sammen i samråd med mig.
De motiver, jeg mest har malet, er portrætter af heste og kæledyr. Et andet meget brugt motiv er ferieminder, hvor jeg bygger et maleri op med motiver fra forskellige ferieoplevelser.
Det kan også være noget helt andet – f.eks et landskab i nogle bestemte farver, en kvinde ved en sø eller hvad som helst. Et bestillingsmaleri er det maleri, du selv ville have malet, hvis du kunne.
Nej – der er ting, jeg ikke vil male. F.eks så kopierer jeg aldrig andres malerier. Det er både ulovligt og meget uinteressant, da jeg kun vil lave original kunst.
Derudover vil jeg ikke male noget, som går ud over mine etiske grænser.
Det afhænger af størrelsen, og er en smule dyrere end mine andre malerier, da det tager mere tid at male i forhold til en anden persons forventninger, end hvis jeg maler ud fra mit eget hjerte. Så hvis du ser på priserne på mine malerier i den størrelse, du ønsker og lægger lidt til, så er det nogenlunde den pris, jeg tager.
Og så skal halvdelen af prisen betales, når aftalen er bliver indgået.
Det afhænger af størrelsen og opgavens karakter. Men du kommer aldrig bag i en kø, da jeg altid har flere malerier i gang på samme tid. Når jeg maler i olie, er der meget tørretid, og den udnytter jeg med at gå videre mellem malerierne.
Men minimum 2 måneder skal du regne med. Så sender jeg opdateringer undervejs, så du kan se, hvordan billedet udvikler sig.