Hvad er meningen?

Ideologien og meningen bag et firma

Lyt til artiklen som pod-cast

dansemalerier - flamencodansere i røde kjoler. Hvad er meningen med kunst

For nogen tid siden snakkede jeg med en veninde, som er iværksætter med nogle fantastiske bomløse dressursadler, som virkelig gør livet en hel del behageligere for mange heste. Ideologien og meningen med hendes firma er til at få øje på.

Så kom jeg til at tænke på, hvordan jeg kunne sætte ord på meningen i mit firma, som er bygget op om at skabe kunst.

Ideen med at lave et firma og sælge noget, er jo grundliggende et spørgsmål om at tjene penge. Meeeen – hvis jeg nu havde masser af penge, så ville jeg alligevel ikke nedlægge arbejdet og stoppe med at male. Jeg tror endda ikke, jeg ville skrue ned for tempoet, og jeg ville heller ikke slække på markedsføringen, for hvad er kunst værd, hvis det ikke bliver set. Desuden ville jeg drukne i malerier.

At sætte ord på det, jeg ved i mit hjerte

Jeg elsker at male og lave skulpturer, og jo mere, jeg gør det, des bedre bliver jeg til det. Det i sig selv er jo fantastisk. Men så kommer det store spørgsmål: Hvad vil jeg så med al den kunst? Hvorfor er det vigtigt, at det bliver set, og hvad er det, jeg vil give videre?

Selvfølgelig ved jeg det godt sådan helt inde i hjertet, men når jeg skal sætte ord på, bliver det svært. Men det er nok meget sundt at prøve, uden at jeg på nogen måde vil komme med en facitliste. For det beskueren ser i billedet, er lige så væsentligt, som det jeg bevidst lægger i det, da det i virkeligheden er dialogen med beskueren, der får det til virkelig at leve.

Den bedste kommentar, jeg nogen sinde har fået på mine billeder, kom for mange år siden, efter at jeg havde optrådt med flamenco til en af mine ferniseringer. Der kom en kvinde og sagde: “Efter at have set dig danse, forstår jeg virkelig dine malerier.”

Flamenco – det evige omdrejningspunkt i min kunst

At danse flamenco, er for mig ikke bare en morsom dans, der giver god motion, men selve essensen af den kvindelige energi og styrke, med alt hvad der hører til af hele følelsesregistret. Den energi, som jeg i min opvækst i 1950 ´erne oplevede som aldeles ude af brug, idet kvinderne blev reduceret til nogle hjælpeløse andenrangsmennesker.

Flamencoen indeholder både den kvindelige og maskuline styrke, der giver mennesker mulighed for at være det, de er.

Det har givet mig en indre styrke og en accept af også de såkaldt negative følelser – en selvrespekt, der stikker langt dybere, end bare at svinge rundt med et stort ego. Det er en styrke, som ikke har noget med konkurrence at gøre, men tværtimod giver overskud til at give den videre som støtte til andre.

Når jeg underviser børn i flamenco, ser jeg dem vokse gennem deres usikkerhed og generthed ud til nogle stærke selvstændige unge med stor respekt for sig selv og andre.

Det er den energi, jeg ønsker at give videre gennem mine malerier og skulpturer. Motiverne kan være dansere, heste eller landskaber, og da jeg tænkte nærmere over det, fandt jeg ud af, at det er det samme, jeg udtrykker: Balance, skønhed, følsomhed, spænding og ro. Hos danserne og hestene er det bevægelsen, der er udtrykket, og i landskaberne er det storheden og ubevægeligheden.

Og så er der også noget større

Og så er det alligevel ikke bare det. For når et billede dukker frem på lærredet, er der også noget større, som jeg ikke er herre over, og som jeg ikke kan forklare nærmere.

I hvert fald elsker jeg, når mine billeder taler til andre mennesker, og jeg føler, jeg har givet noget værdifuldt videre.

Det er nok det, der er meningen.

Helle Borg Hansen

Hør indlægget som podcast:

Flamenco malerier

Alle malerier

Læs mere om liv og kunst:

maleri med kvinde der danser med en blå tiger

Hvad er kunst – og kan kunst bruges til noget?

Hvad er kunst? Et totalt fortærsket spørgsmål – og alligevel evig aktuelt uden noget endegyldigt svar.

Solgte dyremalerier - kunst

Hjælp! – Jeg vil redde verden

I dag søndag d. 23. okt 2022 læste jeg en artikel i Politiken. Den hedder “Mistrivsel skyldes en idiotisk samfundsmodel” og er skrevet af den tyske professor i sociologi Hartmut Rosa. Den artikel fik noget til at falde på plads inden i mig, og det noget vil jeg gøre mit til, at det kan brede sig som ringe i vandet, så vi sammen kan skabe en forandring.

Stress af med et maleri af bjerge. Fantasi bjerglandskab inspireret af de andalusiske bjerge. Lyse blå og grønne farver med en dybde af violet

Stress af med kunst og kreativitet

Stress kan være ganske alvorlig, og man kan næsten kalde den en folkesygdom. Når der for alvor kommer gang i … Læs mere

Kunstnere - Picasso statue i Malaga

Kunst – spontane indtryk fra Malaga

Når kunstneren holder ferie Som kunstner med atelier i baghaven er det virkelig svært at koble arbejdet helt af, når … Læs mere

Maleri af heste og fantasilandskab. Spirituelt hestemaleri

Kunstnerens rolle

Art-Battle. Her i sommer deltog jeg i en art-battle – en kunst kamp, hvor jeg malede om kap med 5 andre kunstnere. Det var naturligvis kun for sjov, og alligevel gik jeg til den med alt, hvad jeg havde i mig, og blev vanvittig glad og stolt af at vinde.