fbpx

Hvordan ved jeg, om et maleri er godt

Et god maleri med masser af farvelag

hvis jeg ikke har forstand på kunst

Se denne guide til kunst-køb

Som regel ved du godt, om du kan lide et maleri eller ej, for du har mere forstand, end du måske tror

Alligevel er der nogle ting, som er gode at vide, hvis du skal ud i et køb.

Maleri køb – er det aktuelt for dig lige nu?

Du trænger til noget fornyelse – noget unikt og farverigt i dit hjem. Derfor er du måske begyndt at kigge efter malerier, men er i tvivl om hvordan, du skal gribe det an. For det her med kunst er måske ikke noget, du er helt tryg ved. Er der nogle regler, man skal følge eller hvordan? Det er jo mange penge, og du vil ikke risikere at foretage et fejlkøb. Og hvad nu hvis jeg ikke synes, jeg har forstand på kunst?

Se alle malerier her:

malerier

Her vil jeg give dig nogle svar på spørgsmål, der dukker op i den situation.
Det første er:

Hvordan kan du vide, om et maleri er godt?

Hvis du ikke rigtig synes, du har forstand på kunst, men gerne vil have et maleri i dit hjem, så er det et spørgsmål, som er rart at få svar på.
Læs videre her og se, hvordan du kan bedømme udformningen af maleriet rent teknisk mht farver, motiv, komposition mm.
Så vil du have en større viden til at vurdere kvaliteten og står mere sikkert ved et maleri køb.


Hvad kan det være, der gør et maleri godt?

Når du ser på et maleri, der gør indtryk på dig, og det taler til dig, så er det i dine øjne et godt maleri.

Alligevel kan du måske komme i tvivl, hvis du ikke føler, du har forstand på kunst.

Nu plejer jeg at sige, at det heller ikke er forstanden, jeg taler til i mine malerier, men til hjertet. Alligevel vil jeg godt komme med nogle tip til, hvordan du kan se, om du ser på et maleri af en vis kvalitet.

Det giver en vis tryghed, hvis du tænker på et maleri køb.

fire dansende kvinder
Maleri køb

Du har faktisk forstand på kunst

Når du ser på et maleri, er der uendelig mange ting, du observerer uden helt at vide, hvad det er. Lad os tage et eksempel på begrebet perspektiv. Det vil helt kort sige, at et todimensionalt maleri kommer til at virke tredimensionalt ved hjælp af nogle virkemidler. Altså at maleriet går fra at være fladt til at have dybde.

Herunder ser du tre eksempler på perspektiv i fotos taget af Flemming Weisdorff. Du er ikke i tvivl om, at det ser rigtigt ud med dybde, afstand mm. Men hvis der var en perspektiv-fejl, ville dit øje helt sikkert opfatte det – også selvom du ikke aner noget om perspektiv sådan teoretisk set.

Men du er faktisk ekspert i perspektiv, da du ser det hvert øjeblik, dine øjne er åbne. Og sådan er det til en vis grad med alt det, jeg skriver om maleri herunder.

At se på perspektiv i maler
perspektiv i maleriet
Perspektiv

Se på, hvordan farverne er lagt på

Hvis du sammenligner disse to nedenstående udsnit, så ser du i det første udsnit en gennemarbejdet maleteknik, hvor du gennem det øverste lag oliefarver kan skimte de underliggende lag. De lag er med til at give maleriet dybde og struktur. Der er en vis sikkerhed over penselstrøgene, og de virker gennemarbejdede.

I det andet udsnit ser du et enkelt lag fortyndet akrylfarver, som er sjasket mere eller mindre tilfældigt på. Det kan ved første øjekast se ganske interessant ud, men der er ikke andet end tilfældighed i det.

Og lige for en ordens skyld, så hænger jeg ikke nogen ud, da det er mig selv, der har malet begge dele. Nr to udsnit er bare et billede af det allerførste lag, som jeg lige dækker lærredet med, inden jeg arbejder videre i mange flere lag.

Oliemaleri i flere lag
Udsnit af ufærdigt maleri

Se på udformningen af motivet

En anden ting du kan undersøge, er de motiver, der er i maleriet. Hvis det er mennesker – er de så troværdige i proportioner og balance? Eller ser de lidt ubehjælpsomme ud?

Picasso

Og her bliver det så lidt svært. For hvis du ser på et maleri af Picasso, hvor øjnene sidder forskudt i panden og næsen er grøn, så holder den præmis ikke helt.

Men forskellen ligger i at Picasso kunne tegne hvad som helst fuldstændig korrekt i overensstemmelse med virkeligheden. Men han valgte bevidst ofte i sit kunstneriske udtryk at gå ud over de grænser.

Jeg ville gerne vise et par billedeksempler her, men pga copyright må du nøjes med at klikke på linket her: Picasso

Sjusket – gennemarbejdet eller ubehjælpsomt?

Havde han malet sine modeller sådan, FORDI han ikke var i stand til at gøre det bedre, så havde det været en anden snak.

Da jeg nu ikke bare må bruge et af Picassos billeder til at illustrere, så bliver det et af mine egne i stedet – i al ydmyghed over for mit store forbillede.

Men ser du på dette maleri, så ser det umiddelbart meget let og lidt sjusket ud. Men tro mig, der er tænkt over proportioner og linjer.

Hvis du ser på føddernes placering, så er den altafgørende for om kvinderne er i balance – også i forhold til den næste bevægelse, de vil foretage ud fra den måde, de står på nu.

At fødderne så bare er nogle klatter – dog i den helt rigtige størrelse – det er underordnet.

På den forreste kvinde er der en streg bag hendes ryg, som måske – måske ikke er hendes venstre arm. Hvis den streg ikke er placeret rigtigt, kan hun se helt forkert ud, fordi den er placeret, så øjet evt opfatter den som hendes arm.

Og sådan er der vanvittig mange detaljer, der skal være på plads i den “ubehjælpelige” og “sjuskede” tegning.

Maleri af dansere

Kunsten at klovne

Når du ser på malerier af vor tids kunstnere, så er der virkelig mange forskellige udtryk, og det er ikke altid populært, at de skal være teknisk gode. Men det er lidt i malekunsten som med klovnen, der skal se ud som om, han slet ikke kan gå på line, men snubler og falder hele tiden.

Den klovn skal være en vanvittig dygtig linedanser for ikke virkelig at falde ned. Det er langt sværere at klovne rundt på en line, end at gå pænt og korrekt.

Den kunstner, som til fulde behersker teknikken, og bevidst overskrider grænserne, vil bedre kunne skabe et stærkt udtryk i sine billeder, end den, som bare er styret af tilfældigheder og ikke kan andet.

Nu er det ikke altid lige til at vurdere kunstnerens tekniske evner. Nogle formår at have så stærkt et udtryk, at en manglende teknisk formåen ikke har den store betydning.

Hvad er det, der skaber spænding i et maleri?

Selvom du ikke lige kan svare på ovenstående spørgsmål, så vil du alligevel i mange tilfælde kunne se, hvis det mangler – nemlig ved at maleriet simpelthen virker kedeligt.

Det ultimativt spændingsløse maleri må være en fuldstændig ensartet farveflade. Der er dog flere malere, som har leveret sådanne malerier – og endda meget dyre malerier.

Så er det måske, du tænker, at hvis det er kunst, så har du bestemt ikke forstand på kunst.
Da må jeg indrømme, at jeg også er stået af. Men jeg respekterer, at en kunstner har en mening med at udtrykke netop denne ensartede flade i den farve, han nu har valgt.

Ellers er der mange midler, man kan bruge til at skabe spænding og få maleriet til at leve.

Kontraster i et maleri

Et middel er brugen af kontraster.

Kontrast vil sige en form for modsætning: Lys – mørke, stort – småt, roligt – uroligt mm

Der er også nogle farver, som er modsætninger – komplementær-farver. Det er ikke noget du nødvendigvis kender til, men igen vil du helt sikkert opleve virkningen.

Det er grøn – rød, blå – orange, gul – violet.

De farver står meget stærkt mod hinanden og fremhæver også hinanden.

Hvis du ser på maleriet her, vil du se den grønne farve i baggrunden, som får de røde kjoler til at virke ekstra stærke i farven. Der er også den blå, som fremhæver den orange, jeg bruger som lys på kjolerne.

flamencomaleri af to kvinder der danser sevillanas. Få forstand på kunst til at vurdere kunstnerens brug af bl.a kontraster

Derudover er der også modsætningen mellem de helt lyse områder og de helt mørke. Prøv at forestille dig maleriet, hvis der ikke havde været den store forskel på lys og mørke.

Spændingen i motivet har jeg skabt ved relationen mellem de to kvinder. Den fortæller en historie, som ikke er helt entydig. De kommunikerer – men om hvad?

De er placeret forskudt i forhold til hinanden og forskudt i forhold til midterlinien. Det giver også en spænding i forhold til, hvis de var placeret helt symmetrisk i billedet.

Og så er der lige i dette maleri en perspektiv-detalje. Når du kigger på de to kvinder, hvem er så størst? Den bagerste? Prøv så at måle efter. De er så godt som lige store. Men fordi dit øje indretter sig efter perspektivet, så skulle den bagerste kvinde konkret være mindre, fordi hun ser ud til at være længere tilbage end den første.

Igen er det ikke noget, du behøver at vide med din forstand, for dit øje ved det.

Hvis du er blevet nysgerrig efter noget mere teori, så kig på dette malekursus

Den nødvendige spænding i et maleri

Sådan er der utrolig mange virkemidler, kunstneren bruger bevidst eller ubevidst for at rykke billedet en smule ud af balance – lige nok til at skabe spændingen uden at det tipper helt over.

Igen som den klovnende linedanser, jeg nævnte tidligere, som tipper balancen så meget, at publikum tror, han falder. Og her er det, han skal være ekstra dygtig, så han føler sig fuldstændig sikker, selvom alle andre tror, han falder.


Holder maleriet i det lange løb?

Stadig er det svært at vurdere, hvor god en kunstner eller et maleri er. Men en god tommelfingerregel er, om maleriet holder i det lange løb. Det maleri, som var kærlighed ved første blik, er det også noget, du gider se på om et år eller ti? Hvis det er sådan, og hvis du tilmed bliver mere og mere glad for det med tiden, så kan du roligt gå ud fra, at det har været et godt valg, og du har gjort et godt maleri køb.

Derfor har jeg det sådan, at hvis du bliver træt af et maleri køb, du har foretaget hos mig, så kan du bytte det inden for et år. Og jeg kan sikkert også overtales, selvom der er gået lidt over et år. Når du investerer i et originalt maleri, skal det gerne være et maleri køb med livslang kærlighed.

Hvis jeg har fanget din interesse for de små detaljer,

så kig videre i mine malerier

få forstand på kunst til at vurdere dette maleri af tre dansere med sjal

Og har du brug for mere hjælp til et maleri køb, så er jeg kun et tlf. opkald væk: 20 91 18 66