2091 1866 hbh@hbh-art.dk

Børn og kunstMaleri – en gave for livet.

Langt de fleste, der køber malerier hos mig, er voksne, der køber til sig selv eller som gave til andre voksne. Men så er noget faldet mig ind: Har du nogen sinde tænkt på at give et barn et maleri som gave?

Ja det kan være mange penge. Men vel ikke i forhold til, hvad de ellers får af telefoner, Ipads, computere mm, som også løber op i ganske mange penge, og kun har en begrænset levetid.

Et maleri har ingen udløbsdato. Det kan følge med hele livet og endda gå i arv.

Børneværelset og teenageværelset

Det skal helt klart være fyldt med alt muligt, som der nu er i den slags værelser. Men forestil dig, at der også er et stort maleri, som barnet måske selv vælger i en tidlig alder.

Og hvad skulle det nu gøre godt for? Jeg ved ikke, om du kan huske dine sanseindtryk fra din tidlige barndom, men jeg husker mine som ekstremt intense. Jeg havde en evne til at fortabe mig i et billede eller en oplevelse – en evne som absolut er fadet ud med alderen.

Jeg ser den evne hos et lille barn, der trækker sine forældre hen til min stand på et kunstmarked – helt fokuseret på et af billederne. Det er fantastisk at se barnet falde til ro foran maleriet med et udtryk som om det kunne blive stående i timevis.

Hvad mon kunst gør ved børn?

Da jeg ikke var mere end 5 år gammel, var jeg med mine forældre på mine første rejser til Italien om sommeren. Det var bl.a. til Rom. Hjemmefra havde de fortalt mig om de kunstskatte, vi skulle se på turen. Det var spændende historier fortalt så en femårig kunne forstå dem. På den måde stiftede jeg i en meget ung alder bekendtskab med nogle af de klassiske kunstskatte.

Hvis mine forældre havde spurgt mig på det tidspunkt, om jeg helst ville bade i en swimmingpool og have en is, eller om jeg ville med på Colosseum, havde jeg absolut valgt det første. Men besøget på Colosseum blev magisk, da jeg kendte historierne bag dette betagende bygningsværk – og så var der fantastisk mange søde katte, som absolut var lige så betydningsfulde som historiens vingesus.
På den 4 uger lange rejse var der også planlagt 14 dages badeferie i Positano, så kunsten og kulturen ikke helt skulle tage pusten fra den 5-årige.

Den type ferie gentog sig til jeg blev 10 år, og de har sat sig varige spor i mit liv, hvad jeg er dybt taknemmelig for. Og disse spor er nok en væsentlig grund til, at jeg har valgt en kunstnerisk levevej.

Desværre havde jeg ikke noget maleri på mit børneværelse, men da jeg blev teenager, valgte jeg foruden mine Beatles-plakater absolut også kunst-plakater, som var reproduktioner af van Gogh, Picasso, Scherfig mfl.

At vokse op med sit helt eget maleri

Da jeg som sagt ikke havde et maleri, ved jeg ikke præcis, hvordan det ville være. Men de billedindtryk, som jeg kan huske fra min tidlige barndom – malerier, film, tegninger, statuer mmm – sidder stadig printet som mere end bare noget, jeg har set på. Det føles som noget jeg har oplevet og været en del af. Derfor kunne jeg forestille mig, at et stærkt kunst-maleri, som havde fulgt mig fra den tidlige barndom, ville være fuldstændig uvurderligt for mig.

Børns billedverden er naturligvis helt anderledes, end den, jeg voksede op med. Vi havde ikke engang et fjernsyn. Men med de massive billedindtryk, som børn oplever i dag, kunne deres eget maleri måske danne en form for billedlig base, der kunne give en ro midt i det kaos af skiftende billeder, der omgiver dem.
Jeg ved det ikke – men måske skulle vi starte en tradition med at give malerier i dåbsgave?

Her kan du se nogle eksempler på forskning om kunstens indvirkning på børn og unge

Call Now Button