Flot – et stærkt ord
Flotte billeder – det er en kommentar, jeg ofte hører om mine farverige billeder, og den kommentar til et flot billede bliver jeg glad for. Selvom jeg nok selv er den strengeste dommer, når det kommer til en vurdering, er det absolut dejligt, at få positiv kritik fra andre, hvilket jeg er meget taknemmelig for.
Den beskrivelse, jeg oftest hører er, at det er flotte billeder. Ordet “flot” kan jeg godt lide. der er noget stort, stærkt og kraftfuldt over det, fremfor hvis man sagde “pæne billeder”, nydelige, kønne, dejlige, smukke eller lignende ord. Så det gør mig rigtig glad.
De motiver, jeg arbejder med: dansere, heste, vilde dyr, landskaber, træer mm, vil jeg også helst opfatte som flotte. Og at mange ser resultatet som et flot billede, bliver jeg meget stolt og taknemmelig over.
Kan flotte billeder være udtryksfulde, eller drukner udtrykket i æstetikken?
Jeg havde så en diskussion med min bror, der så min serie af dyrebilleder, som han virkelig syntes var flotte billeder. Dog lå der også en kritik i det, da han ikke mente, at jeg kom rigtig frem med mit budskab i billederne, når de var så flotte. Han mente, at de ville stå langt stærkere, hvis jeg malede dem mindre flotte – måske mere rå, tilfældige, sjuskede. Men hvorfor? Når jeg nu kan male flotte billeder, hvorfor skulle jeg så ikke gøre det.
Og så alligevel forstår jeg godt, hvad han siger. Billederne kan blive for æstetiske og miste den rå styrke.
Spænde ben for de flotte billeder med begrænsninger
Nogle gange har jeg sat begrænsninger op for mig selv, så tegneprocessen bliver vanskeliggjort, og det har gjort noget godt for billederne.
Billeder tegnet med musen på computeren
For flere år siden malede jeg nogle malerier, som jeg først tegnede på computeren med musen og derefter tegnede op på lærredet. Og hold da op – det er ikke nemt at tegne med en mus, så der skete mange sjove ting undervejs. F.eks dette billede, hvor der kom de sjoveste væsner frem i skyggerne.
Den slags billeder malede jeg en del af i en periode, og der fik jeg arbejdet med sære tegneteknikker.
At tegne hurtigt
En anden begrænsning, jeg gav mig selv, var at være tvunget til at tegne hurtigt. Når jeg malede billeder af dansere, brugte jeg video på vhs bånd. Der satte jeg filmen på pause, når jeg fandt et motiv, jeg ville tegne af.
Og så er der det specielle ved de vhs bånd, at de hoppede ud af pausen efter ca 5 minutter. Det kunne i den grad speede tegneprocessen op, og jeg var tvunget til ikke at fedte for meget med tegningen, men forsyne den med nogle friske hurtige streger.
Det, fandt jeg ud af, gjorde skitserne meget mere levende, end hvis de var totalt gennemarbejdede. Når jeg så brugte skitserne i malerierne, fik jeg det liv med ind i de færdige billeder. Man kan vel sige at noget hastværk og sjusk var med til at gøre billederne levende. Men fordi jeg ikke gik på kompromis med proportioner og former, vil jeg stadig opfatte mine malerier som flotte billeder, der ikke blev ubehjælpsomme af hastværket, men trænede mit øje.
Akvareller
Den træning jeg fik ved at speed-tegne efter vhs bånd, har jeg haft glæde af, når jeg malede akvareller.
Man plejer at sige, at akvarelmaling er det nemmeste materiale. Men det er det bestemt ikke, for der er kun et skud i bøssen, når du skal tegne på en våd baggrund. Du kan ikke viske ud eller male over. Motivet skal bare være i skabet med det samme, og med en vis hastighed, inden det hele tørrer.
Det bliver billeder med en vis rå tegnestil, der igen giver noget kant og liv til billedet. Men jeg synes nu, at mange af akvarellerne er ret flotte billeder.
Er flotte billeder det samme som kedelige billeder?
Det har da absolut været noget at tænke over, og der har også været en tendens i kunsten til at gøre den mere grim og sjusket. Men jeg har ikke lyst til at gå den vej, hvor jeg synes, billederne nemt kan blive ligegyldige. Og så synes jeg, der er en vis forpligtigelse til at bruge de evner, man har og ud vikle dem, i stedet for at lade som om, de ikke er der.
Samtidig ved jeg også, at et udtryk kan blive så perfekt, at det mister evnen til at gribe. I flamencoen har vi et udtryk, der hedder duende. Det betyder direkte oversat: Nisse.
Duenden er det, der får musikken til at tale til sjælen og gribe om hjertet. Den er ikke nødvendigvis i den perfekte stemme eller dans. Den kommer, når kunstneren tør satse – blotlægge sin sjæl og smide alle skjolde væk.
Det er sådan, jeg går til mine malerier. De må aldrig blive overfladiske og ligegyldige. I hvert billede lægger jeg noget af mig selv – om du kan se det eller ej. Og ja – det mener jeg godt, at jeg kan gøre, selvom mine malerier er flotte billeder. Det er netop det, der er min udfordring: At mine flotte billeder også bliver interessante.
Billeder – et stærkt udtryksmiddel
Billeder siger langt mere end ord.
Det er en almindelig opfattelse, og hvis det er rigtigt, giver det i virkeligheden billedkunstneren en utrolig taletid.
Det, der er spændende ved at udtrykke sig gennem billeder, er den flertydighed, der ligger i billedsproget. Jeg kan have en mening med et billede, og så kommer der en beskuer, som ser noget helt andet. Og det kan være lige så rigtigt.
Og så er der de billeder, der opstår i et maleri, uden at kunstneren har været bevidst om det. Ikke så sjældent finder jeg i mine malerier nye billeder, som jeg slet ikke havde set, mens jeg malede dem. Det føles nærmest som om, der er nogle kræfter udefra, som også ytrer sig.
Da jeg malede dette maleri, tænkte jeg meget på en veninde, som var udsat for en hetz i pressen og på de sociale medier. Ordet “heksejagt” dukkede op i mit hoved, og det var noget af den energi, jeg udtrykte.
Senere var der en, som så på det og klart opfattede livsglæde i samme maleri.
Døm selv, om det ikke kan indeholde begge dele:
Billeder kan også være en leg med ord, og det jeg meget ofte støder ind i er ord-konstellationen flamenco – flamingo.
Mange forveksler de to ord, men skaber helt forskellige billeder inde i mit hoved.
Flamingo er sådan en fyr her:
Klik på linket og se malerier af flamencodansere.
Gennemgående i en del af mine billeder er, at jeg vil udtrykke den stærke kvindelige energi. Jeg maler kvinder, som hviler i sig selv, udtrykker sig gennem dans og kropssprog, og ikke henter styrke ved at agere maskulint.
Det er svært at udtrykke i ord, men jeg oplever, at mange umiddelbart forstår mit billed-sprog.
Farver som billeder
At skabe malerier som kunstner giver også et andet udtryksmiddel end selve billedet. Det er farverne. Mange kunstnere foretrækker endda at droppe det figurative og kun tale gennem farverne.
Jeg synes, det giver et stærkt udtryk både at tale med farverne i en abstrakt baggrund, og desuden kombinere det med et figurativt motiv. Det er sådan, jeg skaber mine farverige billeder.
Men hvorfor overhovedet male flotte billeder – eller bare billeder?
Behovet for at skabe billeder
En af de gode ting ved mennesket er, at det er i stand til at frembringe noget så unyttigt som fysiske billeder. Unyttigt i den forstand, at det ikke på nogen måde er nødvendigt for overlevelsen. Alligevel finder vi masser af billeder fra gamle folkeslag – hulemalerier, helleristninger mm, og så godt som ethvert barn frembringer billeder fra det øjeblik, det er i stand til at holde på en blyant.
Jeg gad vide, om der er forsket i dette behov for at skabe billeder. Når jeg søger på det, kommer der alle mulige praktiske ting frem med at bruge billeder i markedsføring og sociale medier. Eller det at skabe billeder for at forstå den verden, vi lever i. Men jeg tvivler på, at det er drivkraften for det lille barn.
For barnet gælder det om at lære at udtrykke sig, når det gennem lyde indlærer et sprog. Jeg tror også, det at skabe billeder er en vigtig udtryksform, som på en eller anden måde bare ikke bliver værdsat på sammen måde, som sproget.
Billeder i vores omgivelser – forurening?
Vi har masser af billeder – og rigtig flotte billeder – i vores omgivelser – ja så mange, så jeg næsten vil betegne det som en forurening. Rigtig mange af dem er frembragt med henblik på at påvirke os til at mene og gøre et eller andet: reklamer, valgplakater, indsamlinger mm. Andre billeder er med henblik på at underholde og oplyse. Fælles for disse billeder er, at de bliver lavet af de få til at blive smidt i hovedet på de mange.
At tegne selv
De seneste år er der kommet en mere almen billedfrembringelse via de allestedsnærværende mobil-kameraer. Men det at tegne og male selv, er stadig ikke en almindelig beskæftigelse. Og desværre ser det ud til, at selv børnenes tegneaktiviteter er for nedadgående.
Naja Pedersen medarbejder og senere leder i 13 år i Lousianas Børnehus har udtalt tilbage i 2017:
»Jeg må sige rent ud, at unge menneskers kreative skaben såsom tegning og lignende er i krise. Både i skolen og i hjemmet er vi ved at miste den ro og det rum, der skal til, for at børn og unge mennesker har mulighed for at skabe kreative ting. Og den kreative virksomhed er en afgørende forudsætning for, at de udvikler sig til hele mennesker.«
Se hele artiklen her
Jeg kan finde massevis af ekspertudtalelser om, hvor god, vigtig og sund den kreative proces er, og alligevel bliver den ikke for alvor prioriteret.
Behovet for at udtrykke sig i billeder
At der ligger et latent behov i mennesket, er jeg ikke i tvivl om. Som kunstner, der tegner og maler dagligt, mærker jeg den fantastiske virkning, processen har. Og så møder jeg en længsel hos mange af dem, jeg taler med. En længsel om at udleve trangen til at skabe – at udtrykke sig i billeder og farver.
Jeg møder også den mur af forhindringer, der adskiller dem, fra drømmen, og jeg får altid et stort ønske om at hjælpe med at fjerne den mur.
Noget af den mur består også i den forventning, der opstår i forbindelse med at skabe billeder. Så lugter det af kunst. Og det er ikke nok at skabe billeder, men der er krav om, at det skal være flotte billeder.
Det kreative rum
For der er ikke noget mere befriende, end at gå ind i sin helt egen boble af kreativ udfoldelse. Der hvor tiden mister sin dominans, og hvor der ikke stilles andre krav, end dem du beslutter sammen med maleriet. Det er et mentalt skift ind i en ordløs verden.
Det lyder måske nemt, men den tilstand, mange forlod med barneårene, er vanvittig svær at finde tilbage til langt senere i livet, hvor du får lyst til at genopleve den.
Selvom jeg først som voksen besluttede mig for at blive kunstner, så forlod jeg aldrig barnets kreativitet. Jeg lod mine billeder udvikle sig sideløbende med sproget. Med andre ord – jeg stoppede aldrig med at tegne, og da jeg fik behov for at gøre mere ved det, havde jeg beholdt evnen til at gå ind i mit kreative rum.
Og jeg arbejder til stadighed på at bevare den evne, og se bort fra de krav, man som kunstner kan blive forført af: Maler jeg i overensstemmelse med tidens trend? Kan jeg sælge mine malerier? Hvad siger kunderne? Hvilken stilart kan de bedst lide? osv osv – alt sammen noget, der kan forstyrre, når man prøver at gøre sine kreative udfoldelser til en levevej.
Men når det er lykkes mig at styre udenom alle disse faldgrupper, så er den kreative boble et fantastisk sted at være. Den er healende, kan fjerne enhver form for stress, kan hjælpe mig med at finde ind til min inderste ægte kerne og meget mere.
For ikke bare selv at nyde godt af den tilstand, så har jeg også spekuleret en del på, hvordan jeg kan hjælpe andre med at finde ind i den. Der byder jeg på forskellige løsninger, så gå lidt på opdagelse i linket herunder:
Se hvordan du kan finde ind i dit kreative rum og selv lære at male
Her kan du finde et online malekursus, som jeg har skabt specielt til at fjerne blokeringer for kreativiteten
Hvad jeg har fået ud af det, kan du læse mere om i dette indlæg: Kreativitet – en vigtig evne i vores liv
Den afstressende virkning skriver jeg om her: Stress af med kunst og kreativitet
At udtrykke sig i ord og billeder
Billeder som envejs-kommunikation
At udtrykke sig i ord er – bortset fra nogle få undtagelser – en ganske dagligdags ting for os mennesker. Ganske anderledes ser det ud, når det drejer sig om at udtrykke sig i billeder.
Vi bliver nærmest bombarderet dagligt med billeder i film, reklamer, blade, tegneserier, digitale medier, malerier, plakater osv. Men for langt de fleste, er det en passiv modtagende envejskommunikation.
Skal du være forfatter for at skrive en mail, eller kunstner for at male et billede?
Mht ord skal du ikke være forfatter, professionel taler eller andet for at udtrykke dig. Du kan godt være et ganske almindeligt menneske, og alligevel udtrykke dig både mundtligt og skriftligt.
Der er forskel på hvor god den enkelte er til at bruge det talte og skrevne sprog, men jeg har endnu ikke hørt om nogen, der erklærer, at de er så dårlige til at bruge ord, at de slet ikke vil gøre det.
Helt anderledes ser det ud med det billedlige udtryk. Så godt som alle børn kommunikerer med billeder. De tegner historier og bearbejder deres liv med billeder, de selv frembringer. Når de så bliver ældre, stopper den aktivitet i langt de fleste tilfælde. En naturlig udtryksform er ikke længere en mulighed.
Som voksen skal man være kunstner, eller noget andet, som legitimerer det at frembringe billeder.
Og hvor er det synd, for der er så meget styrke i at kunne bruge den kommunikation, der går bag om sproget og ned i nogle dybere lag.
At være forfatter kræver nogle helt andre færdigheder, end der skal til for at skrive et brev – det er der vist ingen, der er i tvivl om.
At være kunstner er heller ikke noget, man bare er, fordi man maler nogle billeder. At male malerier med henblik på udstillinger og salg, kræver et helt andet arbejde, teknisk fundament, viden og øvelse, øvelse og atter øvelse.
Billeder som hjælp til at løsne op på livets knuder
Jeg er en af den slags mennesker, som kalder sig kunstner, og dermed har fri adgang til denne stærke udtryksform, og jeg ville ikke for alt i verden undvære den. Når jeg føler livet blive alt for knudret, har jeg frirummet i atelieret, hvor jeg skruer ned for tankerne, op for musikken og lader energien og kreativiteten flyde.
Ord og sprog er fantastiske, men nogle gange skal der noget andet til for at løse knuderne op. Det, som også er brugbart, er en tur ud i naturen, dans, sang meditation ol. Men hvorfor er det mere eller mindre udelukket at male billeder, hvis man ikke lige netop er kunstner.
Et umiddelbart forhold til at male og tegne flotte billeder
Jeg ved godt, der er kommet mere gang i amatørmaleriet, men det er stadig omgærdet med en eller anden angst for, at det ikke er godt nok. Godt nok til hvad?
Det er som om, at hvis man maler et billede, så bliver det forbundet med kunst, kunstner, gallerier og udstillinger. Det er nok de færreste, der tænker i forfatterbaner, fordi de skriver et brev, skriver dagbog, mails, sms´er eller andet vi bare gør, som en naturlig ting.
Barnets umiddelbare forhold til det billedlige udtryk, bliver desværre erstattet med ordet, efterhånden som sproget bliver stærkere. Det kunne være fantastisk, hvis de to udtryksformer i stedet kunne supplere hinanden.
Gennem flere år har jeg undervist i tegning og maling, og det er ikke sjældent, jeg har set den barriere, som står i vejen for mange voksne menneskers umiddelbare udfoldelse på papir eller lærred. Jeg er blevet meget god til at få denne barriere gennembrudt, og det er fantastisk at se den glæde og entusiasme, der opstår i maleprocessen.
Du behøver ikke at være kunstner for at male et billede for din egen skyld, lige så lidt som du behøver at være forfatter for at skrive en sms.
Ønsker du virkelig at gå kunstvejen
Så læs videre her. Hvordan bliver man kunstner?
Er det den vej, du vil, er det fint at starte på et kursus, men der skal meget mere til.
Som et skridt på vejen kan du få eneundervisning i mit atelier eller et digitalt malekursus
Kan flotte billeder ændre verden?
Flotte billeder – kan de ændre på ubalancer?
Når nu jeg bruger så meget energi på at udvikle mit billedsprog, har det så andre fordele ud over mit eget velbefindende? Kan billeder ændre verden på nogen måde?
Har du nogen sinde funderet over balancen i vores verden – hvor vægten af de værdier, vores samfund bygger på, ligger? Hvad er det, der styrer vores samfund? Hvordan er balancen mellem det feminine og maskuline? Hvordan er den mellem natur og kultur? eller mellem materialisme og idealisme, mellem følelse og fornuft, mellem kærlighed og had? – og jeg kunne blive ved. Hvordan er balancen og harmonien i den verden, vi er en del af og hver især har indflydelse på, og hvordan bidrager vi selv til den?
Det er nogle tanker, jeg gør mig, når jeg arbejder med billeder. Jeg ønsker ikke kun at fremstille nogle dekorative billeder til folks vægge – men stræber også efter – via billeders stærke udtrykskraft – at udtrykke noget, som giver en mening – som bidrager med noget. Så på den måde kan jeg håbe på at billeder kan ændre verden.
Og det som i høj grad har optaget mig, er balancen mellem det feminine og maskuline. Når jeg ser transmissioner fra topmøder mellem dem, som styrer verden, ser jeg alt for mange jakkesæt – alt for få farver – alt for lidt liv – alt for lidt glæde.
Billeder og den økonomiske katastrofetænkning
Mentalt får jeg lyst til at sende nogle af mine røde dansere gennem lokalet for at skabe liv og lukke op for andre værdier, end det evindelige mammon, som altid bliver fasttømret som en evig mangelvare og begrænsning.
Der jongleres med fuldstændig astronomiske pengebeløb, og alligevel er der aldrig nok, og vil sikkert aldrig blive det.
Og stiger oliepriserne er det katastrofalt – og sandelig også, når de falder.
Arbejdsløshed er forfærdeligt, men vi når aldrig til et punkt, hvor arbejdsløsheden er væk, og alt er godt. Næh så går det direkte over til arbejdsmangel, som også er en samfundsmæssig katastrofe.
Der er uden tvivl mange, der gladeligt kan forklare, hvorfor det må forholde sig sådan, men alligevel slår det mig, at vores verdensorden er bygget op omkring meget begrænsende katastrofeprægede tanker.
Vi bliver i den grad punket med at riget fattes penge, og der er bestemt ikke nok til os alle. Det giver den grundliggende opfattelse, at vi bliver nødt til at rage til os for at overleve.
Se bare hvad der sker, når der bliver strejke, sker naturkatastrofer eller andet. Der hamstres til den store guldmedalje. Gad vide om alt den gær, der af en eller anden grund blev hamstret under overenskomststrejkerne i 1998, nogensinde blev brugt. Der var i hvert fald mange som ikke kunne bage i den periode, da der grundet hamstring opstod en akut mangel på gær.
Flotte billeder og værdibegreber
Min pointe er, at en ændring af det enkelte menneskes værdibegreber måske kunne skabe en ændring i et større omfang.
I stedet for at føle en enorm magtesløshed over for en barsk verdensorden, så har vi måske mere indflydelse end som så.
At jeg behersker et billedsprog, er jeg dybt taknemmelig over, og jeg ved at det skal forvaltes med omhu. Jeg er gevaldig produktiv, og med hvert eneste maleri eller skulptur, jeg sender ud herfra, ønsker jeg at sende noget stærk og positiv energi – som den tanke med at sende en masse røde dansere til et politisk topmøde – eller male billeder af vilde dyr med en energi, der kan få naturen til at få en seriøs plads i flere hjerter.
Jeg kan ikke sætte ord på, hvad det er præcist, jeg lægger i billederne, men jeg ved via tilbagemeldinger, at de virker.
At male flotte billeder er en måde at sende god energi ud – skrive bøger, lave film er andre måder. Men meget mindre kan også gøre det. Et smil, en hjælpende hånd, et nærvær, når det er tiltrængt – hvad som helst. Vi har faktisk en utrolig indflydelse alle sammen til at gøre verden lidt mindre fattig og begrænset.
Så kan flotte billeder ændre verden – så vel som alt muligt andet. Jeg undrer mig bare over, hvorfor netop billedsproget bliver så nedprioriteret i vores opvækst og udvikling.
Farverige flotte billeder med feminin energi, som modpol til alle de mørke jakkesæt:
