Hvornår er malerier store?
Store malerier – hvad vil det egentlig sige, for det er et meget relativt begreb. Nogle gange, når jeg får en bestillingsopgave på et maleri, og vi skal finde ud af størrelsen, bliver det meget tydeligt:
Kunden kan evt sige: Det skal være et stort maleri – sådan i hvert fald 30 X 40 cm
Ok – det er en størrelse, jeg vil betegne som meget småt.
Derfor vil jeg nu definere, hvad store malerier er hos mig.
Hvor store malerier kan du få hos mig?
Det største, jeg kan have i mit atelier er 200 x 135 cm, og det største, jeg kan have i min bil er 150 X 120 cm. Fra over 100 X 100 cm er det store malerier set fra mit synspunkt. Ellers er vi i den middelstore, mindre og små malerier
Herunder ser du tre forskellige størrelser over den samme sofa.
Format og størrelse?
Størrelsen og formatet på et maleri er den første beslutning i den kunstneriske proces. Inden for traditionel malekunst taler vi om bl.a. marineformat, landskabsformat, figurformat og kubistformat som om et motiv kræver et bestemt format.
Den moderne malekunst har langt friere rammer – bogstaveligt talt. Og at boltre sig i størrelser og formater er fantastisk. Det store maleri kræver overblik og store armbevægelser, og det er spændende at afprøve sine motiver i stor størrelse. Samtidig er jeg også vild med artmoney-formatet – 12 X 18 cm, hvor udfordringen er den stik modsatte – at få et motiv ned i den lille størelse uden det virker klemt. Den ramme, kunstneren sætter for sit maleri, er en væsentlig del af arbejdsprocessen.
Hvad får du ud af store malerier?
Der er i dag en ret stor efterspørgsel på store malerier, og det kan jeg godt forstå. Har du plads til et virkelig stort maleri, så kan du sætte et helt fantastisk præg på dit hjem – specielt hvis du vælger et unikt originalt maleri.
Et stort maleri i dit hjem vil være en daglig glæde for dig, og det vil tiltrække stor opmærksomhed fra dem, der kommer i dit hjem.
Der er nogle maleriforhandlere, der reklamerer med , at du kan få et maleri i flere størrelser, men så forsvinder det unikke. Du kan få et flot stort maleri, men magien forsvinder lidt, hvis du kan finde det samme motiv i forskellige størrelser i andre hjem.
Et stort maleri kan samle en væg – eller endda et helt rum. En stor væg kan være svær at få til at balancere med resten af rummet, og det kan kræve noget nær en indretningsarkitekt at få placeret flere små ting på den. Da kan store malerier sætte dagsordenen og få det hele til at falde på plads.
Her er nogle eksempler:
Der er ofte nogle praktiske udfordringer ved at købe et eller flere store malerier. For de et ikke helt nemme at transprotere.
Det har jeg dog fundet løsninger på.
1. Alle mine store malerier er ikke større, end at de kan være i min varevogn. Derfor leverer jeg selv på Sjælland.
2. Bliver jeg nødt til at sende, bruger jeg inden for landets grænser, et sikkert vognfirma, som transporterer de helt store malerier uden problemer – med forsikring og det hele.
3. Forsendelse herfra er gratis for dig, så det er slet ikke et problem for dig.
Så kan du trygt købe et stort maleri i min web shop eller ved personlig kontakt, og jeg sørger for resten.
Herunder er nogle af mine store malerier, som alle er over 100 X 100 cm
Se alle malerier her
Se flere artikler i kategorien: Malerier – at se dem og male dem
Og flere artikler om at købe kunst: